Region Syddanmark

Region Syddanmark

Beriderbakken 4, 7100 Vejle

Overlæge eller afdelingslæge med speciale i Gastroenterologi og hepatologi

Overlæge eller afdelingslæge med speciale i Gastroenterologi og hepatologi

Om Medicinsk Afdeling 

Medicinsk Afdeling er en veldrevet afdeling med høje kvalitetsmål og resultater. Der ydes årligt ca. 65.000 ambulante konsultationer heraf 20% som telekonsultation. Afdelingen modtager ca. 6.000 indlæggelser i 74 senge. Afdelingens specialer er reumatologi, gastroenterologi, hæmatologi, lungemedicin og endokrinologi. Desuden drives Medicinsk Diagnostisk Center og et Akut Visitations Afsnit (AVA). Der er ansat 38 speciallæger og ca. 35 yngre læger i uddannelsesstillinger. Afdelingen deltager i den lægelige præ- og postgraduate uddannelse, herunder i uddannelsen af speciallæger i Intern Medicin: Gastroenterologi, Lungemedicin, Reumatologi, Endokrinologi og Hæmatologi, Almen medicin samt Onkologi. Desuden deltager afdelingen i studenterundervisning i samarbejde med Syddansk Universitet. 

Afdelingen er meget optaget af virkeliggørelsen af idéen om Fælles populationsansvar og tværsektorielt samarbejde med almen praksis og det kommunale område.

For at styrke faglighed, forsknings- og den uddannelsesmæssig indsats til fordel for patienterne er der besluttet ny struktur for en række medicinske specialer, således er Medicinsk Gastroenterologi, reumatologi, lungemedicin og hæmatologi forankret på Vejle Sygehus, og med tjenester på Kolding Sygehus. Endokrinologi forankret på Kolding Sygehus, med tjeneste på Vejle Sygehus.

Der er fælles medicinsk vagt (for- og mellemvagt) med afdelingen for Hjertesygdomme, selvstændig medicinsk bagvagt og overlæger i beredskabsvagt. Herudover er der speciallæge tilstede hverdage indtil kl. 19 og weekenden i dagtiden.

Inden for det gastroenterologiske speciale, er der i øjeblikket 4 overlæger og 1 afdelingslæge og tilknyttet 2-3 årsværk for hoveduddannelseslæger. Medicinsk gastroenterologi og hepatologi, Sygehus Lillebælt har ambulatorie på Vejle Sygehus og Kolding Sygehus. Speciallæger fra Vejle Sygehus har på skift tjeneste på Kolding Sygehus.

Vejle Sygehus har et integreret endoskopiafsnit, hvor der foretages alle former for øvre og nedre endoskopier inkl. koloskopi i propofol-sedation samt kapselendoskopi. Derudover har vi udstyr til ultralydsscanning og fibroscanning. Cirroseklinik er under udvikling. En dag ugentlig er der desuden skopi aktivitet i medicinsk regi på Kolding Sygehus

Til sengeafdelingen er der tilknyttet et daghospital, hvor vi håndterer patienter med intensive/komplekse ambulante forløb. Patienter med inflammatoriske tarmsygdomme med behov for kirurgi, håndteres af Organkirurgisk Afdeling, Vejle Sygehus.

Herudover har vi tæt samarbejde med afdelingens Diagnostiske Center.

Afdelingen er forskningsaktiv, især inden for inflammatorisk tarmsygdom.

Læs mere om Sygehus Lillebælt her, og om Medicinsk Afdeling her.

Vores tilbud:

  • Du bliver en del af ledelseskollegiet af en innovativ Medicinsk Afdeling, der konstant sætter patienten først og igennem det opnår hurtige og gode patientforløb med høj patient- og medarbejdertilfredshed
  • Du får mulighed for indflydelse på eget ansvars- og ledelsesområde, f.eks. patientsikkerhed, organisation, uddannelse, fagområder eller indførelse af ny teknologi eller behandlingsmodaliteter
  • Du vil være en del af det tværfaglige miljø i gastroenterologisk ambulatorium
  • Du får et givende arbejde med store krav til personlige og faglige kompetencer

Vi forventer, at du:

  • Kan se dig i Sygehus Lillebælts's virksomhedsgrundlag: Patienten først, patientsikkerhed og patientinddragelse er omdrejningspunkterne for enhver funktion i Sygehus Lillebælt
  • Er energisk, engageret, visionær og fleksibel. Godt humør ingen hindring.
  • Har gode samarbejdsevner og lyst til at indgå i et tværfagligt samarbejde, der har fokus på høj faglighed, forskning og patienten i centrum
  • Deltager i kvalitetsikring af behandlingen og i uddannelse af læger i uddannelsesstillinger
  • Indgår i relevante samarbejdsrelationer såvel internt som eksternt
     

Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af speciallæge i intern medicin: gastroenterologi/hepatologi

Ansøger skal forholde sig konkret til de 7 kompetencer, jævnfør sundhedsstyrelsens vejledning. Det bemærkes ved ansættelse i overlægestilling forventes dokumenteret ledelseserfaring- og resultater.

Er ansøgeren kvalificeret og har anciennitet til ansættelse som overlæge, vil den faglige bedømmelse ske i henhold til Region Syddanmarks vejledning herom.   

Se funktionsbeskrivelse for overlæge heog  funktionsbeskrivelse for afdelingslæge her

 

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og forhandlingsberettiget organisation. Stillingen ønskes besat den 1. september 2021 eller efter aftale.

Vagt
Overlægens deltagelse i vagtarbejdet vil blive drøftet i forbindelse med ansættelsesprocessen. Afdelingslægen skal påregne 1 bagvagt pr. måned.
 


Ansættelsessamtale
Afholder vi den 11. maj 2021.

Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge, Ejler Ejlersen, tlf. 7940 6375 eller pr. mail Ejler.Ejlersen@rsyd.dk eller specialeansvarlig overlæge PhD  Lars Koch Hansen 7940 6332
Vi glæder til at modtage din ansøgning senest den 6. maj 2021 via nedenstående link.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Kontaktperson
    Susanne Kring
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    214987
  • Quick-nr.
    407211
  • Indrykningsdato
    29-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus
  • Adresse
    Beriderbakken 4, 7100 Vejle
  • Kontaktperson
    Susanne Kring
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Intern medicin: Gastroenterologi og hepatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-09-2021
  • Regionens jobnr.
    214987
  • Quick-nr.
    407211
  • Indrykningsdato
    29-03-2021
  • Ansøgningsfrist
    06-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.