Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Telegrafvej 5, 2750 Ballerup

Testmedarbejdere til TestCenter Danmark

Har du lyst til at være en del af et spændende, nationalt projekt med stor aktivitet i et af Region Hovedstadens testcentre? Er du serviceminded, og kan du gøre det til en god oplevelse, at blive podet for coronavirus, så søg stillingen som testmedarbejder.

Et arbejde der giver mening, fordi det handler om liv 

TestCenter Danmark er en del af Danmarks teststrategi og varetager podning og antistoftestning af borgere. Region Hovedstaden har på nuværende tidspunkt syv testcentre i henholdsvis Ballerup, Valby, Vingelodden, Hillerød, Københavns Lufthavn, Taastrup samt på Bornholm. Til at varetage opgaven med at pode borgere, søger Region Hovedstaden løbende testmedarbejdere til disse lokationer.

Som testmedarbejder skal du foretage svælgpodning på borgere.

Du vil modtage en grundig oplæring i proceduren og forventes herefter selvstændigt at kunne foretage svælgpodning. Du vil være under supervision af en sundhedsfaglig leder i testcenteret.

Din profil

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men du må gerne være studerende på en sundhedsfaglig uddannelse. Det vigtigste er, at du er serviceminded og kan gå til opgaven med godt humør, så de borgere, du tester, får en god oplevelse.

Vi forventer, at du:

  • efter grundig oplæring selvstændigt kan foretage svælgpodning samt kan arbejde og agere efter gældende hygiejniske principper
  • er serviceminded og har god erfaring med kunde- eller klientkontakt
  • trives på en stor arbejdsplads med mange kollegaer og et højt flow af borgere
  • kan anvende IT-systemer på brugerniveau

Vi følger gældende retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen omkring, hvilke personer som vurderes til at være i øget risiko for COVID-19. Dette betyder, at hvis du selv eller en du bor sammen med, er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19, kan vi desværre ikke tilbyde dig ansættelse. Læs mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside via linket: Sundhedsstyrelsen - Personer i øget risiko.

Arbejdstid

Testcentrenes åbningstid er alle hverdage kl. 07:00-22:00 (Københavns Lufthavn kl. 05.45-24:00). Du skal forvente, at halvdelen af dine vagter vil være aftenvagter samt at skulle arbejde hver anden weekend.

Arbejdssted

Du vil blive tilknyttet ét af de syv testcentrene. Hvert testcenter dækker en række mindre satellitter, hvor du også kan forvente at få vagter. I så fald bliver du transporteret fra hovedcenteret til satellitten.

Oplæring

Du vil blive oplært i svælgpodningsproceduren og løbende være under supervision af en sundhedsfaglig leder. Ligeledes introduceres du til det it-program, der anvendes i forbindelse med arbejdet i testcentrene.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om stillingen i et af vores testcentre, er du velkommen til at kontakte Region Hovedstadens Akutberedskab på telefon 24 44 29 74 tirsdag, torsdag og fredag kl. 10.00 - 11.00.

Ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst.

Ansættelsen er tidsbegrænset til 30. september 2021.  

Arbejdstiden er som udgangspunkt mellem 16 og 37 timer ugentlig.

Ansøgningsfrist er den 27.04.21

Vi ansætter løbende til stillingen, hvilket betyder at du kun vil blive kontaktet, hvis det er relevant at ansætte til jobbet.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV gennem vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningen skal indeholde en kort præsentation af dig selv og din motivation for at søge stillingen (max. 500 tegn). Ansøgningen skriver du direkte ind i ansøgningsskemaet, når du søger stillingen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Kontaktperson
    Maria Sand Jensen
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231254
  • Quick-nr.
    408034
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Hovedstaden
  • Adresse
    Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Maria Sand Jensen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedshjælper
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231254
  • Quick-nr.
    408034
  • Indrykningsdato
    12-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    27-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.