Bioanalytikere til kemi/immunkemi, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Vi søger to dygtige bioanalytikere med særlig interesse for kemi og hæmostase til ledige fuldtidsstillinger i vores KemiLab. Har du lyst til at være med til at præge udviklingen af vores afdeling og profession i årene fremover? Kan du håndtere det uforudsigelige og måske hektiske miljø, som kan forventes på et akuthospital? Så er det måske dig vi leder efter. Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.
Om dig
Du er uddannet bioanalytiker med autorisation – også gerne nyuddannet.
Du er ansvarsfuld og ambitiøs og har en positiv tilgang til dine opgaver. Du er god til at samarbejde med dine kolleger fra Klinisk Biokemisk Afdeling – men du forstår også at samarbejde med andre faggrupper fx fra de kliniske afdelinger, hvor jeres fælles mål er et godt og sammenhængende patientforløb.
- Du er kvalitetsbevidst og omhyggelig i dit arbejde.
- Du er villig til at give meget af dig selv – med en forventning om, at din indsats kommer igen i arbejdsglæde, når du ser, hvor stor forskel du kan være med til at gøre.
- Du er nærværende og imødekommende og bidrager aktivt til det gode arbejdsmiljø.
Om jobbet
Som bioanalytiker i Afsnit KemiLab er du knyttet til laboratoriet for koagulation, almen kemi og immunkemi, Vi har et stort automatiseret laboratoriesystem – herunder en udpakningsrobot (Gibosort), der udpakker og sorterer alle prøverne fra de praktiserende læger i Nord.
Din dag starter typisk med prøvetagning på morgenrunden, hvor du tager blodprøver på patienter i de kliniske afdelinger. Når morgenens blodprøver er taget, går turen retur til laboratoriet, hvor du betjener afdelingens udstyr og laver dine analyser og øvrige kvalitetsopgaver. Du kommer også til at deltage i bemanding af ambulatorierne og blodprøvetagningsrunderne i huset 24-7.
I alle afsnit kører vagter efter et fast rul, men der er mulighed for at bytte, så arbejdslivet kan tilpasses dit fritids- og familieliv.
Vi har forskellige tilbud til afdelingens medarbejdere – fx har vi en fælles løbeklub, hyggelige krea-eftermiddage, pusterumsøvelser i den travle hverdag og forskellige årligt tilbagevendende begivenheder som julefrokost, sommerfest og fælles cykeltur. Alt det er selvfølgelig sat på standby på grund af corona-pandemien, men vi glæder os til vi kan genoptage hyggeligt kollegialt samvær og sociale begivenheder.
Når du bliver ansat i Klinisk Biokemisk Afdeling, vil du følge et fast introprogram, hvor du i løbet af din første tid hos os vil blive introduceret til afdelingen, dine kollegaer og de forskellige opgaver i dit afsnit.
Om Klinisk Biokemisk Afdeling
Klinisk Biokemisk Afdeling på Nordsjællands Hospital er en af Region Hovedstadens største klinisk biokemiske afdelinger. Vi varetager biokemiske analyser for Region Hovedstaden i Planlægningsområde Nord, og vi har adresser både i Hillerød, Frederikssund og Helsingør. Desuden huser vi CEK (Central Enhed for Kvalitetssikring af praksissektoren på laboratorieområdet) og analyserer prøver fra de praktiserende læger i hele Nordsjælland. Samlet har 1 mio. patientkontakter, udfører 12 mio. analyser om året og beskæftiger lige nu ca. 280 medarbejdere.
Du kan læse mere om afdelingen på www.nordsjaellandshospital.dk/klinisk-biokemi.
Ansøgningsprocedure
Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, er du velkommen til at kontakte afdelingsbioanalytiker Anette Reimann, anette.reimann.01@regionh.dk / 48 29 62 17 eller faglig koordinator Conny Pedersen, Conny.Pedersen@regionh.dk / 48 29 62 20.
Ansøgningsfristen er søndag den 2. maj 2021.
Vi afholder samtaler løbende – og vil også ansætte løbende.
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Anette Reimann - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
231357 - Quick-nr.
408236 - Indrykningsdato
15-04-2021 -
Ansøgningsfrist
02-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Bioanalytiker søges til FISH-laboratoriet med mulighed for rotation til PCR-laboratoriet, Afdeling for Patologi Herlev Hospital
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
18-04-2024Ansøgningsfrist
06-05-2024 -
2 bioanalytikere til Immun- og histologilaboratoriet, Afdeling for Patologi, Herlev Hospital
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 75, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
17-04-2024Ansøgningsfrist
03-05-2024 -
Vil du arbejde på et af Nordeuropas største laboratorier? Så søg muligheden nu
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
23-04-2024Ansøgningsfrist
13-05-2024 -
Bioanalytiker der brænder for patientkontakt
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls Vej 73, opgang 7, etage 4, 2730 Herlev
BioanalytikerOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
05-05-2024 -
Bioanalytikere til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
BioanalytikerOpslået
08-04-2024Ansøgningsfrist
30-06-2024