Region Syddanmark

Region Syddanmark

Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg

Sygeplejerske til fast stilling på Psykiatrisk Afdeling Svendborg, SVP1

Vil du være med til at gøre en forskel for psykiatriske patienter i helt nye rammer?

Så er du måske den sygeplejerske vi søger til fast stilling på Psykiatrisk sengeafsnit SVP1 i Svendborg

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter med weekendvagt hver 2 uge. Hvis færre timer ønskes, kan dette drøftes.

Hvis ikke du har erfaring, men lyst og mod på at lære og tilegne dig viden og kompetencer, inden for et speciale som afsnittet i forvejen brænder for, så hører vi også meget gerne fra dig

Der kan være mulighed for et rekrutteringstillæg, når man ansættes som sygeplejerske i Psykiatrien i Svendborg.

Ansættelsestidspunkt:
Den 1. juni 2021 eller efter aftale.

Hvem er vi?
Lige nu hedder vi SVP1 og holder til i midlertidige pavilloner ved Dialysen i Svendborg – men skifter navn til P1, når vi flytter tilbage i vores total-renoverede afsnit i selve Psykiatrisk Afdeling til sommer 2021.

Psykiatrisk afdeling Svendborg består af 3 sengeafsnit samt Lokalpsykiatrisk Ambulatorie. Alle sengeafsnittene er opdelt efter diagnoser, og vi samarbejder tæt i huset.

Vi er lige nu et åbent afsnit med speciale i stofudløste psykoser, afrusning, ADHD, angst, belastninger, OCD og personlighedsforstyrrelser. Vi har plads til 15 patienter, hvoraf 1 plads er patientstyret.

Fra sommeren 2021, flytter vi som nævnt retur til vores totalrenoverede afsnit, ligeledes med plads til 15 patienter, fordelt på min. 8 i åbent regi og max 7 i skærmet regi og fortsat 1 patientstyret plads.

Udover de nævnte specialer har vi desuden visiteret PAM funktion, der medfører et øget flow med ganske kort indlæggelsestid. Du må derfor godt kunne lide, at tingene nogle gange går stærkt.

Vi arbejder ud fra en miljøterapeutisk tilgang og har fokus på det relationelle samarbejde med patienten i centrum, hvor pårørende, Lokalpsykiatrien og kommunale samarbejdspartnere spiller en vigtig rolle i patientens indlæggelsesforløb.

Vi er en engageret personalegruppe, som vægter medindflydelse og medbestemmelse højt. Vi er et afsnit i udvikling og med masser af spændende faglige udfordringer.

Du bliver en del af - og får indflydelse på - den række af udviklingsopgaver, bl.a. efter psykiatriplanen, som vi arbejder med. Det drejer sig f.eks. om forebyggelse af vold og tvang, styrkelse af deeskalering, nye ideer til pårørendekontakt, inddragelse af patienten i udarbejdelsen af behandlingsplaner, implementering af Safewards, og projekt omkring Åben Dialog.  

Vi søger en sygeplejerske som:

  • Gerne har erfaring for behandlingspsykiatrien og gerne har specialuddannelsen – men mest af alt søger vi en kollega, der har lyst og mod på at lære nyt.
  • Har lyst til at indgå som kontaktperson i det tværfaglige team på afsnittet og i huset.
  • Vil arbejde med faglige metoder til nedbringelse af tvang og øvrige udviklingsområder.
  • Vægter og evner det relationelle arbejde med patienterne.
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø blandt patienterne.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger under hensyntagen til samarbejdet med øvrige kollegaer og vægter samarbejde højt, og ser det som en forudsætning for at kunne               indgå i et team.
  • Kan bevare overblik og engagement - også i pressede og akutte situationer. 
  • Evt har klinisk vejlederuddannelse og lyst til at arbejde med studerende.
  • Er åben overfor dialog, er udadvendt og fleksibel – og ikke mindst lyst til personlig og faglig udvikling.

Vi tilbyder:

  • Et spændende job med stor mulighed for at præge udviklingen af afsnittets vej frem.
  • Introduktion og oplæring til specialet – vi tilstræber vagtfrihed i en individuelt afpasset periode.
  • Mentorordning.
  • Regelmæssige personalemøder og supervisioner.
  • Fokus på godt arbejdsmiljø.
  • Spændende og afvekslende arbejdsopgaver i en tværfaglig personalegruppe med fagligt engagerede kollegaer.
  • Et afsnit der arbejder systematisk og målrettet med forebyggelse af konflikter og tvang. Vi vægter sikkerhed og tryghed højt.
  • En spændende arbejdsplads på et afsnit, som er i udvikling og har fokus på forbedringsarbejde.
  • Fra sommeren 2021 et ny-renoveret afsnit med træningsfaciliteter, sanserum og træningskøkken direkte i afsnittet.

Ansøgningsprocedure, løn- og ansættelsesforhold:
Stillingen er til besættelse 1. juni 2021 eller efter aftale. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Ansøgningen skal indeholde CV, autorisation/eksamensbevis samt oplysninger om tidligere ansættelser.

Der indhentes altid, efter aftale med ansøger, referencer forud for endelig ansættelse. Du bedes derfor til samtalen medbringe oplysninger om to referencer med angivelse af navn, stilling og telefonnummer.

Vi indkalder til samtale i uge 16

Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte funktionsleder Gitte Jensen på telefon 99 44 96 16 og for yderligere oplysninger, kontakt gerne tillidsrepræsentant Birgith Flyvbjerg på mail: Birgith.Flyvbjerg@rsyd.dk  eller tlf. 99 44 97 16.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214791
  • Quick-nr.
    406390
  • Indrykningsdato
    11-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Svendborg
  • Adresse
    Baagøes Alle 25, 5700 Svendborg
  • Kontaktperson
    Nina Møller Svane
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214791
  • Quick-nr.
    406390
  • Indrykningsdato
    11-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    15-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.