Region Sjælland

Filadelfia

Visby Alle 1, 4293 Dianalund

Stillinger som SSA på Afsnit for epilepsi med handicap

”Afsnit for epilepsi med Handicap” på Epilepsihospitalet søger pr. 1. juni 2021 eller før Social og Sundhedsassistenter i en stilling på 28 - 37 timer pr. uge i vikariater foreløbig året ud. Vi søger nattevagter eller dag/nat.

”Afsnit for epilepsi med Handicap” er landets eneste hospitalsafdeling, der modtager fysisk og psykisk udviklingshæmmede voksne patienter med henblik på regulering og medicinsk behandling af epilepsi. Patienterne kommer fra hele landet. Afdelingen er velindrettet til patienter med psykiske og fysiske handicap og er normeret til 10 patienter.

Arbejdsopgaverne er mangeartede og indebærer bl.a. adfærds- og anfaldsobservation, samt varetagelse af komplekse og grundlæggende sygeplejeopgaver. Foruden patientplejen har afdelingens personale ansvaret for at døgnbetjene en central overvågningsfunktion, der er placeret i afdelingen.

Vi forventer, at du:

  • udviser loyalitet, respekt og stabilitet i det daglige fremmøde.
  • er opmærksom på egen rolle og tager medansvar for et godt arbejdsmiljø i afdelingen.
  • er fleksibel, initiativrig, løsningsorienteret og har fokus på effektiv ressourceudnyttelse.

Vi tilbyder:

  • Mentorordning.
  • Introduktionsprogram.
  • Kurser, der klæder dig på til vores speciale, bla. Introkursus og kursus i antiepileptika samt mulighed for yderligere specialisering.
  • Vi arbejder med familiefokuseret tilgang og tilbyder også kurser i dette.
  • Erfarne og kompetente kollegaer, som vægter faglighed, tværfaglighed og samarbejde meget højt. Vi har fokus på den gode stemning, humor og et godt arbejdsmiljø med en uformel og anerkendende tilgang til hinanden.
  • Gode fysiske rammer og normering.
  • Vi er fleksible, så du kan få fast nattevagt eller blandet dag/aften eller dag/nat med flest dagvagter på timetal mellem 28 og 37 timer. Stillingerne indeholder weekendvagt hver anden weekend.
  • Tre ugers sammenhængende sommerferie i ugerne 29, 30 og 31, fri mellem jul og nytår, samt påskeferie.

Yderligere information kan du få hos afdelingssygeplejerske Henrik Petterson på tlf. 58 27 11 12. Hvis du ønsker at se afdelingen, giver vi gerne en kop kaffe.

Der kan endvidere henvises til hjemmesiden www.epilepsihospitalet.dk.

Løn og ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Se stillings- og funktionsbeskrivelse i opslaget på vores hjemmeside.

Ansøgningsfrist. Søndag d. 25. april 2021. Vi forventer samtale i uge 17, 2021.

Vi har også brug for Social og Sundhedsassistenter, som har lyst til ansættelse som timelønnet vikar, så kunne du have lyst til at lære vores speciale at kende, er dette også en mulighed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Adresse
    Visby Alle 1, 4293 Dianalund
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    000333
  • Quick-nr.
    406994
  • Indrykningsdato
    23-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Filadelfia
  • Adresse
    Visby Alle 1, 4293 Dianalund
  • Kontaktperson
    HR HR
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    000333
  • Quick-nr.
    406994
  • Indrykningsdato
    23-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.