Afdelingslæge til Hjertemedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital
Afdelingslæge til Hjertemedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital
Hermed opslås en afdelingslægestilling med tilknytning til Hjertesvigtklinikken og Klinik for Arvelige Hjertesygdomme, Hjertemedicinsk Afdeling B, Odense Universitetshospital (OUH) til besættelse 1. marts 2021, eller efter aftale.
Om afdelingen
Hjertemedicinsk Afdeling B, OUH hører til blandt de tre største, højt specialiserede hjerteafdelinger i Danmark. Afdelingen varetager højtspecialiseret pleje, udredning og behandling af patienter fra region Syddanmark og i stigende omfang også patienter fra region Sjælland. Derudover har afdelingen hovedfunktionsområde for patienterne fra Odense, Assens og Nordfyns kommune samt regionsfunktion for de fynske patienter. Afdelingen er organiseret med tre sengeafsnit, et akut kardiologisk modtageafsnit, et kardiologisk laboratorium samt et stort ambulatorium bestående af flere klinikker med særlig funktion.
Vi er en stor afdeling, som fortsat er i vækst – både på det kliniske og det forskningsmæssige område. Vi arbejder sammen om at pleje, udrede og behandle patienter med eller mistænkt for at have hjertesygdom – såvel de almindelige, de sjældne, de kroniske, de højt specialiserede og de livstruende. Vi tager ansvar for patienterne på tværs af sektorer og arbejder ihærdigt med udvikling af samarbejdet med det nære sundhedsvæsen. Vi er et meget dedikeret personale, der altid sætter patienten med hjertesygdom først og hele tiden ønsker at udvikle patientforløbene, højne patientsikkerheden og gennem fælles beslutningstagen inddrager vores patienter og deres pårørende.
Vi deltager desuden i den teoretiske og kliniske undervisning af medicinske studenter ved Syddansk Universitet, ligesom vi har uddannelsesforpligtelser overfor yngre læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. Vi har også meget høje ambitioner, når det gælder uddannelse af kommende kolleger.
Afdelingsledelsen og ledergruppen arbejder endvidere med transparent og tydelig ledelse og har sammen udarbejdet et fælles ledelsesgrundlag, som kan findes her:
Ledelsesgrundlag ledende overlæge Tina Poulsen
Ledelsesgrundlag for Tina Svenstrup Poulsen_final.pdf
Opgaven og forventninger
Du vil få fast tilknytning til både Hjertesvigtklinik og Klinik for Arvelige Hjertesygdommen og vil dermed være en vigtig og gennemgående aktør for patienten med hjertesvigt og have særligt fokus på patienter og pårørende med arvelige hjertesygdomme, som kan medføre hjertesvigt.
Patienter med hjertesvigt og/eller arvelig hjertesygdom er patienter, der skal leve resten af livet med denne tilstand, hvorfor det forventes, at du i handling efterlever principperne bag begrebet ”Patientsansvarlig Læge”.
Det forventes, at du kan indgå i et ligeværdigt tværfagligt samarbejde med personale tilknyttet Hjertesvigtklinikken og Klinikken for Arvelige Hjertesygdomme, men også personalet i resten af afdelingen.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med enten patienter med hjertesvigt og/eller patienter med arvelige hjertesygdomme, men det vigtigste er, at du har en oprigtig interesse i at blive specialist på højt specialiseret niveau inden for disse områder. Afdelingen har med indgangen af 2021 indledt et samarbejde med speciallægerne tilknyttet Rigshospitalets Klinik for Arvelige Hjertesygdomme, og de vil bidrage med at lære dig op inden for området.
Afdelingen har en forventning om at dygtiggøre sig indenfor området ”personlig medicin”, og det forventes, at du har ambitioner om på et tidspunkt at gennemføre masteruddannelse indenfor personlig medicin (vedr. masteruddannelsen henvises til dette link) https://www.sdu.dk/da/om_sdu/fakulteterne/sundhedsvidenskab/nyt_sund/ny_masteruddannelse_skal_styrke_personlig_medicin
Du skal evne at samarbejde med alle de øvrige aktører, der er involveret i patienternes forløb – det være såvel egen læge som kollegaen på f.eks. Rigshospitalet, men også sygeplejersker i kommunen og patientens pårørende.
