Region Nordjylland

Bostedet Kærvang: Fjorden Stuen

Strandparken 82, 7900 Nykøbing M

Daglig ansvarlig sygeplejerske til Bostedet Kærvang, Nykøbing Mors

Har du overblik og flair for koordinering? Så er det dig vi mangler som daglig ansvarlig sygeplejerske til Bostedet Kærvang, Nykøbing Mors?  
 
Har du lyst til at gå i dybden med socialpsykiatrisk sygepleje, at sikre kontinuitet og sammenhæng og til at arbejde med dit fag på en helhedsorienteret måde, hvor vores fornemmeste mål er at bidrage til, at beboerne kan mestre tilværelsen og bibeholde et godt liv?  
 
Bostedet Kærvang er et regionalt social-psykiatrisk botilbud til voksne mennesker med svær psykisk sårbarhed i form af skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, dobbeltdiagnoser eller 
svær demens sygdom. Kærvang består af 3 afdelinger, Kærvang Midtbyen med 20 lejligheder og Kærvang Fjorden stuen med 13 lejligheder og Kærvang Fjorden 1.sal med 12 lejligheder. Kærvang tilbyder også dagtilbud og bostøtte.  
 
Vi søger en dygtig sygeplejerske, der ser muligheder for udvikling i beboernes livsproces, uanset diagnose og som har lyst og evne til i samarbejde med afdelingslederen at medvirke til at sikre høj faglighed og det gode samarbejde på grundlag af Kærvangs værdier.  Du bliver en del af et tværfagligt men også et sygeplejefagligt fællesskab og vi arbejder sammen på kryds og tværs og inspirere hinanden til fortsat udvikling. 
 
Der søges 2 sygeplejersker – en sygeplejerske til en fast stilling som daglig ansvarlig sygeplejerske i afdelingen Fjorden stuen, hvor der bor mennesker med demens og en sygeplejerske til barselsvikariet for daglig ansvarlig sygeplejerske ( mulighed for efterfølgende fastansættelse som basis sygeplejerske) I afdelingen Midtbyen, hvor der bor mennesker med almenpsykiatriske lidelser.
 
To af dine kommende kollegaer siger sådan her om at arbejde hos os: ”hold da op, hvor er det fedt, at der er så meget fokus på personlig og faglig udvikling” / ”-her er der fokus på relationer…, og det kræver 100% opmærksomhed og nærvær i kontakten” 
 
Gør en forskel hos os 
På Bostedet Kærvang arbejdes der målrettet med at reducere beboernes behov for psykofarmaka og tilbyde noget andet i stedet for PN – dette er blandt andet nærvær og 100% opmærksomhed. Du bliver en del af dette arbejde, og det forventes, at du deltager i forskellige mono- og tværfaglige sammenhænge vedr. de udviklingsprojekter, Kærvang deltager i på regions- og landsplan. Hvis du har særlige kompetencer eller interesseområder, er der masser af mulighed for undervisning af kollager og beboere i specifikke emner. Du bliver således en del af en arbejdsplads, hvor udvikling har en stor plads i hverdagen. 
 
Daglig ansvarlig funktionen indebærer følgende:
  • Planlægge daglige opgaver for medarbejdere, og koordinere ressourcer på afdelingen og med hensyntagen til de to øvrige afdelinger. 
  • Sikre det faglige overblik i forhold til beboernes tilstand, så praktiske initiativer og handlingsmæssige opgaver varetages.
  • Have fokus på de sygeplejefaglige opgaver, bl.a. i forhold til psykiatrisk konsultation og lægekontakter, eventuelt deltage og følge op på behandlingstiltag. 
  • Fokus og opfølgning på arbejdet med dokumentation - så arbejdet med mål, delmål og sundhedsfaglig dokumentation varetages kvalificeret. 
  • Sikre afholdelse af den daglige filtrering og læring herfra formidles til afdelingens øvrige medarbejdere 
  • Sikre koordineringen af tid til administrative opgaver for bostøttemedarbejderne. 
  • Give faglige sparring til medarbejderne og være medansvarlig i forhold til implementeringen af faglige tiltag.
  • Deltage i det socialpsykiatriske arbejde hos beboerne i muligt omfang.
  
