Afdelingslæge Smertecenter Syd, Anæstesiologisk-Intensiv Afd. V
En fuldtidsstilling som afdelingslæge ved Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V, Odense Universitetshospital, med tilknytning til Smertecenter Syd og Center for Funktionelle lidelser er ledig til besættelse pr. 1. april 2021 eller snarest herefter.
Afdelingslægen vil referere fagligt og ledelsesmæssigt til Smertecenter Syds lægelige funktionsansvarlige overlæge.
Den funktionsansvarlige overlæge kan delegere opgaver til Smertecentrets øvrige medarbejdere, som derefter handler på overlægens vegne. Med reference til afdelingsledelsen, er der en afsnitsledelse under udvikling.
Der foregår et formaliseret samarbejde mellem Smertecenter Syd, OUH og Center for funktionelle lidelser.
Smertecentrets stab består, udover den funktionsansvarlige overlæge, af 2 overlæger, 2 afdelingslæger, 1 reservelæge, 6 sygeplejersker, 6 sekretærer, 5 socialrådgivere, 1 fysioterapeut, 2 psykologer og 1 AC-medarbejder.
Ud over den specialeansvarlige overlæge består staben for Center for Funktionelle lidelser af 1 overlæge, 1 psykolog, 1 sygeplejerske, 1 fysioterapeut.
Stillingen er fuldtids 37 timer/uge, og er ikke forbundet med vagtforpligtelse.
Om stillingen:
Det forventes, at afdelingslægen:
Forestår smerteudredning og behandling af henviste patienter med kroniske smertetilstande.
Aktivt medvirker til at vedligeholde Smertecentrets vidensniveau og høje effektivitet, så Smertecentret kan tilbyde patienter i Region Syddanmark med kroniske smertetilstande en tidssvarende behandling af høj kvalitet.
Påtager sig lægeligt ansvar i det tværfaglige behandlerteam.
Bidrager til udvikling af fagområdet, bl.a. gennem undervisning og uddannelse af Smertecentrets personale og eksternt. Der vil være mulighed for at tage den Nordiske uddannelse i smertehåndtering og relevante psykoterapeutiske tillægsuddannelser.
Medvirker i udvikling af samarbejde med primærsektoren, sociale myndigheder og andre relevante samarbejdspartnere, et samarbejde som også vil omfatte informations- og uddannelsesvirksomhed.
Der vil være muligheder for at deltage i forsknings- og kvalitetssikringsaktiviteter.
Kvalifikationer
Ansøger skal:
- Være speciallæge i relevant speciale (anæstesiologi, almen praksis, neurologi, reumatologi eller andet).
- Have interesse for smerteramte og deres pårørende samt for patienter med funktionelle lidelser og deres pårørende.
- Gerne kunne dokumentere interesse og erfaring indenfor smertebehandling.
- Være målbevidst, beslutsom og udviklingsorienteret.
- Have overblik og have gode samarbejdsevner.
Funktionsbeskrivelse vedlægges her.
Arbejdssted:
Smertecenter Syd, Odense Universitetshospital og Center for Funktionelle lidelser.
Heden 7-9, Indgang 200, 1. sal, 5000 Odense C.
Smertecenter Syd tilbyder patienter med komplekse kroniske smerter fra Region Syddanmark tidssvarende behandling af høj kvalitet.
Patienterne modtager sammenhængende forløb og en velkoordineret behandlingsindsats fra det tværfaglige team, så der for denne patientgruppe opnås forbedring af livskvaliteten.
Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos:
Konstitueret overlæge og funktionsleder
Kristina Espesen
Telefonnummer 6541 1664
Samtaler forventes at finde sted: fredag den 19. marts 2021.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 5, Penthouse 2. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Ghita Vagn Knudsen - Stillingstype
Afdelingslæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-07-2021 - Regionens jobnr.
214349 - Quick-nr.
404568 - Indrykningsdato
09-02-2021 -
Ansøgningsfrist
09-03-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×