Region Nordjylland

Klinisk Mikrobiologi: Læger

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

1 årig introduktionsstilling i Klinisk Mikrobiologi på Aalborg Universitetshospital.

En 1-årig Introduktionsstilling (reservelæge) i Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (nr. 8001-30-63-I-02) er ledig til besættelse pr. 1. maj 2021 eller efter aftale.

Klinisk Mikrobiologisk Afdeling betjener alle hospitaler og praktiserende læger i Region Nordjylland. Som introduktionslæge i klinisk mikrobiologi varetages klinisk rådgivning vedrørende; diagnostik af infektionssygdomme, behandling af infektioner, infektionshygiejne og forebyggelse af hospitalserhvervede infektioner. Desuden varetager lægerne "prøvestuegang" i laboratoriet, hvor prøver der kræver lægelig vurdering håndteres under supervision af afdelingens speciallæger. Der er tæt relation til en række intensive, kirurgiske og medicinske afdelinger hvor der er mulighed for deltagelse i faste tværfaglige konferencer. Klinisk Mikrobiologi er et forskningsaktivt speciale, og der er god mulighed for introduktion til forskning i afdelingen.

Vi kan tilbyde dig et stimulerende læringsmiljø, med tæt kontakt til afdelingens øvrige uddannelseslæger og speciallæger. Ansættelsen giver mulighed for en bred introduktion til tolkning af prøvesvar samt behandling og forebyggelse af infektionssygdomme. Dette gælder også for læger der påtænker speciallægeuddannelse inden for andre specialer. Afdelingen uddanner speciallæger i klinisk mikrobiologi, både i introduktionsstillinger og i hoveduddannelsesforløb. Afdelingen er kendt for et godt arbejdsmiljø for alle medarbejdergrupper.

Ansættelsen indbefatter tjeneste med efterfølgende vagt uden for tjenestestedet (boligvagt) fra kl.16:00-22:00 på alle hverdage og søgnehelligdage i et 5-skiftet vagtrul. I forbindelse med ansættelsesproceduren vil der i henhold til regionens ansættelsespolitik blive indhentet referencer. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte uddannelsesansvarlig overlæge Jurgita Samulioniene eller ledende overlæge David Fuglsang-Damgaard.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    David Fuglsang-Damgaard
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-30-63-I-02
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    9511
  • Quick-nr.
    404302
  • Indrykningsdato
    04-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    David Fuglsang-Damgaard
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling
  • Antal stillinger
    1
  • ESK-numre
    8001-30-63-I-02
  • Speciale
    Klinisk mikrobiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    9511
  • Quick-nr.
    404302
  • Indrykningsdato
    04-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.