Region Nordjylland

Dagafsnit for Kræftbehandling

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Social og sundhedsassistent til Onkologisk Dagafsnit


Social og sundhedsassistent 37/32 timer pr. uge til Onkologisk Afdeling primært til Onkologisk dagafsnit
 
Vi søger en ny kollega i Onkologisk Dagafsnit til opstart den 1.6.2021 eller efter aftale.
 
Afdelings/Afsnitsprofil:
Onkologisk Dagafsnit modtager patienter til behandling for deres kræftsygdom. Vi følger patienterne i både behandlings- og opfølgningsforløbet.
Vi har patienter i kurative og palliative behandlingsforløb, så mange patienter/pårørende har kontakt til afsnittet igennem lang tid. I dagafsnittet har vi etableret selvstændige sygeplejerske ambulatorier.
Vi arbejder med sygepleje til det korte møde med patient og pårørende, hvilket betyder at en stor del af vores sygepleje er formidling, information og vejledning. Størstedelen af det daglige arbejde er medicinsk cancerbehandling til patienter med forskellige former af kræft. Vi er et stort afsnit med 62 sygeplejersker og 1 SOSA. Vi har et stort dagligt patientflow. Vi er organiseret i 4 diagnosespecifikke teams. Vores fokus er patientforløb, kontinuitet, brugerinddragelse og teamdannelse.
Vi uddanner sygeplejestuderende på 1 og 6 semester, og har sygeplejersker på onkologisk specialuddannelse, samt master uddannelse.
Afdelingen er delt på to matrikler således at man varetager funktioner begge steder.
Som social og sundhedsassistent i Onkologisk dagafsnit vil du have nogen patientkontakt. Du vil have patienter til klargøring ved anlæggelse af central veneport 2-3 dage om ugen, samt klargøring af patienter til PICC-LINE. Derudover vil du arbejde meget selvstændigt og skal have flair for at planlægge din dag, da der vil være mange forskelligartede opgaver.
i forbindelse med de nye ansættelsesprincipper vil dit primære ansættelsessted være i Onkologisk dagafsnit, men for at understøtte sammenhængende patientforløb og kompetenceudvikling kan du eventuelt på sigt forvente samarbejde med vores sengeafdeling. Arbejdstiden er på nuværende tidspunkt dagtid.
Vi tilbyder:
  • Individuelt planlagt oplæring
  • Du vil være i tæt samarbejde med vores nuværende social og sundhedsassistent i Onkologisk Dagafsnit, og der vil også være god sparring med det øvrige personale.
  • Kolleger med høj anciennitet, stort engagement og høj faglig kompetence.
  • Et afsnit i stor udvikling i et positivt arbejdsmiljø.
  • Mange selvstændige opgaver af varierende karakter
  • Patientrelaterede/administrative opgaver i forhold til anlæggelse af central veneport og andre patientrelaterede opgaver.
  • Styring af varelager
  • Administrative opgaver vedrørende pjecer i afdelingen
  • Kvalitetskontrol af diverse maskiner



     
     
     
    Vi forventer:
  • At du har erfaring som social og sundhedsassistent
  • At du er struktureret og kan arbejde selvstændigt
  • Har gode IT-kundskaber. Clinical og diverse programmer til varebestilling i afsnittet
  • At du kender til arbejdet med alvorligt syge patienter.
  • At du er interesseret og engageret i arbejdet på et dagafsnit
  • At du har lyst til at arbejde med varierende opgaver
  • At du er forandringsparat, og god til at se muligheder.
  • At du har gode samarbejdsevner mono- og tværfagligt, da du skal samarbejde med vores nuværende social og sundhedsassistent samt 62 sygeplejersker, og personale fra OP, indkøbskontoret, Kræftens Bekæmpelse, teknisk afdeling og andre samarbejdspartnere i Onkologisk Afdeling
  • At du har lyst til at arbejde i en afdeling med stort patient flow.



     
    Yderligere oplysninger:
    Afsnitsledende sygeplejerske Lone Grambo Jensen tlf.97661489 eller Afsnitsledende sygeplejerske Susanne Thorhauge Bech 97661488

    Ansøgningsfrist den 18.4 2021
    Samtaler forventes afholdt den 21.4.2021
 
 
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Lone Grambo Jensen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    9808
  • Quick-nr.
    407095
  • Indrykningsdato
    25-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Lone Grambo Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    9808
  • Quick-nr.
    407095
  • Indrykningsdato
    25-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    18-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.