Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C

Erfaren psykolog søges til Døgnafsnittet med primærfunktion inden for spiseforstyrrelsesområdet i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense

Vil du være med til at lave god børnepsykiatri i samarbejde med engagerede og initiativrige kolleger, så har vi en spændende stilling til dig. Vi søger en erfaren psykolog til en fast fuldtidsstilling i Dag- og Døgnafsnit i Børne- og Ungdomspsykiatri Odense med primærfunktion inden for spiseforstyrrelser. Stillingen ønsket besat pr. 1. juni 2021.

Om Afsnittet

Dag- og Døgnafsnittet udreder og behandler børn og unge 6-19 år inden for alle børne- og ungdomspsykiatriske specialer. Vi har i Døgnafsnittet 22 sengepladser, hvoraf de 6 af sengene er forbeholdt patienter med spiseforstyrrelse eller funktionelle lidelser – ligesom der er 5 sengepladser i lukket afsnit, senge til børn og senge til unge. Vi søger en psykolog, der primært skal arbejde med behandling af patienter med diagnoser inden for spiseforstyrrelser og funktionelle lidelser.

I afsnittet er patienterne indlagt med henblik på miljøobservation, udredning og behandling. Vi arbejder med forskellige behandlingsmetoder og har et dedikeret miljøpersonale, der dagligt arbejder intenst med patienterne. Vi arbejder teambaseret og meget tværfagligt og har også et godt samarbejde med somatikken ift. spiseforstyrrelsesområdet. Teamet består af læger, sygeplejesker, socialrådgivere, pædagoger, fysioterapeuter, sekretærer samt social- og sundhedsassistenter. Du vil primært være tilknyttet Spiseforstyrrelsesteamet men skal kunne samarbejde på tværs af både unge-  og børneteamet.

Vi søger en autoriseret psykolog med:

  • psykiatrierfaring – gerne fra børne- og ungeområdet og/eller spiseforstyrrelsesområdet
  • lyst til og flair for at arbejde med unge mennesker med både psykiatriske, sociale og fysiske problemstillinger
  • lyst til arbejdet med unge og deres familier og har forståelse for netværkets vigtige betydning
  • evnen til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • gode samarbejdsevner og med ønske om at være en del af det tværfaglige team, hvor tilgangen er ”Hver især kan vi meget, og sammen kan vi rigtig meget”
  • terapierfaring og gerne noget udrednings- og testerfaring
  • fagligt engagement og med vilje til fortsat faglig udvikling personligt og på afsnitsniveau
  • viljen til at bidrage positivt ind i vores gode arbejdsmiljø
  • lyst til at tage et medansvar i udrednings- og behandlingssager og med lyst til medindflydelse på behandlingsforløbene

Psykologens arbejdsopgaver:

  • Diagnostisk udredning og psykologisk behandling i tæt samarbejde med afsnittets overlæge
  • Organisering og planlægning af kommende og igangværende indlæggelsesforløb
  • Individuelle samtaler og familiesamtaler
  • Deltagelse i afsnitskonferencer, undervisning og supervisionsopgaver
  • Bidrage til udviklingen af området og den behandlingsmæssige tilgang

Vi tilbyder dig:

  • En spændende og udfordrende stilling, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med dygtige kolleger i et tværfagligt team med et højt fagligt niveau
  • En arbejdsplads med kontinuerligt fokus på høj faglighed og faglig udvikling
  • En afdeling som tilbyder et spændende fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling i det kliniske arbejde. Målet er veluddannede psykologer med høj arbejdsglæde
  • Monofagligt fællesskab med mere end 20 øvrige psykologer. Samrating af psykologiske undersøgelser 1 gang månedligt samt mulighed for testsupervision

Stilling er fast og 37 timer pr. uge med start 1. juni 2021 eller efter aftale.

Ansøgningsfrist den 25. april 2021. Samtaler afholdes enten d. 27. eller 28. april 2021.

Er du nysgerrig, men fortsat i tvivl, så ring gerne til funktionsleder Tina Bech, 24 67 64 97 eller specialpsykolog og TR Mette Raun Hansen 99 44 8600

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Dansk Psykologforbund og Regionernes Lønnings- og takstnævn og er omfattet af lokal løndannelse, hvilket betyder, at der ved samtalen skal drøftes gensidige forventninger til dit lønniveau. Såfremt du ikke allerede er ansat ved Region Syddanmark, vil der være en prøvetid på 3 måneder. Der indhentes børne- og straffeattest. Vi skal gøre opmærksom på at Børne- og Ungdomspsykiatri Odense er en røgfri arbejdsplads.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Mette Holmberg
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214979
  • Quick-nr.
    407191
  • Indrykningsdato
    26-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 16, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Mette Holmberg
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    214979
  • Quick-nr.
    407191
  • Indrykningsdato
    26-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    25-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.