Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Psykolog til F-ACT teams Guldborgsund/Lolland

Nysgerrig, ambitiøs og opsøgende psykolog med eller uden autorisation søges til barselsvikariat i F-ACT teams Guldborgsund/Lolland, Psykiatrien Syd.

Om stillingen:

Du vil blive en del af den udgående opsøgende ambulante behandling af psykiatriske patienter bosiddende i Lolland og Guldborgsund Kommuner.

Vores målgruppe er primært patienter med langvarige psykiatriske lidelser som skizofreni, svære personlighedsforstyrrelser, patienter med dobbeltdiagnoser samt patienter med dom til behandling.

Behandlingen sker i tæt samarbejde med patienten som din nærmeste samarbejdspartner, dennes pårørende, sagsbehandlere, jobcentre mm.

Som psykolog i F-ACT team Guldborgsund/Lolland vil du få mulighed for at få en bred erfaring i arbejdet med psykiatri.

Du vil forventes at løse opgaver som udredning, samtaleterapi, forvisitationer af interne henvisninger, pårørendesamtaler og gruppebehandling samt varetage funktion som kontaktperson sammen med en sundhedsfaglig kollega.

Du kommer til at være en del af et stort kompetent tværfagligt F-ACT team, der består af psykiatere, specialpsykolog, psykologer, specialsygeplejersker, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og socialrådgiver samt peermedarbejdere.

Det er et afvekslende job med mange komplekse opgaver, hvor du har stor indflydelse på tilrettelæggelse af din arbejdsdag. Du skal kunne arbejde målrettet, samt være indstillet på at give og modtage faglig sparring.

Du bliver en del af en forbedringskultur, hvor vi styrer efter at skabe mere værdi for patienterne. Det betyder i hverdagen, at du i samarbejde med dine kolleger, har fokus på systematisk at forbedre kvaliteten i arbejdet og den nødvendige kompetenceudvikling, samt effektiviteten af vores arbejdsgange ud fra patienternes behov og ønsker.

Dine kvalifikationer

Vi søger en psykolog;

  • Der har interesse i psykiatri og lyst til tværfaglighed og samarbejde på tværs
  • Der udviser stabilitet og robusthed, og som kan rumme de forandringer der kontinuerligt sker i en politisk styret organisation
  • Der har engagement og parathed til personlig og faglig udvikling
  • Der har let ved formidling og læring og er god til at formulere sig skriftligt
  • Der udviser engagement og faglig nysgerrighed, er fleksibel og åben for kollegial sparring
  • Der har lyst til at bidrage til fortsat udvikling af vores faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • Der er helt indforstået med, at behandling i F-ACT teams kan foregå på mange niveauer, og er komfortabel med den dynamiske tilgang et F-ACT team tilbyder, bl.a. brugen af videokonsultationer i dit arbejde
  • Der har gyldigt kørekort, da du må påregne en del kørsel i din dagligdag

Erfaring med psykiatri er en fordel, men ikke et krav.

Erfaring med eller kendskab til udredning, psykologisk testning og samtaler/psykoterapi er ligeledes en fordel.

Der er naturligvis mulighed for supervision, og er du endnu ikke autoriseret psykolog er der mulighed for både ekstern og intern supervision.

Har du et ønske om på sigt at uddanne dig videre som specialpsykolog i psykiatri vil der ligeledes være gode muligheder for dette indenfor organisationen.

Der kan rekvireres stillings- og funktionsbeskrivelse ved henvendelse.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Louise Strand
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011605
  • Quick-nr.
    404355
  • Indrykningsdato
    05-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Louise Strand
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Regionens jobnr.
    011605
  • Quick-nr.
    404355
  • Indrykningsdato
    05-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    19-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.