Region Nordjylland

Gynækologi, Graviditet og Fødsel: Sekretariat

Bispensgade 37, 9800 Hjørring

Grib chance og bliv vores nye barselsvikar i et meget velfungerende sekretariat

Vi har brug for en dygtig, engageret og løsningsorienteret lægesekretær i et barselsvikariat til Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel, Regionshospital Nordjylland, Hjørring.
Barselsvikariatet er et halvt år med mulighed for forlængelse med ansættelse pr. d. 1.5.2021 eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Om jobbet
Sekretariatet:
Sekretariatet er delt op i et gynækologisk team og et obstetrisk team. Du vil blive en del af et lægesekretærteam, hvor der p.t. er ansat 8 lægesekretærer fordelt i to teams samt 1-2 elever. Du vil blive en del af det obstetriske team, som også varetager gynækologiske opgaver.
Der er rotation i afsnittet, således at man roterer pladser efter opgaver/rul. Man har dermed også stor indflydelse på tilrettelæggelse af sekretariatets opgaver. Der er kun enkelte funktioner, der er dedikeret til enkeltpersoner (ansvarlig for registrering, elever, standardisering og booking m.m.).
I sekretariatet arbejder lægesekretærerne i dagtid og har en søndagsvagt på 6 timer ca. hver 8. uge.
Der arbejdes i et anerkendende, respektfuldt og udviklende miljø, som også smitter af på løsningen af opgaverne.

Dine arbejdsopgaver vil være en blanding af nedenstående opgaver:
  • Skrivning af notater på ambulante og indlagte patienter, herunder bl.a. operationer og fødsler
  • Håndtering af korrespondance, herunder elektroniske henvisninger og svangrepapirer
  • Opgavelisten
  • Telefonbetjening
  • Modtagelse af patienter i reception
  • Indkaldelse af patienter til både ambulante besøg og operationer ved hjælp af elektronisk booking
  • Registrering
  • Kvalitetslister.
Alt sammen med det mål at sikre gode patientforløb og optimal ressourceudnyttelse.


Om dig
Fagligt:
  • du er uddannet lægesekretær, meget gerne med ambulatorieerfaring inden for obstetrikken
  • du er stabil, selvstændig og fleksibel i forhold til de mange forandringer og udfordringer, vi som lægesekretærer bliver stillet over for
  • du har kendskab til hospitalets IT-systemer
  • du vægter registrering højt
  • du bidrager til at udnytte de eksisterende ressourcer bedst muligt
  • du er interesseret i at deltage aktivt i uddannelsen af lægesekretærelever.
Personligt:
  • du er åben og imødekommende
  • du er ansvarsfuld, fleksibel og nytænkende
  • du er god til at prioritere og koordinere dine opgaver
  • du er ambitiøs og yder dit bedste
  • du har en løsningsorienteret indstilling til hverdagens udfordringer
  • du medvirker til at skabe et godt samarbejde – også tværfagligt – samt et godt arbejdsmiljø i teamet
  • du bliver motiveret af at løse opgaver til gavn for patienter, pårørende og samarbejdspartnere – du har lyst til at gøre en forskel. 
  •  du er god til at prioritere og koordinere dine opgaver.

Vi tilbyder
Du vil med garanti blive en del af et lægesekretærteam, der arbejder på et højt niveau, er selvstyrende og har et professionelt, seriøst og også en forandringsvillig tilgang til sekretariatets opgaver.
Vi tilbyder spændende opgaver og udfordringer samt mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt.


Om os
Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel er en afdeling i rivende udvikling. Hos os er det gode arbejdsmiljø i højsæde, og vi lægger vægt på humor og smil i dagligdagen.
Vi ser vores medarbejdere som vores vigtigste ressource. Vi lægger vægt på tværfaglighed, og at teamsamarbejdet fungerer. Vi løser vores opgaver bedst, når vi arbejder sammen på tværs af faggrænser. Hos os kan du skabe resultater sammen med dygtige og engagerede kolleger i et godt socialt miljø.
Du kan få den faglige sparring, du kan have behov for – og selv give den.
Du får en ledelse, der lytter og inddrager dig og dine kolleger i vigtige beslutninger.
Du får indflydelse på dit arbejde og din arbejdstid


Vil du vide mere
kan du kontakte teamkoordinerende sekretær Jeanette Lykke Nielsen på tlf. 97642617.


Det praktiske
  • Ansøgningsfrist d. 15. marts 2021
  • Ansættelsessamtaler vil finde sted d. 22.marts 2021.
  • Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
  • Ansøgning sendes via SØG JOB nederst i annoncen.


Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Kontaktperson
    Anya Sook Goldmann Eidhammer
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    9572
  • Quick-nr.
    404969
  • Indrykningsdato
    16-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospital Nordjylland
  • Adresse
    Bispensgade 37, 9800 Hjørring
  • Kontaktperson
    Anya Sook Goldmann Eidhammer
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    9572
  • Quick-nr.
    404969
  • Indrykningsdato
    16-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.