Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Sygeplejerske til varetagelse af hygiejnefunktionen på Bornholms Hospital

Har du lyst til at arbejde med forebyggelse af infektioner og forbedring af kvalitet og patientsikkerhed inden for det infektionshygiejniske område? Så er det nu, du skal slå til.

Vi søger en sygeplejerske, der fremadrettet kan varetage funktionen som hygiejneansvarlig på Bornholms Hospital i tæt samarbejde med Hvidovres Hospitals hygiejnesygeplejerske og det lokale hygiejnekoordinator netværk på Bornholms Hospital. I denne funktion får du afvekslende arbejdsopgaver og en bred kontaktflade i organisationen.

Om arbejdsopgaverne
Vi søger en person, der vil være primus motor for at:

  • sikre, at Bornholms Hospital overholder de krav, der er til infektionshygiejne og hygiejne generelt
  • fremme kvalitet, udvikling og innovation
  • styrke vores netværksdannelsen for hygiejnekoordinatorerne og varetage de administrative opgaver, der er i forbindelse med dette
  • styrke kommunikation og vidensdeling på tværs af hospitalet inden for infektionshygiejne og hygiejne generelt
  • medvirke til at understøtte, udvikle, samarbejde og kommunikere på tværs af afsnit, afdelinger og tværsektorielt
  • anvende hinandens ressourcer og kompetencer til fælles bedste

Din profil
Vi forventer, at du:

  • er ansat på Bornholms Hospital og brænder for en ny funktion
  • har klinisk erfaring fra enten medicinsk eller kirurgisk
  • har interesse for infektionshygiejne og hygiejne generelt
  • har gode samarbejdsevner og gode kommunikative kompetencer
  • vil/kan formidle og undervise på tværs af hospitalet og faggrupper
  • udviser naturlig autoritet
  • vil tilegne dig viden på området og er løbende opdateret på sidste nyt vedrørende vejledninger, retningslinjer osv.
  • er interesseret i evt. videreuddannelse

Løn- og ansættelsesforhold
Din arbejdstid vil gennemsnitligt være 37 timer pr. uge, hvor du bruger halvdelen af din arbejdstid til varetagelse af funktionen som hygiejneansvarlig og den anden halvdel af tiden i den afdeling, du i forvejen er tilknyttet.
Øvrige løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsprocedure
Du søger stillingen ved at sende din ansøgning, CV samt andre relevante dokumenter til os senest den 11. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler i uge 11.

Kontakt gerne oversygeplejerske Lajla Vang på telefon 38 67 12 02, hvis du har spørgsmål til funktionen.

Om Bornholm
Læs om
Bornholms Hospital www.bornholmshospital.dk

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Lajla Vang
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229955
  • Quick-nr.
    404798
  • Indrykningsdato
    12-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Lajla Vang
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    229955
  • Quick-nr.
    404798
  • Indrykningsdato
    12-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    11-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.