Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Rerservelæge i introduktionsstilling, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

 

Introduktionsstillinger i Radiologi, Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital

 

Søger du en uddannelse i et spændende tværfagligt speciale i rivende udvikling, så er to introduktionsstillinger som reservelæge ved Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital ledig til besættelse pr. 1. maj 2021.

 

Specialet kræver stor klinisk nysgerrighed og forståelse og derudover også interesse indenfor anatomi, IT og AI. Radiologer er aktive medspillere i teamfunktionen omkring udredning og behandling af langt de fleste patienter, uanset stamafdeling.

Introduktionslægen får gode muligheder for at erhverve sig en solid
basisuddannelse indenfor billeddiagnostikkens gængse modaliteter: konventionel
røntgen, ultralyd, CT og MR.

 

I løbet af uddannelsen vil man efter en passende oplæring kunne udføre og beskrive flere af de radiologiske undersøgelser under supervision. Der vil være mulighed for at afholde superviserede konferencer. Hvis man er interesseret, vil man få mulighed for at indgå i mindre projekter. Der er desuden fast ugentlig undervisning og uddannelseslægerne vil også få funktion med at undervise KBU læger og medicinstuderende.

 

Der foreligger uddannelsesprogram efter gældende regler.

 

Stillingerne har nummer 3800E90-66-i-01 og 3800E90-66-i-02.

 

Billeddiagnostisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital er beliggende i både Køge og Roskilde med fælles afdelingsledelse. Desuden er der tilknyttet en røntgenklinik i Faxe. Den, der ansættes i stillingen vil være ansat ved begge matrikler, med hovedarbejdssted i Køge, men med funktion i 6 måneder på hver matrikel af hensyn til at opnå alle logbogens kompetencer.

 

Afdelingen udførte i 2020 ca.287.000 undersøgelser. Afdelingen er pr. 1. januar 2021 normeret med ca. 32 speciallæger, 6 hoveduddannelsesstillinger og 2 introduktionsstillinger.

Afdelingen er fuldt digitaliseret med RIS/PACS og talegenkendelse. Der udføres MR-, CT- og UL-scanninger, konventionel radiologi, og gennemlysningsundersøgelser. Endvidere foretages PET-/CT-scanninger i samarbejde med Klinisk-fysiologisk/Nuklearmedicinsk afdeling. Afdelingen råder over moderne apparatur på alle modaliteter.

 

Køge Sygehus er et akutsygehus med blandt andet en stor akutafdeling, medicinsk afdeling, organkirurgi og ortopædkirurgi.

Roskilde Sygehus er et specialesygehus, hvor der findes talrige specialer, heriblandt urologi, neurologi, lungemedicin, onkologi og pædiatri.

Der er således rig mulighed for at komme rundt i alle facetter af radiologien.

Der er en uddannelsesansvarlig overlæge på begge matrikler.

Stillingen er vagtfri.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling, Reservelæge
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    3800E90-66-i-01 & 3800E90-66-i-02
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011595
  • Quick-nr.
    404304
  • Indrykningsdato
    04-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge & Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Karina Vinum
  • Stillingstype
    Introduktionsstilling & Reservelæge
  • Antal stillinger
    2
  • ESK-numre
    3800E90-66-i-01 & 3800E90-66-i-02
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Uddannelsesstilling – tidsbegrænset ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011595
  • Quick-nr.
    404304
  • Indrykningsdato
    04-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.