Specialeansvarlig overlæge til nefrologisk afsnit, Medicinsk Afdeling, Holbæk Sygehus #pladstildig
I Medicinsk Afdelings nefrologiske afsnit er en stilling som specialeansvarlig overlæge ledig til besættelse snarest muligt.
Vi kan tilbyde dig en stilling med mulighed for at tegne det nefrologiske afsnit med dine visioner og kompetencer.
Vi søger en specialeansvarlig overlæge der trives med de udfordringer der ligger i at fastholde et ledelsesmæssigt fokus på sundhedsfaglig kvalitet, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, personaleudvikling og udvikling af vores patientforløb inden for reumatologien.
Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er et lokalt forankret akutsygehus for områdets borgere. Vores vision er at tilbyde patienterne sammenhængende og relevante forløb med høj patientoplevet kvalitet. Vi ser os selv som et ambitiøst og veldrevet akutsygehus i konstant udvikling, der gerne vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme. Holbæk Sygehus satser på velfungerende forskningsmiljøer inden for disse områder. Vi har fokus på at fastholde Holbæk Sygehus som en attraktiv og fagligt udfordrende arbejdsplads og et eftertragtet uddannelsessted, der tiltrækker de rigtige medarbejdere.
Medicinsk Afdeling
Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus varetager intern medicinske grenspecialer i nefrologi, medicinsk gastroenterologi, endokrinologi, reumatologi, kardiologi, geriatri og neurorehabilitering, og afdelingen råder p.t. over 163 sengepladser, en række specialespecifikke ambulatorier samt dialyseafsnit.
Vi har etableret et tæt fagligt samarbejde specialerne imellem i et fælles ambulatorium, hvor hvert speciale bidrager til at sikre gode og sammenhængende forløb for patienter med flere medicinske sygdomme.
I Medicinsk Afdeling trives vi rigtig godt med at søge nye veje i måden vi arbejder på, så vi vil være særdeles åbne for dine gode idéer og input. Brug af telemedicin, tværgående samarbejde og patientinddragelse ser vi som naturlige elementer i vores hverdag.
Nefrologisk afsnit
Sengeafsnit:
Sengeafsnittet rummer 22 sengepladser. Disse belægges med patienter med nefrologiske problemstillinger og derudover med patienter med generelle intern medicinske problemstillinger. Opgaverne omfatter stuegang med behandling, planlægning og udredning af de enkelte patientforløb i et inspirerende og givtigt tværfagligt miljø.
Ambulatorium:
Det nefrologiske ambulatorium er et velfungerende ambulatorium med aktuelt over 1000 patienter tilknyttet. Der varetages over 5000 besøg årligt. Opgaverne her omfatter udredning, behandling og kontrol af henviste patienter, ofte i et tværgående samarbejde med andre medicinske specialer. Til ambulatoriet er der tilknyttet en sektion for P-dialyse med aktuelt omkring 50 patienter og en sektion for transplantationskontrol.
Hæmodialyseafsnit:
Afdelingen omfatter et lokalt dialyseafsnit i Holbæk med 31 pladser, heraf 10 pladser til selvbetjent dialyse, og et dialyseafsnit på Slagelse Sygehus med 26 pladser, heraf 6 pladser til selvbetjent dialyse.
Lægestab
Speciallægestaben består af en specialeansvarlig overlæge, syv speciallæger, to til tre læger i nefrologisk hoveduddannelsesforløb og et antal reservelæger i andre hoveduddannelsesforløb og introduktionsstillinger til det intern medicinske hovedområde.
Stillingsfunktion og kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med speciallæge i intern medicin/nefrologi.
Som specialeansvarlig overlæge vil du sammen med tre afdelingssygeplejersker udgøre afsnittets afsnitsledelse, hvor du skal forestå den daglige ledelse af sengeafsnit og ambulatorier.
Vi forventer at afsnitsledelsen i fællesskab vil stå i spidsen for en udvikling, der sikrer patienterne effektive og sammenhængende patientforløb og fortsat fokus på uddannelse og forskning.
Afsnitsledelsen deltager aktivt i et tværfagligt lederforum i Medicinsk Afdeling. Vilje til samarbejde på tværs, og til at finde løsninger i et tværfagligt og tværsektorielt regi, er således centrale krav til dig som ansøger.
Vi forventer at du
-
Er kreativ og udviklingsorienteret
-
Har gode evner til samarbejde og formidling
-
Er dynamisk, engageret og visionær
-
Har nogen erfaring med ledelse og administrative opgaver
-
Gennem dine faglige og personlige kvalifikationer kan motivere medarbejderne og at du med en klar kommunikation kan fastholde et godt samarbejde på tværs af faggrupper og på tværs af sektorgrænser.
Du vil i denne stilling få mulighed for at sætte både dine lederkompetencer og dine faglige kvalifikationer i spil i et afsnit med velkvalificerede og engagerede medarbejdere.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Den specialeansvarlige overlæge indgår ikke i Medicinsk Afdelings vagtfunktion. Der er nefrologisk beredskabsvagt.
Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Niels Løkkegaard på telefon 59 48 45 01, mobil 24 92 09 23.
Holbæk Sygehus anvender en vurdering af de syv kompetencer (Medicinsk ekspert, Kommunikator, Samarbejder, Leder/administrator, Sundhedsfremmer, Akademiker og Professionel) i den faglige bedømmelse.
Ansøgere bedes i ansøgningen – med bedst mulig dokumentation – forholde sig konkret til de syv kompetencer.
Om Holbæk Sygehus
Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.
Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om job på Holbæk Sygehus her.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Holbæk Sygehus - Adresse
Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk -
Kontaktperson
Niels-Jørgen Løkkegaard - Stillingstype
Overlæge & Specialeansvarlig overlæge - Speciale
Intern medicin: Nefrologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-06-2021 - Regionens jobnr.
012376 - Quick-nr.
408046 - Indrykningsdato
13-04-2021 -
Ansøgningsfrist
28-04-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×