Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Servicemedarbejder til Hjertemedicinsk afdeling på Hvidovre Hospital

 

Ønsker du en arbejdsplads med fokus på det gode arbejdsmiljø, et tæt tværfagligt samarbejde samt fokus på den gode patient- og pårørende relation, er en stilling på vores Hjertemedicinske afsnit måske noget for dig.

Da vores faste servicemedarbejder gennem 6 år går på efterløn, søger vi en ny kollega til denne meget betroet post.

 

Stillingen er på 20 timer ugentligt fordelt på 4 timer dagligt mandag-fredag fra kl. 7.00-11.00

Om os

I Hjertemedicinsk sengeafsnit 115 varetager vi pleje og behandling til akutte og planlagte hjertepatienter, som vi modtager hele døgnet. 

Vi har plads til 39 hjertepatienter, der gennemsnitlig har en indlæggelsestid på ca. tre dage.

Vi har en stærk vision om at fastholde og styrke vores faglighed, samt at opretholde en høj patientsikkerhed i vores sygepleje, lægebehandling men også i rengøringen af vores udstyr på afdelingen.

Vi arbejder dagligt for at skabe og bibeholde et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Dette gøres gennem synlig og tydelig sygeplejefaglig ledelse og dialog med den enkelte. Vi er fælles om at have en god arbejdsplads, hvor både medarbejdere og patienter og deres pårørende føler sig set, hørt og godt behandlet.

Vi er en bred sammensat personalegruppe af nyuddannede og erfarne sygeplejersker og Social- og sundhedsassistenter.

Vi har et godt samarbejde på tværs af mange forskellige faggrupper og har fokus på at alle funktioner i afsnittet er vigtige for patienternes indlæggelse.

Dine arbejdsopgaverne vil være:

  • Opfyldning og kontrol af engangsudstyr på patientstuerne
  • Kontrol, rengøring og samling af teknisk udstyr
  • Oprydning og opfyldning af personalerum, skyllerum samt alm. oprydning i afsnittet
  • Opfyldning af service på vores drikkevogne
  • Opfyldning af vores dropvogne, BS-vogne og medicinvogne
  • Sørge for bestilling af diverse udstyr og materialer

Om dig

Vi søger en kollega, der har en sundfaglig uddannelse samt har arbejdet i sundhedssektoren. En der er meget servicemindet og professionel i patientkontakten. En der kan arbejde meget struktureret og har god ordenssans. En der kan arbejde selvstændigt og vil sætte en ære i at arbejdsopgaverne bliver udført. En der vægter de hygiejniske principper højt. En der har gode kommunikationsevner. En der er omsorgsfuld for vores patienter og samtidig er bevidst om eget kompetenceområde. En der er i stand til at arbejde med pc og med simple IT-programmer.                                                                                                                                                                          

Jeg hedder Trine Lind Wessel Larsen og er afdelingssygeplejerske i afsnittet. Du er meget velkommen til at komme forbi og hilse på eller kontakte mig på, tlf. 38622197 / 20312550 eller mail trine.lind.wessel.larsen@regionh.dk

Ansættelsesvilkår

Vi søger en sundhedsfaglig uddannet servicemedarbejder til en stilling på hverdage i dagtiden kl. 7.00-11.00. Uden weekend- og helligdagsarbejde.

Stillingen er til besættelse pr. 1/3-21 eller efter aftale

Løn: efter gældende overenskomst og principper om lokal løndannelse

Ansøgningsfrist: fredag d. 5. februar 2021. Der afholdes samtaler løbende og senest i uge 6.

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Mia Rasmussen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent, Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229434
  • Quick-nr.
    403482
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Mia Rasmussen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent & Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Regionens jobnr.
    229434
  • Quick-nr.
    403482
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.