Region Syddanmark

Region Syddanmark

J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C

Sygeplejerske til Nyremedicinsk Afd. Y, OUH

Vi vil gerne møde dig til en snak, om du kunne passe ind hos os, på en virkeligt god arbejdsplads, i det fedeste speciale med de sødeste patienter!

Vi har nemlig fået mulighed for at udvide vores personalegruppe med endnu flere sygeplejersker! Stillingerne er egentligt pr. 1/7, men lad os snakke sammen om hvornår det kunne passe dig bedst at starte.

Og hvem er vi så? Vi er Nyremedicinsk afd. Y1, og vi består af et ambulatorium med dagshospitalsfunktion og en sengeafdeling normeret til 16 patienter.

Vi varetager pleje og behandling af nyremedicinske patienter i alle facetter af deres forløb og liv, og yder både medicinsk, kirurgisk og semi-intensiv sygepleje. Transplantation af både børn og voksne, er en af afdelingens kerneopgaver og vi er meget stolte af, at Dagens Medicin endnu engang, har kåret os som de bedste i Danmark til nyretransplantationer.

Vores patienter kontakter os direkte i forbindelse med sygdom, hvorfor vi ofte modtager både akutte og elektive patienter i afdelingen. Dette er blandt meget andet med til at styrke vores stærke, tværfaglige samarbejde og det gør, at vi kender vores kroniske patienter rigtigt godt.

Ud over en stærk gruppe af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, med alt lige fra helt nyuddannede til 40-års jubilarer, har vi i afdelingen 2 kliniske sygeplejespecialister som bistår udviklingen af sygeplejen, teoretisk som praktisk. Derudover har vi har mange uddannelsessøgende fra flere forskellige uddannelser.

Til dig, tilbyder vi et basismodul i nefrologisk sygepleje der strækker sig over 1½ år, startende med 8 ugers tæt introduktion til afdelingen og specialet. Du tilknyttes en mentor og læres op ved hjælp af kompetencekort. Vi ved godt, at vores speciale er stort og svært, og vi forventer bestemt ikke at du ved en hel masse om nefrologi inden du starter - det skal vi nok lære dig. Hvis bare du har mod på at lære nyt, deltage aktivt i at bevare den gode tone og det gode samarbejde, og vigtigst af alt, formår at sætte patienten først i handling og holdning, så skal du nok få det godt hos os!

Vi tilrettelægger arbejdstiden via Min Tid og du får dermed stor indflydelse på egen vagtplan. Arbejdstiden er 37t/uge, kun med virke i sengeafdelingen. Du vil få dagvagter, samt enten aftenvagter eller nattevagter, efter aftale. Du skal regne med min. 8-10 vagter på 5 uger samt arbejde 2 ud af 5 weekender i fast weekendrul.

 

Yderligere information

Ring til Afdelingssygeplejerske Line Stærmose på 2912 0890, eller Stedfortræder for Afdelingssygeplejersken, Sebastian Hecht-Nielsen på 3058 0352 hvis du har uddybende spørgsmål.

Ansøgningen skal sendes elektronisk via nedenstående link. Ansættelse er betinget af tilfredsstillende børneattest og autorisation. Du kan sagtens søge før du har dit autorisationsbevis.

Ansøgningsfrist for stillingen er d. 17. maj 2021 kl. 08

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19. maj 2021

  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215194
  • Quick-nr.
    408126
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    OUH Odense Universitetshospital, Odense
  • Adresse
    J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 93, 10. sal, 5000 Odense C
  • Kontaktperson
    Ann Hofstedt
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215194
  • Quick-nr.
    408126
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.