Ny, spændende lægesekretærstilling med indblik i to verdener
Lægesekretær søges til Medicinsk Afdeling M/FAM, OUH Svendborg Sygehus. Vi er en stor afdeling med knap 60 ansatte lægesekretærer i både ambulante specialer, på sengeafsnit og i FAM. Vi tilbyder ansættelse i Diagnostisk Center med dagvagter på sengeafsnit MK/KARMA.
Medicinsk Afdeling M og Fælles Akutmodtagelse/FAM er én afdeling. Vi er OUH Svendborgs største afdeling, og vi varetager både akutte og planlagte patientforløb. Vore ambulante teams er underopdelt i de medicinske specialer, og vi har tre større sengeenheder i huset. Dette giver god mulighed for interne rokader med kompetenceudvikling og nye arbejdsopgaver.
Stillingen er på 35/37 timer og består udelukkende af dagvagter. Den fysiske placering vil primært være i Diagnostisk Center, hvor du vil blive en del af et team på 4 lægesekretærer. Vi har mange forskellige arbejdsopgaver, hvor den vigtigste er koordinering og indkaldelse af MAS- og MUP-patienter (Mistanke om Alvorlig Sygdom og Metastaser Uden kendt Primærtumor). Derudover har vi udredningspatienter og planlagte ambulante undersøgelser i Daghospitalsregi.
Vi har et godt tværfagligt samarbejde med både læger og sygeplejersker i egen afdeling, hvor én af vores vigtigste opgaver er at sikre patienterne et godt og trygt forløb.
Stillingen indeholder endvidere ugentlig dagvagtsdækning på MK/KARMA ved planlagte fridage for det faste team, ved sygdom og under ferie.
Hjertemedicinsk sengeafsnit MK/KARMA er et akut modtageafsnit, hvor vi har mange udfordrende og spændende arbejdsopgaver og har et tæt samarbejde med alle faggrupper for at sikre et optimalt patientflow.
Opgavefordelingen, som består af morgenregnskab (”kontrolopgaven”), notatskrivning og receptionsfunktion, er aldrig ens.
Vi forventer, at du kan holde hovedet koldt og have mange bolde i luften.
Faglig sparring – er vigtigt i forhold til at opretholde høj standard med det vi gør og siger.
Er du en stabil og pligtopfyldende medarbejder, som tilgår opgaverne åbent og positivt, så er det lige dig, vi leder efter.
Vi tilbyder:
- spændende tværfagligt samarbejde med engagerede kolleger
- en grundig oplæring, så du føler dig godt rustet til arbejdet
- en stor gruppe på 60 sekretærkolleger, der er klar til at hjælpe dig overalt i huset
- mange forskellige opgaver og stor variation i hverdagen
- mulighed for løbende kompetenceudvikling med eksempelvis intern undervisning, årlige temadage og personalemøder hver 6. uge – på stand by pga. Covid-19.
- på sigt ansvar for særlige opgaver
- en afdeling, hvor vi er glade for at gå på arbejde
Vi ønsker en kollega:
- der er lægesekretæruddannet (ufravigeligt krav) og ikke er bange for forandringer
- der trives i et travlt miljø og fortsat bevarer overblikket
- der altid har patienten og de pårørende i fokus
- med godt humør og let til smil
- der er kvalitetsbevidst
- der evner at holde fokus og prioritere i opgaveløsningen
- der er stabil
Har du fået lyst til at høre mere om stillingen eller komme på et uforpligtende (og evt. fortroligt) besøg, er du velkommen til at kontakte ledende lægesekretær Conni Quorp på telefon 63 20 24 89.
Ansøgningsfrist 20. april 2021.
Ansættelsessamtaler forventes afviklet 23. april 2021.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH, Svendborg Sygehus - Adresse
Baagøes Allé 15, Indgang 53, 5700 Svendborg -
Kontaktperson
Conni Quorp - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
215142 - Quick-nr.
407933 - Indrykningsdato
09-04-2021 -
Ansøgningsfrist
20-04-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Kollega med lyst og evne til sekretæropgaver søges
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
22-03-2024Ansøgningsfrist
21-04-2024 -
Lægesekretær med mulig vagtplanlæggerfunktion til Røntgen og Skanning, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa | Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
LægesekretærOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
07-04-2024 -
Ansvarsbevidst og struktureret lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til Afdelingen for Hjertesygdomme, Esbjerg Sygehus og Grindsted Sygehus
Sydvestjysk Sygehus Esbjerg | Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
LægesekretærOpslået
19-03-2024Ansøgningsfrist
04-04-2024 -
Går du med drømmen om at hjælpe barnløse i fertilitetsbehandling?
OUH Odense Universitetshospital, Odense | J.B . Winsløws Vej 4, Indgang 55, 5000 Odense C
LægesekretærOpslået
21-03-2024Ansøgningsfrist
23-04-2024 -
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator søges til Neurorehabiliteringsafsnit NR, Neurologisk Afdeling N, Svendborg
OUH, Svendborg Sygehus | Baagøs Alle 15, 5700 Svendborg
LægesekretærOpslået
27-03-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024