Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev

Kickstart din jordemoderkarriere på Herlev Hospital

Kickstart din jordemoderkarriere på Herlev Hospital

Vi søger nyuddannede jordemødre, og erfarne, som motiveres af og trives med at hjælpe nye borgere til verden på en stor afdeling med fokus på løbende faglig udvikling.

Er du uddannet jordemoder, og kunne du tænke dig at arbejde på en spændende og dynamisk afdeling med et stærkt kollegialt fællesskab? Så er Fødeafdelingen på Herlev hospital noget for dig.

Vi er en afdeling bestående af mange faggrupper blandt andet jordemødre, SOSU’er og obstetrikere. Vi arbejder altid sammen om at skabe et godt og trygt forløb for den fødende, hvor faglighed er i højsædet, og sparring naturligt er integreret i arbejdsgangene.

Lige nu søger vi nye jordemødre til ansættelse på fuld tid, 37 timer i skiftende vagter, og mulighed for at arbejde hver 2. eller 3. weekend.

 

Onboarding

Vi har særligt fokus på onboarding af vores nye kollegaer. Vi tilbyder et indholdsrigt jordemoder introduktionsprogram (JOIN), som tilrettelægges sammen med dig ud fra, hvor du befinder dig i dit jordemoderliv, og hvad netop dine behov er. Vores JOIN-program hjælper dig til at blive en uundværlig del af vores faglige og sociale team, og du vil under hele forløbet bliver tilknyttet en mentor som løbende sparringspartner.

 

 

Vi ønsker:

  • Jordemødre med forskellige kompetencer og præferencer
  • Kolleger der ønsker at arbejde med jordemoderkundskabens muligheder
  • At du prioriterer tværfaglighed og samarbejde
  • At du har lyst til at indgå i en arbejdsplads, der rummer hele jordemoderfaglighedens felt fra det normale spontane forløb til det potentielt komplicerede forløb

 

Vi tilbyder:

  • Fødegangstillæg
  • Nyt udviklet kompetenceprogram; Jordemødre lærer hele livet
  • En afdeling hvor arbejdsmiljøet er i fokus
  • Tværfagligt samarbejde
  • To afdelingsjordemødre per vagt, en koordinerende og en superviserende
  • En arbejdsplads, hvor du har mulighed for faglig udvikling
  • Gode kolleger som hjælper og støtter hinanden i alle vagterne
  • En mentorordning
  • Mulighed for supervision

 

Du kan:

  • Ønske vagter i Akutmodtagelsen for Gravide
  • Ønske at indgå i den regionale hjemmefødselsordning
  • Ønske at varetage en jordemoderkonsultation, både for den normale gravide og for gravide med særlige obstetriske problemstillinger
  • Skabe tryghed og sikkerhed for de fødende på den nye fødeklinik eller på fødegangen.
  • Ønske en differentieret hverdag mellem barsel og fødegang.

 

Ansættelsesvilkår

Du vil som udgangspunkt være ansat på 37 timer om ugen.

Vi prioriterer fødslerne højt, hvorfor vi pr. 1. oktober 2020 har indført et særligt fødegangstillæg for jordemødre, som har størstedelen af deres vagter på fødegangen.

Tillægget er gradueret efter anciennitet og timetal.

 

Nye lokaler i 2021

I juni 2021 flytter vi ind i det nybyggede Kvinde Barn Center, hvor arkitekturen skaber optimale rammer for gode patientforløb. Når gravid-, og fødemodtagelse, fødeafdeling, fødeklinik samt barsel- og svangerafsnit flytter i den nye bygning, giver det spændende muligheder for vores måde at arbejde på, og vi er i fuld gang med at planlægge og træne nye arbejdsgange. Du kan være med til at sætte dit præg på den nye fødegang ved at indgå i forskellige arbejdsgrupper.


Ligger Herlev Hospital langt væk fra dig? 

Herlev hospital ligger 6 min. fra Herlev S-togsstation i cykelafstand, og der går flere busser lige til døren. Hvis du bor udenfor Sjælland, kan vi hjælpe dig med pendlerbolig tæt på hospitalet.


Du er meget velkommen til at ringe for at få en snak eller en uformel kaffeaftale, og du kan kontakte

Vicechefjordemoder Louise Wenzel-Petersen på tlf. 40 14 94 98 anne.louise.wenzel-petersen@regionh.dk

Chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz på tlf. 20 36 69 03 vibeke.spring.lafrenz@regionh.dk

 

Ansøgningsfrist:

Søndag den 21. marts 2021


Samtaler forventes afholdt
i uge 12

Send venligst din ansøgning via linket

Du kan læse mere om afdelingen på nedenstående link

https://www.herlevhospital.dk/afdelinger-og-klinikker/graviditet-og-foedsel/Sider/default.aspx
 

Få et indblik i vores afdeling og personale ved at følge os på Instagram her: @Livetpaafoedeafdelingen_herlev

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Anne Louise Wenzel Petersen
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230353
  • Quick-nr.
    405853
  • Indrykningsdato
    03-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Anne Louise Wenzel Petersen
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    230353
  • Quick-nr.
    405853
  • Indrykningsdato
    03-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    21-03-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.