Region Syddanmark

Region Syddanmark

Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

Social- og sundhedsassistent til Afsnit for Børn og Unge, Sygehus Sønderjylland

En sjælden stilling er ledig, så hvis du drømmer om at udfordre dine kompetencer inden for pædiatrien og har lyst til at sætte dit præg på en arbejdsplads, hvor faglighed og nærvær er centralt, så er det måske dig vi søger. Stillingen er til besættelse 1. juni 2021.

Om Afsnit for Børn og Unge
Vi består af en akutmodtagelse, et døgnafsnit og et ambulatorium. Vi modtager børn og unge i alderen 0 - 18 år med blandede medicinske og kirurgiske (ortopæd-, abdominal- og urokirurgi) sygdomme samt en del udredende socialpædiatriske forløb. Forældrene er som oftest medindlagte. Vi varetager diagnostik, behandling og pleje, samt medvirker til forebyggelse af sygdomme og sundhedsfremme hos børn og unge i tæt samarbejde med deres forældre. Vi arbejder tæt sammen med sygehusets øvrige specialer, de omkringliggende kommuners sundhedspleje, praktiserende læger og kommunernes sociale forebyggelsesinstanser. I alle forhold tilstræber vi sammenhængende forløb.

Vi er et levende og sjovt afsnit, hvor faglighed hele tiden går hånd i hånd med omsorgen og det gode arbejdsfællesskab. Dette ser vi i den seneste landsdækkende undersøgelse af patienttilfredshed, hvor vi ligger over landsgennemsnittet. Vi har også lige haft besøg af Arbejdstilsynet, hvor der udelukkende var positive bemærkninger.

Dine opgaver
Du varetager pleje af indlagte og ambulante børn og unge, samt yder omsorg til hele familien. Når du møder ind i vagt, fordeler du og dine kollegaer patienterne i mellem jer. Du får ansvar for en eller flere patienter efter kompetencer, hvor du observerer, vurderer, giver medicin efter oplæring, deltager i samtaler, klargør og modtager børn og unge til operation. Måske har du også bi-opgaver med depotvare eller andet, som du varetager. Du står aldrig helt alene med dine opgaver fordi vi arbejder som et team, og du kan altid få hjælp og sparring ved dine kollegaer.

Vi forventer at du som uddannet social- og sundhedsassistent:

  • er nysgerrig på det pædiatriske speciale 
  • trives i et afsnit med stort patientflow
  • kan bevare ro og overblik i akutte situationer
  • tager udgangspunkt i familierne og deres behov
  • er i stand til at arbejde tværfagligt og i teams
  • er imødekommende og fleksibel
     

Vi tilbyder:

  • introduktionsprogram, pædiatrisk færdighedstræning og mentor
  • kompetente, engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • en farverig arbejdsdag med kollegaer, der er fulde af god humor
  • mulighed for personlig og faglig udvikling
  • en god tværfaglig samarbejdskultur
  • en synlig ledelse
     

Om stillingen
Stillingen er op til 37 timer om ugen. Vi arbejder hver 3. weekend og i blandende vagter dag-, aften- og nat, der alle er af 8,15 timers varighed. Der ønskes tiltrædelse senest 1. juni 2021.  

Ansøgningsfrist:
Mandag den 26. april 2021. Ansættelsessamtalerne afholdes onsdag den 28. april 2021 i dagtiden. Der indhentes reference og børneattest inden ansættelse.
 
Har du brug for flere oplysninger?

Du er velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Merete Højfeldt, merete.hojfeldt@rsyd.dk eller tlf. 2447 1845.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215171
  • Quick-nr.
    408013
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sygehus Sønderjylland, Aabenraa
  • Adresse
    Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
  • Kontaktperson
    Blanka Rasmussen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215171
  • Quick-nr.
    408013
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    26-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.