Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Horsens, Læger

Sundvej 30, 8700 Horsens

Overlæge til veletableret team

Vi søger en overlæge til et veletableret retspsykiatrisk team ved
Regionspsykiatrien Horsens 

Vi søger en overlæge til retspsykiatrisk team pr. 1. maj 2021 eller efter aftale.
 
Teamet består af en sekretær, to sygeplejersker, samt dig, der får det overordnet behandlingsmæssige ansvar for retspsykiatriske patienter. Der er tæt samarbejde og sparringsmuligheder med andre læger og faggrupper i afdelingen. Der er tilknyttet 85 patienter med dom som a – diagnose til teamet.
 
Du bliver en del af teamet og kan få mulighed for at udvikle arbejdsgange, konferencestruktur og alt fortløbende arbejde. Samtidig skal du indgå i et konstruktivt samarbejde med eksterne samarbejdspartner f.eks. med Kriminalforsorgen og politiet. Du vil ligeledes blive en del af det retspsykiatriske netværk i Region Midtjylland.
 
Du vil referere til funktionsledelsen i klinik 1.
Psykiatrisk klinik 1 består af: 2 psykoseteams, et ADHD-team og retpsykiatrisk team. Klinikken har desuden andel i arbejdet med udredning.  Den tværfaglige personalegruppe består af læger, specialpsykologer, sygeplejersker, psykologer og sekretær. Det er en pligtopfyldende, ambitiøs og kompetent personalegruppe.

Som overlæge i retspsykiatrisk team har du blandt andet følgende opgaver og ansvarsområder:
  • overordnet ansvar for patientbehandlingen i teamet
  • samarbejde ift behandling af retspsykiatriske patienter med relevante sengeafsnit og andre samarbejdspartnere
  • ansvar for høj faglighed i overensstemmelse med lovgivning og retningslinjer
  • medansvar for at nå de ledelsesprioriterede indsatser på kvalitetsområdet
  • ansvar for den faglige udvikling i teamet og varetagelsen af supervisions- og undervisningsvirksomhed over for personalet
  • lægeligt ansvar vedrørende undersøgelse, diagnosticering og behandling af patienter
  • har instruktionsbeføjelser over for de øvrige ansatte vedrørende undersøgelse og behandling
  • ansvarlig for, at bestemmelserne i Psykiatriloven overholdes og at de i love og cirkulærer fastsatte indberetninger af tvang og behandling af doms patienter udføres til tiden

Overlægens kvalifikationer:
  1. speciallæge i voksenpsykiatri 
  2. gerne retspsykiatrisk kendskab og erfaring
  3. er en holdspiller, der naturligt inddrager hele teamet og andre relevante samarbejdspartnere
  4. kendskab til "Forløbsbeskrivelse for retspsykiatri" fra Danske Regioner.  

Der er knyttet en formaliseret bagvagtsfunktion til afdelingens speciallægegruppe. På hverdage er der tilstedeværelse fra 8.15 – 16.15 og efterfølgende rådighed på telefon til næste morgen. I weekenden er der ikke fremmøde på afdelingen og bagvagten er til rådighed på telefon eller ved fremmøde, såfremt lægen vurderer det er nødvendigt. Antal af bagvagter efter aftale.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst på området indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.

Bedømmelsen vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for de syv kompetenceområder. Ansøgning bedes vedlagt dokumentation for kompetencer inden for speciallægerollerne. Sidstnævnte indskrives i skema til faglig bedømmelse:

http://www.rm.dk/sundhed/faginfo/uddannelse/sundhedsuddannelser/ans%c3%a6ttelse+af+speciall%c3%a6ger

Kontakt gerne ledende overlæge Zywia Brouer tlf. 50 11 78 93 for at høre mere om stillingen

Du kan søge jobbet senest 26. februar 2021

Om Regionspsykiatrien Horsens
I Regionspsykiatrien Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i klinikkerne, mens sengeafsnittene har en bred vifte af alle patientkategorier.

Regionspsykiatrien Horsens (RPH) er beliggende på Regionshospitalet Horsens og med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling til borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder - i alt ca. 223.000 indbyggere. Afdelingen hører organisatorisk til det psykiatriske hospital i Region Midtjylland.

Du kan læse mere om Regionspsykiatrien Horsens på www.psykiatrien.rm.dk/afdelinger/regionspsykiatrien-horsens/.
 


 




















Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Kontaktperson
    Helle Kolczak Abrahamsen
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    29085
  • Quick-nr.
    404416
  • Indrykningsdato
    05-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Horsens, Skanderborg, Hedensted, Odder
  • Adresse
    Sundvej 30, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Helle Kolczak Abrahamsen
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    29085
  • Quick-nr.
    404416
  • Indrykningsdato
    05-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-02-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.