Region Midtjylland

Hjerne- og Rygkirurgi

Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N

Er du til ”klassiske” lægesekretæropgaver? Lægesekretær til Hydrocephalusteam ved Hjerne- og Rygkirurgi, Aarhus Universitetshospital

Hjerne- og Rygkirurgi - søger ny kollega.
Er du glad for at skrive og sagsbehandle, nå ja, og en haj til kodning - så skal du endelig læse videre. Vi søger pr. 1.4.21 eller efter aftale en uddannet lægesekretær, som kan og har lyst til sit fag.
Stillingen på 37 timer/uge med lørdagsvagt hver 3. måned med følgende hverdagsfri

Lidt om Hjerne- og Rygkirurgi
Hjerne- og Rygkirurgi modtager børn og voksne til udredning, behandling og pleje af medfødte og erhvervede sygdomme i kranie, hjerne, hjernens kar og hinder, nerver og ryg. Endvidere behandler vi patienter, der har pådraget sig læsioner af hjernen og på rygsøjlen. Afdelingen varetager næsten udelukkende højt specialiserede patienter.
Vi er ca. 130 engagerede medarbejdere i afdelingen, hvoraf de 19 er lægesekretærer.
Afdelingen er organiseret i specialer/teams, som understøttes af sekretærernes organisering.

Hvad tilbyder vi dig?
At du bliver en del af en initiativrig, engageret og fagligt dygtig sekretærgruppe. Vi arbejder i diagnoseteams, men har også funktioner på tværs i afdelingen i form af skrivning af operationer, receptions- og sengeafsnitsfunktioner og hjælper gerne hinanden på tværs af teams.
Vi har stort fokus på korrekt registrering i forhold til sundhedsstyrelsens registreringslinjer og overholdelse af udrednings- og behandlingsretten og vi er faktisk ret gode til det.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
  • klassiske lægesekretæropgaver i diagnoseteam; bl.a. skrivning af operationer, ambulante notater, bestilling af undersøgelser, booking af forundersøgelser/opfølgning samt telefonbetjening
  • deltagelse i teamets MDT'er.

Vi kan tilbyde dig:
  • en grundig oplæring i sekretærarbejdsgange, herunder EPJ, patientrettigheder, registrering osv.
  • en afvekslende hverdag
  • godt tværfagligt arbejdsmiljø
  • godt arbejdsmiljø i sekretærgruppen og yderst hjælpsomme kollegaer, som spænder alders- og erfaringsmæssigt bredt.
  • personlig- som faglig udvikling.
     
Vi søger en kollega, som vil bidrage med:
  • overblik og koordinerende sans
  • god kommunikation
  • Interesse og forståelse for korrekt registrering
  • gode tværfaglige samarbejdsevner og fleksibilitet
  • stor lyst til udvikling indenfor den administrative del af patientforløb.
     
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest den 7. marts
Samtaler forventes afviklet d. 12. marts.
Har du spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Pia Klitgaard, tlf. 24604983 eller sekretær i hydrocephalusteamet - team-telefon 7845 4430






Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Pia Klitgaard
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28894
  • Quick-nr.
    403842
  • Indrykningsdato
    29-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aarhus Universitetshospital
  • Adresse
    Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
  • Kontaktperson
    Pia Klitgaard
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    28894
  • Quick-nr.
    403842
  • Indrykningsdato
    29-01-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.