Du skal bidrage til at sikre, at patienterne har forløb, som lever op til de nationale kvalitetsstandarder, som fastsættes af RKKP, se f.eks. Dansk Hjertesvigtdatabase.
Du skal medvirke til, at OUHs strategi for palliation implementeres i dagligdagen for hjertesvigtpatienten, se OUHs strategi for Palliation
Du forventes at indgå i hele afdelingens samarbejde med STENO i forhold til patienter med multisygdom.
Endeligt forventer vi, at du med din faglige indsigt, dine visioner for både patient, personale og speciale og dine ambitioner om at nå de mål, vi i fællesskab sætter, bidrager aktivt til, at vi er den hjerteafdeling i Danmark, der på alle parametre yder den højeste kvalitet til patienterne og deres pårørende, og samtidig er den bedste arbejdsplads og blandt de bedste hjerteafdelinger i Danmark.
Mod Nyt OUH
Du skal have lyst til at bidrage til udviklingen af afdelingen – både fagligt og organisatorisk – frem mod Nyt OUH. På Nyt OUH vil afd. B’s sengeafsnit være beliggende i en sengeslange sammen med afd. T (hjerte-, lunge-, og karkirurgi), afd. J (lungemedicin) og afd. G’s sengeafsnit (geriatri). Ambulatoriet på Nyt OUH vil være et fællesskab med hjerte-, lunge- og karkirurgisk afdeling. Dvs. vi skal indgå i et nye fællesskaber og i tættere samarbejde med andre specialer, og du vil som afdelingslæge få mulighed for at forme udviklingen af dette fællesskab.
Vores generelle forventninger til speciallæger i Hjertemedicinsk afdeling B
- Du er rollemodel for ”Patientens først, Højeste faglighed, og Helhed og Ansvar”
- Du er speciallæge i intern medicin: kardiologi
- Du har forskningskompetencer i form af erhvervet ph.d. grad og/eller disputats
- Du er dokumenteret forskningsaktiv
- Du formår at etablere stabile og smidige samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
- Du kan stimulere dine kollegaers udvikling, både mono- og tværfagligt
- Du deltager aktivt i afdelingens forsknings-, undervisnings- og udviklings- og administrative aktiviteter
- Du kan skabe struktur i en travl og uforudsigelig hverdag
- Du er fleksibel og deltager ved behov i afdelingens øvrige funktioner
- Du er en god kollega, som bidrager til et godt tværfagligt arbejdsmiljø
- Du påtager dig naturligt det ledelsesansvar, som forventes af en speciallæge
Teamtilknytning og vagtforpligtigelser
Afdelingens læger er inddelt i tre teams, og du indgår i imagingteamet. I forhold til vagtforpligtigelser, vil du indgå i speciallægevagten. Speciallægevagten er en tilstedeværelsesvagt til 21.00 på hverdage og fra 8.30-18.00 i weekender. Aktuelt er vagten 9-skiftet.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker i henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Speciallæger.
Funktionsbeskrivelse til speciallægevagt kan hentes her
Funktionsbeskrivelse speciallægevagt.docx
Har du spørgsmål, så ring eller skriv til
Leder af imaging-teamet, overlæge Mikael Kjær Poulsen
Tlf. 24798402
E-mail: mikael.kjaer.poulsen1@rsyd.dk
Ledende overlæge, Tina Svenstrup Poulsen
Tlf. 2466 6642
E-mail: tina.poulsen@rsyd.dk
Du bedes i ansøgningen forholde dig til egne kompetencer inden for de syv lægeroller
Medicinsk ekspertise, kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademiker, professionel og i videst muligt omfang dokumentere kvalifikationerne inden for disse kompetencer.
Der er ansøgningsfrist den 7.2.2021.
Der afholdes løbende samtaler.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Louise Bang - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Intern medicin: Kardiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2021 - Regionens jobnr.
214077 - Quick-nr.
403525 - Indrykningsdato
22-01-2021 -
Ansøgningsfrist
07-02-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×