Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Uddannelsesstillinger i Almen Medicin i Ilulissat, Nordgrønland

Vi har ledige uddannelsesstillinger i Almen Medicin i Ilulissat. Der er tale om start pr. 1. april 2021 og igen pr. 1 september 2021. Der er tale om en introduktionsstilling i Almen Medicin i 6 eller 12 måneder, som gør dig klar til din hoveduddannelse. Den anden stilling er en fase-3 stilling i Almen Medicin i 12 måneder, hvor vi tilbyder, at du kan færdiggøre din hoveduddannelse med den bredeste faglighed.

 

Om uddannelsesstillingerne

Er du læge med lyst til bred almenmedicinsk uddannelse og har lyst til at indgå i et dynamisk og alsidigt klinisk team, så er her chancen!

 

Den lægelige videreuddannelse i Grønland tilrettelægges i samarbejde med videreuddannelsesse­kretariatet i Region Syd, DK. Obligatoriske kurser i dit forløb vil blive afholdt efter aftale med Region Syd og Nuuk. Logbog.net, den elektroniske logbog anvendes til gennemgang og godkendelse af kompetencerne i stillingen. 

Ambulatoriet på Ilulissat Regionssygehus minder i dagligdagen om en dansk almen praksis, med direkte adgang til røntgen og laboratorie med tilknyttet sengeafdeling. Vi er vagtlæge, har skadestuefunktion og hele den brede lægefaglige Indsats på sengeafdelingen. Dette varetages i 5-skiftet rul. Vi ser alle patientkategorier og er læge for samtlige områdets beboere, uanset om de bor i by eller bygd. Arbejdet udføres i et tæt samarbejde imellem læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre, fysioterapeuter og andet personale inkl. tolke.

 

Overlægerne på Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, rejsende speciallæger og telemedicin er tætte samarbejdspartnere.

 

Sygehuset er smukt beliggende på et lille næs ved indsejlingen til byens havn. Der er et patienthotel og sygehuset er løbende renoveret og udvidet. Sygehuset i Ilulissat er regionssygehus for region Avannaa – Nordgrønland. Regionen dækker et areal på størrelse med Spanien og har ca. 12.000 indbyggere fordelt på 4 byer og 21 bygder. Sygehuset har 23 sengepladser til alle patient-kategorier. De fleste patienter færdigbehandles her, resten overflyttes til Dronning Ingrids Hospital i Nuuk evt. til Rigshospitalet i Danmark. Der er 6 læger og en ledende regionslæge ansat.

 

Grønland har et fælles og integreret sundhedsvæsen, med fælles journalsystem Cosmic.

 

For alle uddannelsesforløb er der fastlagt supervision, også for vagter. Supervisionen er individuelt tilpas­set efter kvalifikationer. Vi garanterer, at du får en bred erfaring gennem et forløb der er udviklende både fagligt og personligt. Du vil blive tilknyttet en fast tutorlæge, som er speciallæge i almen medicin med stor uddannelseserfaring. Vi har et højt niveau mht. uddannelsesaktiviteter, undervisning og supervision.

Du kan læse mere om ansættelse i Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk, hvor du også kan læse om organisationen og om andres oplevelser med at bo i Grønland. Hvis du har lyst til at se billeder og læse mere om Ilulissat se: http://www.greenland.com/da/destinationer/nordgroenland/ilulissat/  

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner og 4 områder på Dronning Ingrids Hospital, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

 

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.gl

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

 

Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Læge/Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl. ANSØGNING

Ansøgninger behandles løbende med ansættelse. Anfør hvilken stilling du søger. Ansøgning skal være bilagt kopi af autorisation og andre relevante bilag bedes sendt via Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem ved at klikke på den gule knap.

 

Startdato: 1. april 2021 og 1. september 2021.

 

Ansøgningsfrist: 10. marts 2021.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt:

Information om stillingen kan indhentes ved Ledende Regionslæge Peter Vedsted på telefon +299 56 21 55 eller på e-mail VEDS@PEQQIK.GL

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsplan her:

Organisationsplan

 

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

 

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

 

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Hoveduddannelsesforløb, Introduktionsstilling
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Quick-nr.
    405023
  • Indrykningsdato
    17-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Grønlands Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Personale Afdelingen
  • Stillingstype
    Hoveduddannelsesforløb & Introduktionsstilling
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-04-2021
  • Quick-nr.
    405023
  • Indrykningsdato
    17-02-2021
  • Ansøgningsfrist
    10-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.