Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Sygeplejerske til delestilling i Organkirurgi og Kvindesygdomme senge og Kvindesygdomme ambulatorium, Kolding sygehus

Organkirurgi og Kvindesygdomme senge og Kvindesygdomme ambulatorium søger sygeplejerske.
Stillingen er på fuldtid, men andet timetal kan aftales. Stillingen er ledig fra 1. april 2021.

 

Om sengeafsnittet
Organkirurgi og Kvindesygdomme senge består af 30 senge. I Kvindesygdomme senge vil du varetage plejen til kvinder, der får foretaget mindre eller større gynækologiske indgreb eller undersøgelser. Du vil også drage omsorg for familier, der vælger at få deres graviditet afbrudt af sociale eller medicinske årsager.

Inden for organkirurgi vil du primært varetage plejen for organkirurgiske patienter med f.eks. appendicit, pancreatit og galdesten.

I sengeafsnittet vil der være tæt samarbejde omkring de gynækologiske og organkirurgiske patienter.

 

Om ambulatoriet
Kvindesygdomme Ambulatorium modtager henviste og akutte patienter til undersøgelse og behandling for kvindesygdomme, herunder gravide til og med 17 uger og 6 dage.

Ambulatoriet modtager omkring 100 patienter dagligt.

Ambulatoriet er akut ambulatorie for gynækologiske patienter i dagtiden kl 8-15.

Det gynækologiske speciale er opdelt i teamstrukturer inden for bl.a. vulvalidelser, uro-gynækologi og almen gynækologi. Plejepersonalet er som udgangspunkt generalister og kan dække alle lægeprogrammer. Derudover er sygeplejerskerne subspecialiserede indenfor, vulva, kontinens, hysteroskopi, medicinsk abort og fertilitet. Der er selvstændige sygeplejeprogrammer i ovenstående specialer.

Sygeplejersken i ambulatoriet dækker mange funktioner bl.a. koordinerende funktion, assistere på programmer, koordinering af patientforløb og information og vejledning til patienter.

 

Kollegaer og medarbejdere
Personalegruppen i både sengeafsnit og ambulatorium består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter.

Det interne samarbejde er præget af humor, faglighed, seriøsitet, indlevelse og hjælpsomhed.

 

Studerende
Sengeafsnittet og ambulatoriet er uddannelsessted for både social- og sundhedsassistentelever, sygepleje-, jordmoder- og medicinstuderende.

 

Din baggrund og stillingen
Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til en delestilling og som kan se fordelen ved at arbejde både i sengeafsnit og ambulatorie og dermed kan drage nytte af at bringe fagligheden i spil i hele patientforløbet.

Du har lyst til at arbejde i et afsnit med stort patient flow og kort kontakt til patienterne. Du kan udvise respekt og empati i patientkontakten, er fleksibel og har gode anerkendende og kommunikative evner.

Du formår at ”sætte patienten først”, og arbejde efter Sygehus Lillebælts værdier; Resultater, Ordentlighed, Samarbejde og Excellence. Du er en eksemplarisk rollemodel for elever/studerende, og formår at engagere og inspirere til læring og udvikling.

Du skal kunne trives i et tværfagligt samarbejdsmiljø, hvor flere faggrupper sammen løser opgaven og sikrer at patienten får et godt forløb.

Stillingen er en delestilling hvor du omtrentlig arbejder hver anden uge i ambulatoriet og hver anden uge i sengeafsnittet. Der er weekendvagt hver 4. weekend i sengeafsnittet.

 

Spørgsmål
Du er meget velkommen til at høre mere om ambulatoriet og sengeafsnittet eller rekvirere stillingsbeskrivelse hos afdelingssygeplejerske i ambulatoriet Mette Meldgaard på 7636 0209 eller mette.meldgaard@rsyd.dk eller afdelingssygeplejerske i sengeafsnittet Anette B. Rasmussen på 7636 2525 eller anette.b.rasmussen@rsyd.dk

Du kan læse mere om afdelingen på www.sygehuslillebaelt.dk/wm223118

Løn i henhold til overenskomst.

Ansøgning
Ansøgningsfrist er den 10.  februar 2021.  Ansættelsessamtaler forventes afholdt 23. feb 2021

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Annette Lyngs Jensen
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    214070
  • Quick-nr.
    403490
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Annette Lyngs Jensen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    214070
  • Quick-nr.
    403490
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.