Region Sjælland

Region Sjælland

Smedegade 16, 4000 Roskilde

Ledende overlæge til Psykiatrien Øst, Psykiatrien Region Sjælland

Psykiatrien Region Sjælland søger ledende overlæge til Psykiatrien Øst

Med base i Roskilde får du det overordnede ledelsesansvar for det vigtige arbejde, som Psykiatrien Øst udfører for psykisk syge patienter, der skal tilbage til et godt liv.

Vi tilbyder en arbejdsplads, der er gennemsyret af, at det handler om mennesker, der har det svært og som fortjener bedre. Det er derfor, vores arbejde er både vigtigt og meningsgivende. Vi arbejder fokuseret for, at patienterne oplever behandling på deres præmisser, og at de er i centrum for deres eget patientforløb. Vi arbejder i et geografisk stort område dækkende Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.

Vi tilbyder et godt makkerskab med den ledende oversygeplejerske, og sammen får I muligheden for at stå i spidsen for kvaliteten af den daglige drift blandt vores ca. 350 medarbejdere. Vi arbejder målrettet med forskning, stærk kollegial supervision, gode faglige dialoger på morgen- og middagskonferencerne samt rekruttering og udvikling af speciallæger og yngre læger.

Vi tilbyder dig også en mangfoldig arbejdsplads, hvor vi har arbejdet, og fortsat vil arbejde, struktureret med tværfagligt samarbejde. Vi er gode til det, men vi kan altid blive bedre, uanset om vi er læger, sygeplejersker, psykologer, specialpsykologer, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, diætister, fysio- og ergoterapeuter eller administrativt personale. Stabsenheden i Psykiatrien Øst hjælper dig og den ledende oversygeplejerske med det administrative og praktiske i hverdagen. Du vil referere til Psykiatriledelsen og indgå i et tæt kollegaskab med de øvrige ledende overlæger i Psykiatrien.

Hør lægefaglig vicedirektør Søren Bredkjær, ledende overlæge Jens Bo Thomsen og ledende oversygeplejerske Janet Bauman Nielsen fortælle om jobbet.

Det, vi forventer af dig

Du ved, hvad du vil, og hvordan vi skaber en endnu bedre psykiatri. Vi søger en ledende overlæge, der trives med at sætte retning for en høj faglig standard og sikre, at den også føres ud i livet. Du skal derfor være god i relationerne, så hele organisationen følger dig med høj trivsel og faglighed.

Vi vil også byde dit gode humør, høje energiniveau og smittende engagement velkommen – også når der er travlt, eller når problemerne hober sig op. Du må gerne udfordre vores vaner og praksis – ligesom du gerne selv vil lade dig udfordre. Derigennem tror vi på, at vi sammen kan give den bedste behandling til vores patienter. Ligesom vi sætter patienterne i centrum, så skal du kunne prioritere din tid, så du også har den nødvendige indsigt i medarbejdernes rammer og vilkår for at lykkes.

Du er speciallæge i psykiatri, har ledelseserfaring fra psykiatrien og gerne lederuddannelse, hvilket dog ikke er et krav. Du skal også have erfaringer med og motivation for en god blanding af strategiske opgaver og dag-til-dag driftsopgaver. Du må også gerne have konkrete ideer og erfaringer til vores løbende opgave med at rekruttere og udvikle de næste generationers psykiatere.

Yderligere information

Tiltrædelse pr. 1. juni 2021. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst indgået mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger – hertil forhandling af individuelle tillæg i forhold til kandidatens personlige og faglige kvalifikationer. Ansøgning og CV uploades senest den 5. april 2021.

Vil du vide mere, kan du kontakte Mercuri Urval; Jakob Westh på telefon 60 89 64 36 eller Joy Torpdahl på telefon 50 44 16 46. Du er også velkommen til at kontakte lægefaglig vicedirektør Søren Bredkjær på telefon 40 33 02 27 eller ledende oversygeplejerske Janet Baumann Nielsen på telefon 23 44 79 85.

Du bør også læse job- og profilbeskrivelsen JobogprofilbeskrivelseLedendeoverlgePsykst040321.pdf

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning. 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Irene Christensen
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    011947
  • Quick-nr.
    405924
  • Indrykningsdato
    04-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien
  • Adresse
    Smedegade 16, 4000 Roskilde
  • Kontaktperson
    Irene Christensen
  • Stillingstype
    Leder
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    011947
  • Quick-nr.
    405924
  • Indrykningsdato
    04-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    05-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.