Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600

Vi er i lykkelige omstændigheder!

 

 

Vi har babyboom – derfor mangler vi dig!

En del af vores sygeplejersker har besluttet sig for, at lave deres egen mødregruppe og derfor har vi brug for dig, der har lyst til at være en del af vores seje team.

Om du er ung eller gammel, har lidt eller meget erfaring er ikke det vigtigste. Det vigtigste er, at du har drive, godt humør og har lyst til at være en del af et dedikeret team, der vil være de bedste på vores område.

På A3 varetager vi behandling og pleje af patienter med sygdomme i tyk- og endetarm. Vi behandler både patienter med benigne og maligne lidelser både i elektive og subakutte forløb. Vores pleje tager udgangspunkt i ERAS-principperne og vi vægter det meget højt, at vores patienter oplever et højt informationsniveau, øje for den enkelte, kontinuitet og høj faglighed.

Vi har et tæt tværfagligt samarbejde og tilbyder intern undervisning ugentligt. For os er et godt arbejdsmiljø essentielt og det er vigtigt for os, at der er plads til den enkelte, åbenhed og højt til loftet.

Hvis du bliver en del af vores engagerede team bliver du tilknyttet en mentor i de første 4 uger og vi tager udgangspunkt i din erfaring og dine kompetencer i planlægningen af arbejdet.

Stillingen er på 32 eller 37 timer, vi arbejder i 2-holds skift og har weekendvagt hver 4. weekend i 12 timers vagter.

Den første går på barsel d. 1/4, men der er også mulighed for senere opstart.

Kom og besøg os – måske er vi lige det, som du leder efter.

Vi holder løbende samtaler.

Kontakt-info: Afd.spl. Karina Nyholm mobil: 47 32 30 82, mail: karm@regionsjaelland.dk

 

Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks yngste universitetshospital, og en afgørende brik i Region Sjællands ambitiøse sygehusplan. Vores mission er patienten, og visionen er suveræn kvalitet. I en verden fuld af nye muligheder og forventninger ser vi os som pionerer, der ønsker at definere en ny, bedre og anderledes måde at drive sundhedsvæsenet på.

Sjællands Universitetshospital er over de sidste år etableret som en organisatorisk enhed. Næste trin er den fysiske samling i det nye kvalitetsfondsbyggeri i Køge, som vil skabe rammen for et universitetshospital i fuld skala. Vi er således i gang med at skabe et samlet og bedre sundhedsvæsen for regionens borgere, og en spændende og udviklende arbejdsplads for medarbejderne.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital på: http://www.regionsjaelland.dk/suh

Se film om Sjællands Universitetshospital:

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Karina Nyholm
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    011636
  • Quick-nr.
    404480
  • Indrykningsdato
    08-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600
  • Kontaktperson
    Karina Nyholm
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    011636
  • Quick-nr.
    404480
  • Indrykningsdato
    08-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.