Region Midtjylland

Administrationen, Hospitalsenhed Midt

Heibergs Alle 4, 8800 Viborg

Sundheds-It konsulenter til Sundheds-It ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen

Vi søger nye kolleger til to tidsbegrænsede stillinger som Sundheds-It konsulenter i Sundheds-It ved Hospitalsenhed Midt, Administrationen. Stillingerne er tidsbegrænsede fra 1. juni eller snarest muligt og indtil videre frem til 31. dec. 2021. Stillingerne er fuldtidsstillinger – 37 timer pr. uge.

Om stillingen
Sundheds-It tilbyder et spændende job med flere kontaktflader ud i en spændende og driftig organisation. Her er der mulighed for personlig og faglig udvikling, engagerede kolleger og ikke mindst et uhøjtideligt arbejdsmiljø.

Vi har en kultur, som baserer sig på tillid, respekt og engagement, og hvor vores faglighed og smidige tilgang til opgaverne er styrende for vores prioriteringer.
I øjeblikket fylder de Covid-19-relaterede aktiviteter meget i vores opgaveportefølje. Det er primært til dette opgaveområde, at vi har brug for ekstra ressourcer til understøttelse af test- og vaccinationsaktiviteterne.

Opgaverne varierer mellem driftsopgaver, og opgaver af forandringsmæssig karakter, da ændringer i setup og praksis til tider kan ske i et højt tempo.
Opgavernes karakter fordrer et godt samarbejde såvel internt med især vores test- og vaccinationscentre i HE Midt som eksternt med andre hospitaler og parter i Region Midtjylland.

Opgaverne indeholder bla.:
  • Systemkonfiguration i rekvisitions- og bookingsystemet Webreq
  • Systemtilpasning i Webreq – opsætning af kalendertider
  • Daglige og ugentlige koordineringsopgaver
  • Understøtte og bidrage ind i koordineringsopgaven ved fysiske flytninger af test- og vaccinationsaktiviteterne
  • Anvendelsessupport og fejlretningsopgaver i second-level
Af specifikke kompetencer forudsætter stillingen, at du er struktureret og kan skabe dig et overblik over opgaver med flere delprocesser.  Ligeledes vil det være en fordel, at du har et godt kendskab til Webreq og et vist kendskab Sundheds it/kliniske it-systemer som helhed. Eller at du har viljen og er i stand til hurtigt at kunne tilegne dig kompetencer indenfor områderne.

Din baggrund kan med fordel være af sundhedsfaglig karakter eller med erfaringer fra sundhedssektoren krydret med et teknisk flair.

Vi ønsker, at du har flere af følgende generelle kompetencer, så du bl.a.
  • har kendskab til arbejdsgangene på et hospital
  • har interesse for og vilje til samarbejde på tværs i organisationen
  • er nysgerrig på arbejdsgange og opgaveløsning og har blik for disse
  • kan planlægge, koordinere og overholde tidsfrister
  • har gode kommunikations- og formidlingsevner, både mundtligt og skriftlig
  • er opsøgende, løsningsorienteret, positiv, udadvendt og initiativrig
  • har gode samarbejdsevner og er fleksibel, herunder parat til at yde en ekstra indsats når det indimellem er nødvendigt
Om staben
Sundheds–It er en stab i Administrationen i Hospitalsenhed Midt. Vi arbejder i mindre opgaverelaterede og dynamiske teams, og har medarbejdere placeret på Regionshospitalet Silkeborg og Regionshospitalet Viborg.

Sundheds-It varetager en bred vifte af opgaver, der involverer samarbejde eksternt i Regionen, internt i Administrationen samt en direkte kontakt til de kliniske afdelinger og centre.

En hovedopgave for Sundheds-It er implementering af it-systemer og elektroniske løsninger, der har relevans for den kliniske hverdag i Hospitalsenhed Midt.
En anden hovedopgave er varetagelsen af harmonisering i dokumentationen af patientdata på hospitalsenheden, hvor data er en central del i arbejdet med kvalitet og optimering af arbejdsgange.

Om Hospitalsenhed Midt
Hospitalsenhed Midt omfatter Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Regionshospitalet Skive og har ca. 4.350 ansatte samt et budget på ca. 2,5 mia. kr. årligt.

De fire regionshospitaler danner tilsammen en hospitalsenhed, der har en stærk faglig profil og er i kraft af specialernes kompleksitet og bredde en af de bredest specialiserede hospitalsenheder i Jylland.

Se nærmere om Hospitalsenhed Midt på www.hospitalsenhedmidt.dk

Om løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.

Med henvisning til Lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der eventuelt blive indhentet børneattest.

Ansættelsen sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Sundheds-It, Regionshospitalet Viborg

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til leder, Sundheds-It Else Lund på tlf. 7844 1321 eller Sundheds-It chef Keld Bolby på tlf. 5124 5048.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisationsID (gælder kun sundhedspersonale), oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest tirsdag den 22. april 2021.

Ansættelsessamtaler forventes at finde sted mandag d. 26. april 2021.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Kontaktperson
    Else Lund
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29996
  • Quick-nr.
    407927
  • Indrykningsdato
    09-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Viborg
  • Adresse
    Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
  • Kontaktperson
    Else Lund
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    29996
  • Quick-nr.
    407927
  • Indrykningsdato
    09-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    22-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.