Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Fast stilling som sonograf på Ultralydklinikken, Gynækologisk/Obstetrisk afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Hurra, vi er blevet opnormeret. Derfor søger vi nu en sygeplejerske eller jordemoder, der er udlært som sonograf i det føtalmedicinske speciale.

Stillingen er på 37 timer om ugen, eller efter aftale, med start den 01.05.2021.

Brænder du for at ultralydskanne gravide kvinder? Og har du lyst til at gøre det i en spændende afdeling med et godt kollegaskab og med fagligheden i højsædet? Så hører vi meget gerne fra dig.

Arbejdsopgaver:
Du kan allerede ultralydskanne og vil derfor hurtigt - efter en grundig introduktion - kunne varetage de fleste opgaver som sonograf.
Vi har et stort patientflow med ca. 100 skanninger hver dag fordelt på 12 stuer. Du vil få ansvar for dit eget program med en blanding af 1., 2. og 3. trimester skanninger, i alt 8-11 patienter dagligt.
Derudover vil der være mulighed for at assistere til moderkage- og fostervandsprøver samt varetage opgaver i vores Svangreambulatorium.
Måske er du tilmed så erfaren, at du også relativt hurtigt kan indgå i vores team, der oplærer vores kursister.

Samarbejde:
Du skal kunne lide at arbejde selvstændigt, men man er aldrig alene. Vi deler os hver dag op i makkerpar og hjælper hinanden på stuerne, når der er behov for det.
Hver dag har vi desuden en koordinerende sonograf, som hjælper med overblikket. Ved tvivl skanner hun med på stuen og man kan altid gå til hende med spørgsmål.

Vi lægger vægt på at få en kollega med gode samarbejdsevner og vilje og evne til at være med til at skabe og vedligeholde det gode arbejdsmiljø. Du kommer så til gengæld til at arbejde sammen med en stor gruppe dedikerede sonografer, vi er i alt 20, med en bred aldersspredning, som har det godt -både med hinanden og med vores læger og sekretærer.

Udvikling:
I afdelingen prioriterer vi udvikling og høj faglighed. Vi afholder bl.a. dagligt en halv times konference med gennemgang af cases og undervisning i føtalmedicinske emner.
Derudover prioriterer vi at personalet får mulighed for deltagelse i relevante kurser. Bl.a. har vi løbende to sonografer, der følger den 5 modul lange kursusrække under DFMS (Dansk Føtalmedicinsk selskab).
Desuden er vi ved at opbygge en funktion som udviklingssonograf.

Arbejdstider:
Dine arbejdstider vil som udgangspunkt være på hverdage i dagtid. Mødetiden er fra kl. 7.45-15.15. Enkelte møder dog kl. 7.15-14.45. Vi har fri på alle søgne- helligdage, men før og efter helligdage arbejder vi nogle aftner og lørdag/søndage for at indhente de skanninger, der skulle have været foretaget på lukkedagene.

Yderligere oplysninger:
Er du blevet nysgerrig? Så vil vi rigtigt gerne høre fra dig.

Har du spørgsmål til stillingen er du naturligvis meget velkommen til at ringe eller skrive til Afdelingssygeplejerske Jette Frederiksen, tlf.: 3862 2712, mail: jette.frederiksen.01@regionh.dk

Ansøgningsfrist: Tirsdag d. 20.april 2021 kl. 12. 00

Ansættelsessamtaler: Afholdes i uge 16 og 17.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    231325
  • Quick-nr.
    408148
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Dorthe Bomund Jespersen
  • Stillingstyper
    Jordemoder med specialfunktion
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-05-2021
  • Regionens jobnr.
    231325
  • Quick-nr.
    408148
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    20-04-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.