Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C

P50 – Vi passer på patienterne og på hinanden – fast stilling som SSA

Social- og sundhedsassistent til fast stilling på P50 Ø/V

Vi søger en social og sundhedsassistent med lyst og mod på akut og intensiv psykiatri.

Vi har en fast stilling på at psykiatrisk døgnafsnit med højt til loftet og med mange muligheder.

Stillingen er på 37 timer i blandede vagter, med indflydelse på egen vagtplan. Har du lyst til at arbejde 32 timer, så kan det godt lade sig gøre

Ansættelsestidspunkt:

Den 1. juni 2021 eller efter aftale. 

Hvem er vi?

P50Ø/P50V er et akut døgnafsnit med speciale i spiseforstyrrelser og skizofreni.

Vi er et integreret psykiatrisk sengeafsnit med plads til 24 patienter. Vi har 11 åbne sengepladser, 4 lukkede sengepladser, 6 sengepladser til patienter med spiseforstyrrelser og 3 sengepladser til patienter i patientstyrede senge. Det betyder, at vi både har de korte intensive forløb med udredning i fokus - og de lange forløb, hvor det er muligt at arbejde helhedsorienteret og recovery-orienteret.

Du får 40 kollegaer, en fantastisk handlekraftig overlæge og en usædvanlig afdelingssygeplejerske. Vi vægter sikkerhed og omsorg højt, men har også plads til humor.

Vi arbejder tværfagligt og har en flad struktur, hvor alle har mulighed for at få deres mening hørt.

Se også vores instagramprofil på @psykiatri_odense_p50

Vi søger en social- og sundhedsassistent som:

  • Har erfaring fra psykiatrien, helst døgnpsykiatri
  • Vil bidrage til et godt arbejdsmiljø, såvel som et positivt miljø i afsnittet blandt patienterne
  • Både kan indgå i et team, arbejde selvstændigt og tage beslutninger
  • Kan holde hovedet koldt og hjertet varmt – også i pressede og akutte situationer
  • Er åben, engageret og fleksibel

Vi tilbyder:

  • En skræddersyet introduktion der passer til dine behov
  • En arbejdsplads hvor du aldrig er alene, men altid har kollegaer til hjælp og sparring
  • Spænding i arbejdsdagen, men også med plads til at ”kede” sig
  • Træning og sidemandsoplæring – på P50 bliver vi konstant bedre til arbejdet
  • Mulighed for ansvar og selvstændighed
  • Plads til både alvor og højt humør
  • Supervision, teammøder og personaletræning

Ansættelsesvilkår 

Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1. juni 2021 eller efter aftale. Løn efter overenskomst. 

Ansøgningsfrist 

Den 23. april 2021 kl. 12.00 og ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. april 2021.

Afdelingen er en røgfri arbejdsplads, hvilket betyder, at personalet ikke må ryge i arbejdstiden. 

Hvis du vil vide mere om stillingen:

Er du velkommen til at kontakte afdelingssygeplejerske Jimmy Caspersen eller stedfortræder Louise Jarner Olsen på tlf.nr. 99 44 92 20. Du kan også sende en mail på jc@rsyd.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215181
  • Quick-nr.
    408065
  • Indrykningsdato
    13-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Vivi Holst Hansen
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    215181
  • Quick-nr.
    408065
  • Indrykningsdato
    13-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    23-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.