Region Midtjylland

Regionspsykiatrien Randers Sengeafsnit C

Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ

Sygeplejerske/Social- og sundhedsassistent/Pædagog til fast nattevagt på sengeafsnit C

Brænder du for det psykiatriske speciale og trives du med at arbejde om natten? Så har vi jobbet til dig!
Til Akut Psykiatrisk Sengeafsnit C i Regionspsykiatrien Randers søger vi en ny kollega til fast nattevagt. Din faglige baggrund kan enten være sygeplejerske/social- og sundhedsassistent eller pædagog.

Trives du med at arbejde når andre sover - så er det lige præcis dig vi mangler på Afsnit C.
Vi kan tilbyde en fast stilling i nattevagt fordelt på alle ugens dage.
Du vil have mulighed for indflydelse på vagtplanlægningen.

Det er vigtigt hos os, at patienten mødes med faglighed, omsorg og respekt.
Vi har en anerkendende tilgang til patienten - og samarbejde er et vigtigt nøgleord hos os. Behandlingen under indlæggelse planlægges og udføres i et tæt samarbejde mellem patienten, os og respektive samarbejdspartnere/pårørende.

Vi arbejder på et fundament af Safewards, Deeskalering og Miljøterapi og har via dette haft succes med nedbringelse af tvang.

Akut Psykiatrisk Sengeafsnit C er et åbent/skærmet afsnit med 14 senge pladser. Vi modtager patienter fra 4 kommuner; Randers, Favrskov, Nord- og Syddjurs.
Vi modtager patienter inden for diagnosegrupperne: Organiske sindslidelser (demente), angst, personlighedsforstyrrelser, autisme samt incident skizofreni.


Som medarbejder i afsnit C får du:
  • Verdens bedste kollegaer
  • Stor mulighed for faglig og personlig udvikling
  • Stor medindflydelse
  • Mulighed for sparring med tværfagligt personale

Vi forventer, at du:
  • Er uddannet Sygeplejerske, Social- og sundhedsassistent eller Pædagog
  • Kan bidrage med en rolig tilgang og støtte patienterne i at opretholde/genetablere en god nattesøvn.
  • Ser værdien i samarbejde på tværs af faggrupper
  • Bidrager til et sundt og udviklende arbejdsmiljø
  • Tør tænke kreativt og har lyst til, at sætte dig selv i spil

Til gengæld lover vi dig, at du bliver ansat på et afsnit hvor vi sammen kæmper for patienterne. Vi passer på hinanden & vi har plads til at have det sjovt.
Du vil som ny i vores afsnit opleve, at også din stemme har værdi og, at alle hos os har noget at bidrage med!

Samtaler forventes afholdt d. 20.04.2021

Vi ønsker at besætte stillingen fra 01.06.2021 - Gerne før!

Kontakt endelig Afdelingssygeplejerske Mette H. Hagensen på tlf. nr. 78475560, hvis du har spørgsmål.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.


 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29709
  • Quick-nr.
    406824
  • Indrykningsdato
    19-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionspsykiatrien Randers
  • Adresse
    Dr. Boulevard 15, 8930 Randers NØ
  • Kontaktperson
    Christina Monberg Jeppesen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29709
  • Quick-nr.
    406824
  • Indrykningsdato
    19-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.