Region Hovedstaden

Københavns Universitet, Insititut for klinisk medicin

Nørre Allé 20, 2200 København N

Klinisk lektor med funktion som formand for klinisk rejsehold til Institut for Klinisk Medicin

Ved Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet er en 3-årig stilling som klinisk lektor med funktion som formand for klinisk rejsehold i Institut for Klinisk Medicin ledig til besættelse i perioden 1. september 2021 til og med 31. august 2024.

 

Stillingen er en deltidsstilling med henblik på varetagelse og tilrettelæggelse af klinisk rejseholds opgaver.

 

Klinisk rejseholds primære opgave de kommende år er at bidrage til udvikling og forbedring af kliniske ophold på kandidatdelen af medicinuddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. Hvert semester besøger klinisk rejsehold en lang række hospitalsafdelinger, som modtager medicinstuderende i klinisk ophold eller kurser mhp. gennem oplæg og evaluering af besøgene at forbedre udbyttet for de medicinstuderende.

 

Klinisk rejsehold består p.t. af 3 medlemmer og 1 studentermedhjælper. Medlemmerne af klinisk rejsehold består af dedikerede kliniske lektorer med tutorerfaring. Herudover er en eller flere medicinstuderende tilknyttet klinisk rejsehold ift. afvikling af de enkelte afdelingsbesøg. Arbejdet som klinisk lektor med funktion som formand for klinisk rejsehold foregår i tæt samarbejde med institutledelsen ved Institut for Klinisk Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

 

Arbejdsomfang

Den kliniske lektor med funktion som formand for klinisk rejsehold ansættes i en stilling svarende til et klinisk lektorat/klinisk undervisningslektorat (sats B). En 30 timers klinisk lektor/ klinisk undervisningslektor, sats B, er forpligtet til at varetage 30 konfrontationstimer årligt (inkl. mundtlig eksamination). Ud over undervisningsopgaverne kan Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet pålægge en klinisk lektor/ klinisk undervisningslektor, sats B, andre arbejdsopgaver op til 100 timer årligt.

 

Kvalifikationskrav

 

Ansættelse forudsætter, at vedkommende er ansat som overlæge, afdelingslæge eller 1. reservelæge ved en af de sygehusafdelinger, der varetager undervisningen af lægestuderende i kliniske fag, at den pågældende er speciallæge i et relevant fag og bliver erklæret kvalificeret af en sagkyndig bedømmer eller af et bedømmelsesudvalg, der er udpeget eller nedsat i henhold til § 4, stk. 2 i bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
 

Kvalifikationskravet for den kliniske lektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisnings- og forskningsmæssige kvalifikationer, dvs. ph.d.-grad eller doktorgrad. Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsesgrundlaget. Det forudsættes normalt, at den kliniske lektor udfører forskning.
 

Kvalifikationskravet for den kliniske undervisningslektor i medicin er lægevidenskabelig kandidateksamen, specialistanerkendelse samt yderligere undervisningsmæssige kvalifikationer på klinisk lektor-niveau.
 

Kvalifikationskrav hos IKM

 

Ved udvælgelse af kandidater vil der i øvrigt blive lagt vægt på, at den pågældende har haft beskæftigelse inden for et for stillingen relevant arbejdsområde.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

 

Aflønning sker i henhold til Aftale om kliniske lektorer af 29. november 2012 mellem Undervisningsministeriet, Foreningen af Speciallæger og Foreningen af Yngre læger om aflønning mv. af kliniske lektorer ved det lægevidenskabelige studium.


Den kliniske lektor med funktion som formand i klinisk rejsehold aflønnes svarende til et klinisk lektorat/klinisk undervisningslektorat (sats B). En klinisk lektor/undervisningslektor (sats B) aflønnes med et årligt honorar på kr. 52.465,44 (februar 2021-niveau). Honoraret udbetales med 1/12 månedligt bagud. Honoraret er pensionsgivende og udgør 17,1 %, hvoraf 1/3 anses for at være den ansattes eget bidrag. Der ydes særlig feriegodtgørelse på 1,5 %.

 

 

Krav til ansøgningen

 

Ansøgningen skal indeholde følgende:
 

Ansøgning mv. skal sendes via hjemmesiden https://jobportal.ku.dk/, så den er universitetet i hænde senest den 22. april 2021. Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

 

Ansættelsesproces

 

Ansøgere bliver bedømt i henhold til reglerne i Bkg. nr. 242 af 13. marts 2012 om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.

 

For yderligere information om stillingen kan viceinstitutleder Peter Bytzer, pmby@regionsjaelland.dk, ved Institut for Klinisk Medicin kontaktes.

 

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med ca. 7.500 studerende og ca. 3.200 årsværk udgør et inspirerende (internationalt) miljø, hvor forskning og uddannelse er i verdensklasse. Vores mission er at skabe ny viden og erkendelse gennem vores kerneopgaver: Forskning, Uddannelse, Videndeling og Formidling. Med forskningsdiscipliner, der spænder fra molekyle til samfund, bidrager SUND med dygtige kandidater, forskningsresultater og opfindelser til fremtidens sundhed. Se mere på www.sund.ku.dk.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Dermato venerologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Radiologi & Thoraxkirurgi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Quick-nr.
    407077
  • Indrykningsdato
    24-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Københavns Universitet, Institut for klinisk medicin
  • Adresse
    Nørre Allé 20, 2200 København N
  • Kontaktperson
    Institut for Klinisk Medicin
  • Stillingstype
    Klinisk lektor
  • Speciale
    Akutmedicin & Almen medicin & Anæstesiologi & Arbejdsmedicin & Børne- og ungdomspsykiatri & Dermato venerologi & Gynækologi og obstetrik & Intern Medicin & Intern medicin: Endokrinologi & Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi & Intern medicin: Geriatri & Intern medicin: Hæmatologi & Intern medicin: Infektionsmedicin & Intern medicin: Kardiologi & Intern medicin: Lungesygdomme & Intern medicin: Nefrologi & Intern medicin: Reumatologi & Karkirurgi & Kirurgi & Klinisk biokemi & Klinisk farmakologi & klinisk fysiologi og nuklearmedicin & Klinisk genetik & Klinisk immunologi & Klinisk mikrobiologi & Klinisk onkologi & Neurokirurgi & Neurologi & Oftalmologi & Ortopædisk kirurgi & Oto-rhino-laryngologi & Patologisk anatomi & Cytologi & Plastikkirurgi & Psykiatri & Pædiatri & Radiologi & Thoraxkirurgi & Urologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Quick-nr.
    407077
  • Indrykningsdato
    24-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.