Vores forventninger til dig  
Vi ønsker os en ny kollega, der har gode relationskompetencer, og at du kan skabe autentisk kontakt til andre. Du er i stand til at bevare roen og nærværet, også når beboeren har det svært. Du er i stand til at arbejde med komplekse sygeplejefaglige og psykiatriske udfordringer eller er villig til at lære det. Du vil bidrage med godt humør, glæde og engagement i hverdagen. Herudover skal du kunne nikke ja til flest mulige af nedenstående kompetencer: 
  • Har sygeplejefaglig erfaring - gerne fra socialpsykiatri eller psykiatri.  
  • At du har gode dokumentationskompetencer, kan kommunikere neutralt og professionelt på skift.  
  • At du er vedholdende, systematisk og kan finde nye kreative veje til etablering af bærbare relationer mellem mennesker. 
  • At du kan arbejde med komplekse udfordringer og forholde dig objektiv til faglige problemstillinger. 
  • At du har et godt overblik og hurtigt kan ændre planlægning/koordinering ud fra det aktuelle, når det er nødvendigt.  
  • At du vil bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø med aktiv deltagelse i den daglig åbne og tværfaglig kollegiale refleksion.   
  • At du vil bidrage til et godt tværfagligt samarbejde med bevidsthed om dine egne og andres kompetencer. 
 
Opstarten og din faglige udvikling hos os  
Vi forventer ikke, at du er ikke verdensmester til alt, men praksis erfaring er et krav. Vi er gode til at lave
strukturerede introforløb, og vi strikker ét introforløb sammen til netop dig. På Kærvang har vi fokus på, at
vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode og udviklende arbejdsmiljø.
Det kræver tillid, ansvarlighed og åbenhed. Du får gode og kompetente kollegaer, nogle er helt nye mens
andre har mange års erfaring.  
 
Vi tilbyder:
  • Målrettet og individuelt introforløb over 14 dage med tilknyttet mentor. 
  • Daglig fælles medarbejderrefleksion (kaldes filtrering) i dagtid og aftentid. 
  • Fast supervision i afdelingerne af ekstern supervisor.  
  • Deltagelse i faglige dage hver 8. uge og teammøder hver 8.uge.  
  • Deltagelse i monofaglige møder med øvrige sygeplejersker. 
  • Deltagelse Kærvangs Relations uddannelse - Kærvangs model til succesfuld indsats til mennesker med demens og svær psykisk sårbarhed.
  • Undervisning i validering som metode.  
  • Varetagelse af ansvarshavende funktion på hele Kærvang efter konkret vurdering.  
  • Tæt sparring med afdelingslederen.
     
     
Mere om os  
Kærvang er en lærende organisation hvor medarbejdergruppen er tværfagligt sammensat med bl.a. sygeplejersker, ergoterapeuter, social og sundhedsassistenter og pædagoger. Kærvang er uddannelsessted for social og sundhedsassistentelever, sygeplejestuderende og pædagogstuderende. 
 
Kærvangs formål er at skabe de bedste muligheder for, at beboerne kan leve livet godt.  
Du kan læse mere om Kærvang på www.kaervang.rn.dk 
 
 
Praktisk 
Arbejdstiden er i dagtid med start kl. 7 på alle ugens hverdage. Stillingen er på 35 eller 37 timer alt efter hvad du ønsker.  
Tiltrædelse 1.4.2021 eller snarest derefter. 
 
Der er ansøgningsfrist 21.2.2021. Vi afholder samtaler 25.2.2021. Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og DSR. Har du spørgsmål til stillingerne kan du kontakte afdelingsleder Fjorden Annette Boeriis  - a.boeriis@rn.dk, tlf. 97645449
afdelingsleder Midtbyen Anne Berit Danielsen – abd@rn.dk, tlf. 97645476
 
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kjær Lauridsen
  • Adresse
    Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    9436
  • Quick-nr.
    403646
  • Indrykningsdato
    26-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Specialsektoren
  • Adresse
    Strandparken 82, 7900 Nykøbing M
  • Kontaktperson
    Lisbeth Kjær Lauridsen
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    9436
  • Quick-nr.
    403646
  • Indrykningsdato
    26-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.