Psykolog eller erfaren psykoterapeut til Psykoterapeutisk Klinik Nannasagade
Ved Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk Klinik, er en 37-timers stilling ledig til besættelse pr 1. maj 2021. Stillingen kan besættes af psykolog eller erfaren psykoterapeut med sundhedsfaglig uddannelse.
Stillingen er i Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse, der ledes af teamleder, specialpsykolog Malene Grundahl.
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse varetager vurdering og behandling af patienter med selvmordstanker eller -adfærd, uden kendt behandlingskrævende psykisk lidelse. Behandlingen er fleksibel, behovstilpasset kortidsterapi, primært i form af kognitiv adfærdsterapi. Der er tale om et subakut tilbud til mennesker med mange typer af psykiske vanskeligheder og lidelser, hvilket indebærer en afvekslende og fagligt udfordrende hverdag med krav til selvstændighed og fleksibel arbejdstilrettelæggelse.
Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse er tværfagligt sammensat team med 5 medarbejdere, og udgør en integreret del af Psykoterapeutisk Klinik. Klinikken som helhed omfatter ca. 65 medarbejdere og ledes af klinikleder Nicole K. Rosenberg. Klinikken er beliggende i Nannasgade 28, 2200 København N.
Vi tilbyder en dynamisk og udfordrende arbejdsplads. Der er gode faglige udviklingsmuligheder på højt niveau, og et fagligt miljø, der omfatter kliniske konferencer, intern undervisning, teamsupervision samt mulighed for kursusdeltagelse og evt. videreuddannelse. Klinikken er desuden forskningsaktiv med flere igangværende og kommende forskningsprojekter, som den nye psykolog forventes at engagere sig i.
Vi anvender evidensbaserede psykoterapeutiske metoder indenfor både den psykodynamiske og den kognitiv-adfærdsterapeutiske referenceramme.
Psykologerne indgår i et tæt samarbejde med såvel egne fagfæller som læger, psykoterapeuter med anden faglig baggrund samt sekretærer.
Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte følgende:
- Indledende vurderinger (forvisitationer)
- Kognitiv adfærdsterapi i korte individuelle forløb
- Samtaler med pårørende og efterladte til personer, der har begået selvmord
- Deltagelse i behandlingskonferencer og behandlingsplanlægning
- Undervisning, udviklings- og forskningsopgaver
Dertil kommer i mindre omfang og efter nærmere aftale deltagelse i opgaveløsning på Psykiatrisk Center København som helhed (f.eks. supervision, krisesamtaler eller testpsykologiske undersøgelser).
Ønskede kvalifikationer:
- Cand psych. med autorisation (eller tæt på dette) eller sundhedsfaglig udd. samt længere psykoterapeutisk uddannelse
- Psykiatrisk erfaring samt viden om og erfaring med vurdering og diagnostik
- Gerne kendskab til målgruppen
- Erfaring med kognitiv adfærdsterapi
- Fleksibel indstilling til arbejdstilrettelæggelse og vekslende, til dels uforudsete opgaver
- Erfaring med eller interesse for undervisning og formidling til forskellige modtagergrupper
- Interesse for og gerne erfaring med forskning
Yderligere oplysninger:
Supplerende oplysninger om stillingen kan fås hos teamleder, specialpsykolog Malene Grundahl tlf. 38644846/malene.grundahl@regionh.dk eller klinikleder, adj. professor Nicole G.K. Rosenberg, mail: nicole.rosenberg@regionh.dk
Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse stiles til chefpsykolog Torben Schjødt og sendes online via linket her på siden senest 22-3-21 kl. 12
Ansættelsessamtaler planlægges afholdt d. 25-3-21
Forud for ansættelse og efter aftale med den udvalgte ansøger, vil der blive indhentet referencer fra tidligere ansættelser jf. regionens retningslinjer.
Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside
www.psykiatri-kobenhavn.dk
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center København - Adresse
Nannasgade 28, 2200 København N -
Kontaktperson
Malene Grundahl - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-05-2021 - Regionens jobnr.
230402 - Quick-nr.
405951 - Indrykningsdato
04-03-2021 -
Ansøgningsfrist
22-03-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykolog til Psykiatrisk Ambulatorium 2022’s afsnit for patienter med ikke-psykotiske lidelser
Psykiatrisk Center Nordsjælland | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
05-03-2024Ansøgningsfrist
02-04-2024 -
Fagligt velfunderet psykolog til velfungerende skolebørns-ambulatorium
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Region Hovedstaden | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
PsykologOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
10-04-2024 -
Specialpsykolog med interesse for både almenpsykiatriske og retspsykiatriske patienter søges
Psykiatrisk Center Glostrup | Brøndbyøstervej 160, 2605 Brøndby
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
18-03-2024Ansøgningsfrist
05-04-2024 -
Psykolog til Psykiatrisk Center Bornholm
Region Hovedstadens Psykiatri | Helsevej 3, 3700 Rønne
PsykologOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Primærbehandler til vores engagerede OPUS team på Amager! - Fast stilling eller 10 mdr. vikariat
Region Hovedstadens Psykiatri | Kristineberg 3, 2100 København Ø
PsykologOpslået
25-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024