Uddannelsesansvarlig overlæge, Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Aalborg Universitetshsospital
En stilling som uddannelsesansvarlig overlæge på Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling, Klinik Medicin og Akut, Aalborg Universitetshospital er ledig til besættelse pr. 01.05.2021 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge, men der vil være mulighed for deltidsansættelse efter nærmere aftale. Stillingen er vagtfri.Om jobbet
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling varetager kliniske patientudredninger, herunder gruppeundersøgelser, både med hensyn til årsags- og risikovurderinger samt forskning, udvikling, undervisning, formidling og rådgivning inden for det arbejdsmedicinske, arbejdspsykologiske og miljømedicinske område. I samarbejde med den udvidede afdelingsledelse skal den uddannelsesansvarlige overlæge deltage i udviklingen og organiseringen af afdelingen samt varetage kliniske funktioner i samarbejde med de øvrige læger og psykologer.
Om dig
Stillingen ønskes besat med en ansøger som er speciallæge i arbejdsmedicin med interesse for og erfaring i lægelig videreuddannelse. Der vil blive lagt vægt på dokumenterede kompetencer inden for den lægelige videreuddannelse. Det forventes at den uddannelsesansvarlige overlæge aktivt vil bidrage til udviklingen af den lægelige videreuddannelse i afdelingen og på tværs af afdelingerne på Aalborg Universitetshospital.
Vi tilbyder
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling er præget af et tværfagligt samarbejde mellem læger, psykologer, socialrådgiver og lægesekretærer. Som uddannelsessted for specialet arbejdsmedicin har afdelingen veletablerede supervisionsrutiner. Afdelingen har en normering med én introduktionsstilling og én hoveduddannelsesstilling.
Om os
Arbejds- og Miljømedicinsk Afdeling har hovedfunktion i arbejdsmedicin for Region Nordjylland samt en højtspecialiseret funktion vedr. udredning af asbestose. Afdelingen har et omfattende samarbejde med specialer inden for Aalborg Universitetshospital og med Aalborg Universitet samt Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til ledende overlæge Sigve W. Christensen på tlf. 9766 4100 eller e-mail siwc@rn.dk
Se også afdelingens hjemmeside via: http://aalborguh.rn.dk
Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst for overlæger indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Ansøgere vil blive bedømt ud fra de syv lægeroller. Aalborg Universitetshospital har udarbejdet et skema til bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøgere til speciallægestillinger i Region Nordjylland. Da en del af skemaet skal udfyldes af ansøger, bedes skemaet rekvireret på: http://aalborguh.rn.dk/Service/Kompetenceskema
Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aalborg Universitetshospital - Adresse
Havrevangen 1, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Sigve Wilhelm Christensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Arbejdsmedicin - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
9610 - Quick-nr.
405182 - Indrykningsdato
22-02-2021 -
Ansøgningsfrist
15-03-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×