Region Syddanmark

Region Syddanmark

Sygehusvej 24, 6000 Kolding

Børne - og ungeafdelingen på Kolding Sygehus søger engageret sygeplejerske med hjertet på rette sted

Er du interesseret i at arbejde med børn, unge og deres familier i en afdeling med et tværfagligt miljø og passionerede kolleger, hvor vi modtager størstedelen af børn/unge akut. Så er vores afdelingen arbejdspladsen for dig.

Som sygeplejerske vil du indgå i et team med ca. 50 ansatte i plejen.   Afdelingen består af Børne-ungeafdelingens senge og et akut modtageafsnit. Der er i alt plads til 30 børn og unge

 i alderen 0-18 år. Personalegruppen er tværfaglig og består af læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, skolelærer, klovne, socialrådgiver, psykologer og lægesekretærer.

Som følge af Covid 19 situationen indgår afdelingens sygeplejersker og læger i et team, der også

arbejder i en podeklinik med podning af små børn og laver kliniske vurderinger.

 

Medarbejderne fortæller:

”Ikke to dage er ens, fordi hver familie der kommer, er forskellig, og har brug for noget forskelligt. Derfor bliver man hver dag udfordret på ens kompetencer, hvilket er med til at gøre arbejdet super spændende.”

Sygeplejerske, 52 år, ansat siden 2005

”Børn er fantastiske – der er sæbebobler, klovnenæser og altid højt humør, også selvom de er syge.”

Sygeplejerske, 38 år, ansat siden 2010

”Mine kolleger betyder meget for mig. Der er en særlig ånd her, hvor vi løser tingene sammen. Man er aldrig alene om noget, og så har vi det bare rigtig sjovt sammen.”

Sygeplejerske, 29 år, ansat siden 2013

 

Vi søger en sygeplejerske, der:

 

- Har kompetencer og brænder for den pædiatriske sygepleje

- Har mod og evner til at arbejde med komplekse problemstillinger

- Trives med at arbejde med den akutte sygepleje i modtagesituationen

- Er god til at prioritere og trives i en omskiftelig hverdag

- Udviser stort fagligt engagement og er ansvarsbevidst

- Vægter en sygepleje med omsorg og kvalitet

- Kan være tovholder af forældresamarbejde, der bygger på medinddragelse, tillid og åbenhed

- Kan udvise nærvær og tør gå i dybden i samtalerne med børn og forældre

- Er handlekraftig og gerne vil indgå i det sociale og faglige fællesskab

 

Vi tilbyder:

 

- Et arbejde i et dynamisk og tværfagligt miljø, hvor vi bestræber os på altid at levere den bedst mulige sygepleje til hver enkelt patient og familie, vi modtager

- Et stærkt socialt og fagligt fællesskab, hvor vi vægter højt at hjælpe hinanden, så patienterne og deres familie får den bedst mulige oplevelse

- En innovativ arbejdsplads i konstant udvikling, som du har mulighed for at påvirke

- Spændende og afvekslende arbejdsopgaver

- Mulighed for fordybelse, faglig sparring og udvikling i dit speciale fx astma eller diabetes

- Mulighed for at blive en del af et team, hvor der hver dag arbejdes for at levere den bedste sygepleje, og hvor patienten altid kommer først

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Vi tilbyder:

1 vikariat fra den 1/5-21 til den 31/3-22.(med mulighed for forlængelse/faststilling)

Tjenestetid 148 t/ 4 uger i blandede. Arbejde hver anden weekend, med muligt for efter sommer, at arbejde hver 3. weekend.

 

Løn- og ansættelsesforhold efter overenskomst mellem Region Syddanmark og Dansk Sygeplejeråd. Lønnen fastsættes med udgangspunkt i ny løn. I forbindelse med ansættelse vil der blive indhentet børneattest. Derudover gøres der opmærksom på, at der ikke må ryges i arbejdstiden.

 

Det praktiske

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du rette henvendelse til: Afdelingssygeplejerske Bente Mortensen på telefon 76 36 33 66 eller afdelingssygeplejerske Charlotte Eriksen på telefon 76 36 33 65.

Ansøgningen skal være os i hænde senest den 7.februar 2021

Samtaler vil blive afholdt den 10. februar 2021

 

Om Sygehus Lillebælt

Læs evt. mere om Kolding Sygehus og om Børne- og ungeafdelingen på Sygehus Lillebælts hjemmeside.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Kontaktperson
    Lotte Stentoft Døssing
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    214076
  • Quick-nr.
    403512
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Kolding Sygehus
  • Adresse
    Sygehusvej 24, 6000 Kolding
  • Kontaktperson
    Lotte Stentoft Døssing
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    214076
  • Quick-nr.
    403512
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.