Region Syddanmark

Region Syddanmark

Finsensgade 35, 6700 Esbjerg

Afdelingslæge med speciale i medicinsk reumatologi til Medicinsk afdeling, Sydvestjysk Sygehus

En afdelingslæge med speciale i medicinsk reumatologi eller intern medicin, søges til Medicinsk Afdeling, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg, pr 1/07 2021 eller efter nærmere aftale.

Sydvestjysk Sygehus:
Sydvestjysk Sygehus er akut sygehus for patienter boende i den sydvestlige del af Region Syddanmark. Der er matrikler i Esbjerg og Grindsted. Akutte medicinske patienter indlægges via FAM, fælles akut modtageafdeling. Der er vagtfællesskab for alle de medicinske specialer på Sydvestjysk Sygehus (kardiologi, endokrinologi, hæmatologi, lungemedicin, medicinsk gastroenterologi, reumatologi og nefrologi) med 2 forvagtslag, mellemvagt og bagvagt, samt både intern medicinsk og kardiologisk speciallægevagt. Desuden er der overlægeberedskabsvagt i nefrologi.

Reumatologien på Sydvestjysk Sygehus:
Reumatologien indgår som en del af medicinsk afdeling, og består af:

  • Sengeafsnit E2 fælles med hæmatologisk og gastroenterologisk afdeling, hvor de reumatologiske læger tager sig af patienter indlagt med reumatologiske og almen intern medicinske sygdomme.
  • Ambulatorium med patienter til udredning og kontrol af akutte og kroniske reumatologiske lidelser. Ambulatoriet har særligt fokus på anvendelse af ultralyd som udrednings- og sygdomsmonitoreringsredskab. Vi har etableret et Fast-Track forløb for udredning af sub-akutte reumatologiske tilstand. I ambulatoriet varetages infusionsbehandling (biologiske lægemidler). Ambulatoriet har ca. 10.000 kontakter årligt.
  • Det tværfaglige samarbejde vægtes højt, og i ambulatoriet er der ansat flere sygeplejersker med særlige kompetencer inden for inflammatoriske led lidelser. Der fokuseres på patientuddannelse, som varetages af sygeplejerskerne, bl.a. i form af patientskole og konsultationer med nydiagnostiserede RA/SpA patienter. Lignende aktiviteter planlægges for patienter med artritis urica, PMR og GCA.
  • Ny etableret DVT forløb for patienter med mistanke om Dyb Venøs Trombose.
  • Afdelingen er forskningsaktiv inden for GCA, PMR, kroniske smerter, samt industri inducerede studier. Forskningsinteresserede vil derfor have gode muligheder for at planlægge og deltage i projekter.

Reumatologien p.t. er bemandet med 1 overlæge og 4 afdelingslæger. Derudover er aktuelt 1 læge i hoveduddannelsesforløb i specialet. Afsnittet har endvidere flere læger i introduktions- og KBU stillinger.

FAM – Fælles akut modtageafdeling:
Afdelingen modtager ca. 30-40.000 akutte patienter til samtlige specialer på sygehuset incl. skader (Ca. 30.000 årligt). Afdelingen med 62 senge ligger samlet i stueetagen centralt på sygehuset i helt nyindrettede lokaler. Staben består af ca. 200 engagerede medarbejdere.

Det daglige arbejde udmøntes i meget tæt samarbejde med sygehusets øvrige afdelinger, hvor samarbejde på tværs mellem både specialer og personalegrupper, prioriteres og praktiseres. Skadestuearbejdet varetages af behandlersygeplejersker med støtte fra afdelingerne ved behov til de mere komplicerede skader.

Vagtforhold:
Afdelingslægen forventes at indgå i vagtfælleskabet for medicinsk afdeling, som intern medicinsk speciallægevagt (tilstedeværelsesvagt aften/nat hverdage og i weekends døgnvagt – p.t. 17 læger i vagtlaget). Ved vakancer i afdelingens bagvagtslag kan afdelingslægen i en periode og efter nærmere aftale skulle forrette tjeneste som medicinsk bagvagt

Arbejdet i reumatologisk afsnit:
Afdelingslægen vil indgå i det daglige arbejde i reumatologien sammen med de øvrige speciallæger: Direkte patientrelateret arbejde, stuegang i sengeafsnit, ambulatorium, kvalitetssikring, forskning og udvikling, samt undervisning og uddannelse af yngre kolleger/andre personalegrupper.

Særlige interesse/ansvarsområder aftales mellem speciallægerne indbyrdes, afhængig af interesse og kvalifikationer.

De reumatologiske læger varetager også i et vist omfang stuegang på almene intern medicinske patienter indlagt på andre sengeafsnit, og har dagfunktion i FAM. Afdelingslægerne vil skulle deltage i disse aktiviteter.

Den ny ansatte speciallæge forventes, i samarbejde med den specialeansvarlige overlæge, at varetage de organisatoriske opgaver ved DVT klinikken.

Kvalifikationer:
Speciallæge i medicinsk reumatologi eller intern medicin: medicinsk reumatologi, samt gode evner inden for tværfagligt samarbejde og den brede intern medicin.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Er i henhold til gældende overenskomst med Foreningen af Yngre Læger.

Yderligere oplysninger:
Øvrige oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til specialeansvarlig overlæge, Stavros Chrysidis (Medicinsk Afdeling) – tlf. 79182378, e-mail: stavros.chrysidis@rsyd.dk eller den ledende oversygeplejerske Conny Olesen — tlf. 7918 2203 e-mail: Conny.Olesen@rsyd.dk

Oplysninger om Sydvestjysk Sygehus fås på www.sydvestjysksygehus.dk

Sydvestjysk Sygehus samarbejder med Esbjerg kommune om at skabe gode vilkår for god integration i lokalområdet, hvis du kommer udenbys fra og gerne vil bosætte dig med familie. Esbjerg kommune tilbyder rådgivning gennem deres Tilflytterservice og hjælp til at finde job til partneren igennem netværket Best Brains, hvor områdets store virksomheder deltager. Se http://www.energimetropol.dk/tilflytterservice/

 

Ansøgningen:
Fremsendes elektronisk med relevante bilag til nedenstående link.

Ansøger bedes forholde sig konkret til de 7 speciallægekompetencer. Se vedhæftede skema.

 

Ansøgningsfrist den 14.05.2021.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stavros Chrysidis
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215203
  • Quick-nr.
    408160
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sydvestjysk Sygehus Esbjerg
  • Adresse
    Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
  • Kontaktperson
    Stavros Chrysidis
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    215203
  • Quick-nr.
    408160
  • Indrykningsdato
    14-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.