Region Midtjylland

Svalevej Team 1-2

Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ

Engageret og fagligt funderet social- og sundhedsassistent til Specialområde Hjerneskade, Svalevej i Assentoft

Vi oplever øget kompleksitet og nye spændende opgaver og har derfor brug for dig.

Kom med på holdet i Specialområde Hjerneskade, hvor vi tager afsæt i nyeste viden på området og er i proces med at kvalificere vores tilbud og vores arbejdsplads.


Svalevej består af 5 teams med 34 pladser i alt, fordelt på 2 huse. Borgerne har alle en erhvervet hjerneskade med massive kognitive funktionsnedsættelser og høj grad af kompleksitet.

De ledige stillinger er i team 1-2. Her bor 10 borgere, der på forskellig vis har behov for pleje/omsorg samt hjælp til praktiske gøremål.
Stillingen er på 37 timer pr. uge, eller mindre efter ønske, og med start hurtigst muligt.

Din arbejdsdag på Svalevej kunne se sådan ud:
  • Morgenfordeling – vi arbejder med kontaktpersonsordning. Du deltager i morgenplejen, giver medicin og løser praktiske opgaver.
  • Du oplærer din kollega i sondemadsgivning hos en ny borger.
  • Du tager lægekontakt for opfølgning på behandlingen med laksantia, tilretter medicinskema og bestiller medicin.
  • Du tilretter sundhedsmodulet sammen med en kollega.
  • