Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Rummelig og empatisk fysioterapeut til Det grønlandske Patienthjem

Vi søger en fysioterapeut til Det grønlandske Patienthjem i København, som brænder for at skabe kvalitet i hverdagsaktiviteter og igangsætte og motivere til træning sammen med beboerne på Det grønlandske Patienthjem samt i det tværfaglige samarbejde. Beboerne ved DgP er kendetegnet ved at være 3000 km væk fra deres hjemland, medens de modtager behandling for diverse sygdomme, herunder en del der behandles for kræft. Behandlingen foregår ved sygehusene i Region Hovedstaden.

Rammen for stillingen

Stillingen er på 37 timer/uge med start ca. 1. marts/april eller snarest herefter. Stillingen er tidsbegrænset for en 4-årig periode. Du vil være selvtilrettelæggende, og der forventes en rapportering ved udløbet af projektansættelsen.

Du bliver en del af et hus med forskellige tværfaglige samarbejdspartnere, der består af sygeplejersker og sundhedsassistenter, forskellige afdelinger på sygehusene m.m. Du referer til lederen af DgP.

Arbejdet vil bestå af træning sammen med beboerne i hold såsom enkeltvis. Rådgivning og vejledning til patienter, pårørende og kolleger i forhold til at støtte til at mestre dagligdagen med træning. Du skal motivere til almene dagligdags gøremål og italesætte og undervise i hvad træning kan betyde for patienternes sygdomsforløb. Du vil have et tæt samarbejde med øvrige ansatte på DgP, SHV samt hospitalerne i Region Hovedstaden.

Vi søger dig, der:

  • Kender den grønlandske kultur og behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale.
  • Er god til at arbejde med andres motivation, hvor der sker inddragelse af patienternes erfaring.
  • Trives med at sætte sit eget præg på funktionen i samspil med samarbejdspartnere og patienter.
  • Har en stærk monofaglig identitet med fokus på et tværfagligt samarbejde.
  • Er selvstændig, har humor, varme og empati samt imødekommenhed.
  • Er aktivt medansvarlig for at skabe en levende arbejdsplads, som vi trives på og er stolte af.
  • Har gode IT kundskaber.
  • Arbejder stabilt og struktureret med opgaverne.

Vi tilbyder:

  • En foranderlig og udfordrende hverdag, hvor man kan være med til at præge udviklingen
  • At arbejde med grønlandske patienter der i den grad har brug for dig og taknemmelig for den støtte de får.
  • Er arbejdsplads, hvor vi kommunikerer konstruktivt og åben og arbejder med at skabe tillid.
  • Vedholdende fokus på læring.
  • Dejlige kolleger.

Om os:

·         Det Grønlandske Patienthjem er et midlertidigt hjem for patienter fra Grønland før og efter hospitalindlæggelse.

·         Der er plads til 62 beboere med mulighed for opredninger til pårørende.

·         Der er et stort patientflow i alle aldre, med lidelser indenfor alle sygdomskategorier.

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl             

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Startdato: 1. marts/april 2021, eller tidligst derefter.

 

Ansøgningsfrist: 12. februar 2021

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder af DgP Birtha Bianco på telefon (+45) 38264604 eller mail: bibi@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan
 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Quick-nr.
    403531
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstyper
    Fysioterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2021
  • Quick-nr.
    403531
  • Indrykningsdato
    22-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    12-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.