Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C

Tilbud om 1-1 sygepleje og fordybelse

 

- Har du et ønske om at udføre 1-1 sygepleje og have rum til fordybelse, så er det intensive speciale og NIA det rigtige sted for dig.

 

Neurointensiv afsnit NIA har regional specialefunktion for patienter med et neurokirurgisk intensivt behov, opstået på baggrund af hovedtraumer eller spontane blødninger i hjernen. I pjecen ”Neurointensivt Afsnit NIA” kan du læse mere om afsnittes kerneopgaver m.m.

Alsidigheden er stor og du vil have mulighed for, at yde højt specialiseret sygepleje lige fra det akutte intensive til den rehabiliterende fase, samt i det kortere postoperative forløb.

Sygeplejen til den neurokirurgiske intensive patient kendetegnes ved at indeholde både den grundlæggende og instrumentelle sygepleje. Med udgangspunkt i patientens livsverden vil du som sygeplejerske selv skulle planlægge, strukturere og udføre helhedsorienteret sygepleje til patienten og dennes pårørende. Du vil indgå i en personalegruppe hvor erfaringen spænder bredt, og hvor du vil arbejde tæt sammen med bl.a. neurokirurger, anæstesiologer, ergo- og fysioterapeuter.

Du vil i NIA blive en del af en engageret, erfaren og dygtig personalegruppe, der arbejder dedikeret med udvikling af sygeplejen. Der er i afsnittet et aktivt læringsmiljø, hvor der er stort fokus på sygeplejefaglig udvikling via strategi- og forbedringstavler, temadage og sygeplejefaglige konferencer. Vi arbejder med åben og ærlig kommunikation, og vægter en god tone i dialogen med hinanden.

 

På NIA er vi er gode til

  • at anvende det kliniske blik og yde en individuel sygepleje
  • sammen med de pårørende at se mennesket bag patienten
  • faglig sparring og refleksion
  • at grine og drage omsorg for hinanden
  • at give alle mulighed for indflydelse på og inddragelse i forbedrings- og udviklingstiltag
  • at matche sygeplejerskens kompetencer til patientens behov

 

 

Vi ønsker en sygeplejerske

  • der i et højtteknologisk miljø, gerne vil fordybe sig i det neurokirurgiske speciale og problemstillinger
  • der trives med stort patientflow og en hverdag der aldrig er forudsigelig
  • der evner at tilpasse sygeplejen efter patientens tilstand, og har patient og pårørende i centrum
  • der er aktivt deltagende og ansvarlig for sit oplæringsforløb, samt for egen og andres faglige udvikling
  • der er opmærksom på sin egen betydning for arbejds- og læringsmiljø
  • der tager ansvar for egen vagtplanlægning i MinTid

 

 

Vi tilbyder

  • et struktureret læringsforløb på 10 uger og 4 ugers mentorforløb tilpasset dine erfaringer og kompetencer
  • at du i læringsforløbet er uden for normering og tilknyttet to vejledere
  • kurser inden for intensiv- og neurokirurgisk sygepleje og behandling
  • Specialuddannelsen i Intensiv Sygepleje, når du har minimum to års erfaring
  • opfølgning for personale der har været udsat for høje følelsesmæssige krav
  • 12-timers vagter hver 3. weekend eller 8-timers vagter hver 2. weekend. Der er også mulighed for 12-timers vagter i hverdagene
  • indflydelse og fleksibilitet i forhold til arbejdstidsplanlægning
  •  

Løn- og ansættelsesforhold

I henhold til overenskomst mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Sundhedskartellet, og er omfattet af aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse.

 

Kom og se NIA

Vil du gerne vide mere om NIA, så opfordrer vi dig meget til at komme og følges med en sygeplejerske i et par timer eller i en vagt, eller du er også velkommen til at ringe. Konstitueret Afdelingssygeplejerske Annette Selimann på tlf.: 5142 7858 og hør nærmere.

 

Ansøgningsfrist:  25.4.2021

Ansættelsessamtale: Afholdes efter aftale med ansøger.

 

Der vil ved ansættelse blive indhentet børneattest.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Winnie Damsbo
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214800
  • Quick-nr.
    406415
  • Indrykningsdato
    11-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 20, 1. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Winnie Damsbo
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214800
  • Quick-nr.
    406415
  • Indrykningsdato
    11-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.