Region Sjælland

Region Sjælland

Fælledvej 1, 4200 Slagelse

Teamkoordinator til F-ACT team, Psykiatrien Vest, Distrikt Syd

Brænder du for at arbejde i den ambulante psykiatri? Og vil du være med når vi omlægger til at arbejde i F-ACT teams? Så er det måske lige dig vi mangler i vores ambulatorium. Stillingen er med base i Slagelse med mulighed for fremmøde i både Sorø og Ringsted.

  • Vi er et ambulant behandlingstilbud, som modtager borgere over 18 år fra Slagelse, Ringsted og Sorø kommuner til udredning og behandling
  • Vi tilbyder behandlingsforløb til borgere med psykoser og borgere med depression og mani. Vi behandler også borgere med ikke-psykotisk sygdomme af en kompleks sværhedsgrad på hospitals niveau, (fx ADHD eller personlighedsforstyrrelse)
  • Vi har aktuelt ca. 1.000 patienter
  • Personalegruppen er på nuværende tidspunkt sammensat af sygeplejersker, læger, psykologer, socialrådgivere, sekretærer og peer-medarbejder

Vi søger en teamkoordinator:

  • Som er uddannet psykolog eller sygeplejerske
  • Med bred psykiatrisk erfaring af minimum 2 års varighed
  • Gerne med specialuddannelse i psykiatri
  • Gerne med erfaring fra arbejde i F-ACT team
  • Gerne med uddannelse og/eller erfaring med kognitiv teori og metode
  • Som selvstændigt kan planlægge og strukturere sit arbejde
  • Som besidder gode samarbejdsevner, og er motiveret til aktivt at udvikle behandlingen og afsnittets læringsmiljø
  • Som forstår betydningen af aktivt at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen
  • Som forholder sig reflekterende til egen og kollegaers praksis
  • Med forståelse for vigtigheden af dokumentation, og gerne erfaring med at arbejde i Sundhedsplatformen

Teamkoordinatoren indgår, på lige fod med de øvrige behandlere i F-ACT teamet. Opgaverne i funktionen udgør ca. 20 % af stillingen.

Teamkoordinatorens opgaver er:

  • Medansvar for at F-ACT teamet arbejder målrettet ud fra F-ACT modellen
  • Ansvarlig for at koordinere det daglige arbejde i og på tværs af teamet samt at fordele ressourcer og opgaver i teamet
  • Ansvar for at fordele patientsamtaler ved sygdom
  • Medansvar for at opfylde krav om implementering af prioriterede initiativer for afsnittet og F-ACT teamet
  • Medansvar for, at F-ACT teamet arbejder ud fra gæld­ende vejledninger, instrukser og politikker med henblik på en optimal patientbehandling
  • Varetage den koordinerende funktion ved det daglige F-ACT board teammøde
  • Koordinere og formidle relevante informationer til teamet i forhold til det interne og tværsektorielle samarbejde
  • Planlægning af daglige board møder ud fra F-ACT modellen
  • Bidrage til erfaringsudveksling og vidensdeling på tværs af alle FACT-teams i Psykiatrien Region Sjælland
  • Medansvarlig ift. optimal ressourcefordeling
  • Arbejder proces- og resultatorienteret og har fokus på og arbejder efter F-ACT modellens mål, værdier og beslutninger

Vi tilbyder en arbejdsplads

  • Med en dynamisk og engageret personalegruppe
  • Hvor supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt
  • Med gode muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer
  • Høj grad af selvstændighed og mulighed for at være med til at tilrettelægge sin hverdag
  • Med plads til forskelligheder og hvor der er ”højt til loftet”
  • Med en recovery orienteret tilgang
  • Med tilfredse patienter

F-ACT star for Flexible Assertive Community Treatment

F’et står for fleksibilitet, og helt kort fortalt går F-ACT modellen netop ud på, at behandlingsindsatsen tilpasses fleksibelt efter patientens behov. Det sker på baggrund af løbende kontakt til patienten.

Der tilbydes intensiv behandling i perioder, hvor der er brug for det og det nedjusteres til individuel tilpasset standardbehandling, når patienten har det bedre igen.

Patienten tilknyttes et tværfagligt team (F-ACT team). Hvem fra teamet, der bedst kan hjælpe i den aktuelle situation, vurderes løbende. I perioder kan der være flere, der samarbejder om behandlingen. Målet er, at alle patienter får den rette behandling og at behandlingen kan være intensiv i de faser, hvor der er behov for det.

Flexible: Fleksibel

Assertive: Assertiv, tillidsfuld, selvtillid (udtrykke følelser, meninger og behov klart, med respekt for sig selv og den anden)

Community: (Lokal)samfundet

Treatment: Behandling

Du bliver en del af Psykiatrien Vest:

Et hospital i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.

Yderligere information:

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller du kan ringe og høre nærmere om stillingen hos afdelingssygeplejerske Pia Kjær. Du kan læse mere om psykiatrien her. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Indhentelse af referencer og straffeattest indgår som en fast procedure i forbindelse med besættelse af stillingen. Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst. Psykiatrien i Region Sjælland indhenter (§22) straffeattest ved alle ny ansættelser.

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Pia Kjær
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011708
  • Quick-nr.
    404847
  • Indrykningsdato
    13-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Fælledvej 1, 4200 Slagelse
  • Kontaktperson
    Pia Kjær
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    011708
  • Quick-nr.
    404847
  • Indrykningsdato
    13-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    07-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.