En sjælden ledig stilling som social- og sundhedsassistent i Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatorium Sydvestjysk Sygehus.
Har du patienten i centrum, og ser du dig selv som en holdspiller, så er det dig vi søger pr. 1. juni 2021 eller før til en fast stilling 20 timer om ugen.
Dine arbejdsopgaver:
Du bliver en vigtig del af vores lægeambulatorium, hvor du bidrager til at sikre et stort patientflow. Det gør du ved at modtage patienterne og måle deres værdier, og ved at hjælpe patienten godt videre efter deres lægekonsultationen. Det kan være, der er patienter der skal guides videre, og nogle skal have information om diverse blod- og urinprøver. Du vil også varetage forsendelse af prøver.
Derudover vil du skulle varetage ad hoc opgaver som varebestilling, opfyldning, udlevering af medicin og mindre rengøringsopgaver. Disse opgaver kan være mangeartede afhængig af dine kompetencer og interesser.
Du deler funktionen i lægeambulatoriet med en anden social- og sundhedsassistent, ligesom I også hjælper hinanden med diverse ad hoc opgaver. Derudover bliver du en del af en stor sygeplejegruppe på knap 20 sygeplejersker, der alle arbejder specialiseret inden for ambulatoriets områder.
Hvem er vi:
Diabetes, Hormon og Overvægt Ambulatoriet er en travl og dynamisk arbejdsplads med omkring 20.000 besøg om året. Til ambulatoriet hører: Diabetes ambulatorium, øjenscreening, osteoporose ambulatorium, overvægt ambulatorium inklusiv det Syddanske Overvægtsinitiativ samt en særskilt forskningsenhed. Vi er et stærkt team, som har et rigtig godt sammenhold. Vi prioriterer det tværfaglige samarbejde højt, og har i hverdagen et meget tæt samarbejde med læger, sekretærer og diætister. Sygeplejerskerne arbejder alle meget selvstændigt med egne konsultationer, men vi prioriterer faglig sparring ved kollegaer højt.
Læs mere om vores afdeling her
Vi søger en social- og sundhedsassistent:
- Der har et godt overblik og gerne interesse for vores specialer
- Der har lyst og evne til at arbejde selvstændigt, men som i høj grad ser sig selv som en holdspiller, der bidrager til at drive og udvikle et stort ambulatorium på tværs af alle faggrupper
- Der sætter en ære i at modtage vores patienter med et smil og høj faglighed
Vi tilbyder:
- Et ambulatorium der er præget af høj faglighed og med en meget engageret og kompetent personalegruppe med erfaring på forskellige niveauer, der alle brænder for det gode patientforløb
- Et ambulatorium hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø, og hvor der er plads til humor
- Gode udviklingsmuligheder
Du får:
- En grundig oplæringsperiode hvor du tilknyttes faste mentorer. Oplæringen tilpasses individuelt til dine forudsætninger.
Er du nyuddannet, så vil du få et særligt tilrettelagt introduktionsforløb i de første 8 uger af din ansættelse - Mulighed for at gøre en forskel for både patienter, men også for dine kollegaer
Løn- og ansættelsesforhold:
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Hør mere:
Har du lyst til at høre mere om stillingen og eventuelt besøge vores ambulatorium er du meget velkommen til at kontakte specialeansvarlig sygeplejerske Heidi Elleman tlf. 20 57 68 22 eller funktionsleder Rie Møller tlf. 30 62 58 18.
Du kan også læse mere om SVS her
Ansøgning:
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 26. april 2021. Vi holder ansættelsessamtaler 28. april 2021 over middag.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Rie Møller - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid under 21 timer - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
214871 - Quick-nr.
406741 - Indrykningsdato
18-03-2021 -
Ansøgningsfrist
26-04-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×