Region Sjælland

Region Sjælland

Ringstedgade 61, 4700 Næstved

Overlæge eller afdelingslæge søges til Radiologisk afdeling på Næstved Sygehus - MR center

 

Overlæge eller afdelingslæge søges til Radiologisk afdeling på Næstved og Slagelse sygehuse med primær funktion på Næstved Sygehus er ledig til besættelse pr. 1. maj 2021 eller efter aftale.

Kunne du tænke dig at afprøve livet som højt værdsat medarbejder på et elektivt sygehus, hvor alle læger kender hinanden og har et godt fællesskab?

Næstved har en stabil medarbejdergruppe, der har det godt indbyrdes, men vi savner DIG, for vi vil gerne være flere til opgaverne.

Vi søger en speciallæge med følgende profil:

Speciallæge (overlæge eller afdelingslæge efter kvalifikationer) til udvidelse af speciallægegruppen tilknyttet vores MR-center. Næstved foretager alle former for MR-undersøgelser og har et tæt samarbejde med de ansatte MR-specialister på Slagelse, der også regelmæssigt er på Næstved for at styrke funktionen.
Du er velkommen til at søge, uanset om dit subspeciale eller dit ønske om videreuddannelse er primært neuroradiologisk MR, muskuloskeletal MR eller MR generelt.
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge og er vagtfri med mindre vagt ønskes (fællesvagten varetages fysisk på Slagelse). En erfaren kollega vil evt. kunne ansættes på deltid.

Vi tilbyder

  • God sidemandsoplæring

  • Relevant og prioriteret kursus deltagelse i forhold til stillingens indhold

  • Mulighed for at få tildelt funktionen som forskningsansvarlig overlæge til stillingen, - forudsat ønske om dette og relevante kvalifikationer.

Vi forventer, at du:

  • Har en dansk speciallægeanerkendelse i radiologi.

  • Er en god kollega, der vil bidrage med et højt fagligt niveau.

  • Har sociale kompetencer, der faciliterer et godt arbejdsmiljø psykisk såvel som fysisk og ser værdien i at arbejde tværfagligt.

  • Gerne deltager i kvalitetsudvikling.

  • Gerne bidrager med og deltager i undervisning af vores uddannelsessøgende læger, speciallægekolleger og andre personalegrupper.

  • Arbejder professionelt med speciallægens syv roller, for derigennem at udvikle dig som speciallæge og bidrage til afdelingens udvikling.

  • Såfremt overlægestilling søges: Har relevant erfaring i forhold til det beskrevne fagområde.

  • Dokumenteret forskningserfaring vil være en fordel, men er ingen betingelse – med mindre funktionen som forskningsansvarlig overlæge søges.

Om afdelingen:

Næstved radiologiske afdeling er specialiseret indenfor thoraxradiologi, onkoradiologi, PET-CT, samt uroradiologi i et mindre omfang.

Afdelingen udfører også primærudredning, fx en del kræftpakker, varetager knogleundersøgelser og gennemlysningsundersøgelser og har akutte undersøgelser fra sengeafdelingerne, skadestuen og almen praksis. Man får således vedligeholdt alle sine kompetencer ved arbejde på Næstved radiologiske afdeling.

Aktuelt er der 4 faste overlæger, 2 langtidsvikarer og ca. 3-4 uddannelseslæger til stede på afdelingen dagligt. Herudover hjælpes afdelingen via teleradiologi med at få beskrevet den samlede produktion.

Afdelingen er organiseret under en fælles ledelse med Slagelse Sygehus – med navnet Næstved og Slagelse radiologiske afdeling. Hver matrikel har en afsnitsledelse bestående af en specialeansvarlig overlæge og en afdelingsradiograf.

Vi har specialister inden for neuroradiologi, muskuloskeletal radiologi, thoraxradiologi, onkoradiologi, abdominalradiologi, pædiatrisk radiologi, generel MR og ultralyd på de 2 matrikler til sammen. Så selvom du skulle komme til at stå med en opgave på Næstved, hvor andre på afdelingen mangler erfaring, så er der hjælp at hente på Slagelse.

Årligt udføres ca. 160.000 undersøgelser, fordelt på alle modaliteter på begge matrikler, - lidt flere undersøgelser på Slagelse end på Næstved.

For at styrke sammenhængen mellem matriklerne er der 1. januar 2020 etableret et MR-center på tværs af matriklerne, og pr. 1. juli 2020 er afdelingen lagt sammen som 1 afdeling for de uddannelsessøgende læger.

Næstved afdeling har GE-RIS/PACS, mens Slagelse har Carestream RIS/PACS.

Regionen arbejder på at etablere et fælles RIS/PACS-system for hele Region Sjælland inden for de nærmeste år.

Vi tilbyder:

Fastansættelse i en dynamisk organisation, hvor gode relationer og høj faglighed vægtes højt.

En afdeling med fokus på kvalitet, samarbejde, og god kollegialitet internt, såvel som i forhold til vores samarbejdspartnere i og uden for sygehuset.

Mulighed for hjemmeopkobling. Hjemmearbejdsdage og fleksibel arbejdstid vil i en vis udstrækning kunne aftales under hensyn til afdelingens drift.

Da vi er 1 sygehus på 2 matrikler, vil ansættelse ske med primær arbejdsfunktion på den ene matrikel, men med mulighed for, at arbejdsdage på den anden matrikel kan forekomme i mindre omfang. Dette er først og fremmest relevant, såfremt ansøgeren ønsker at have vagter (der varetages på Slagelse), eller såfremt ansøgeren ønsker en afdelingslægestilling mhp. videreuddannelse inden for MR, idet noget sidemandsoplæring vil skulle ske på Slagelse.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger, samt efter kvalifikationer.

Ansøgningen bedes struktureret omkring speciallægens syv roller.

Yderligere oplysninger om stillingen og/eller aftale om besøg kan fås ved henvendelse til:

Ledende overlæge Kirstine Lintrup Hermann, +45 56 67 03 95, hherm@regionsjaelland.dk

Om Næstved Sygehus: Specialeansvarlig overlæge Ane Prip, +45 93 57 29 09, aspr@regionsjaelland.dk
 

Om MR-centerfunktionen: MR-specialeansvarlig overlæge Mariana Kristensen, +45 56 67 03 54,

maokr@regionsjaelland.dk

Ansøgningsfrist: tirsdag d. 2. marts 2021

Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 17. marts 2021 på Næstved Sygehus mellem kl. 12-15.

Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse 
Sammen er vi bedst.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Kontaktperson
    Helle Hermann
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Stillingstype
    Overlæge, Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011640
  • Quick-nr.
    404515
  • Indrykningsdato
    08-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Næstved Sygehus
  • Adresse
    Ringstedgade 61, 4700 Næstved
  • Kontaktperson
    Helle Hermann
  • Stillingstype
    Overlæge & Afdelingslæge
  • Speciale
    Radiologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011640
  • Quick-nr.
    404515
  • Indrykningsdato
    08-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    02-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.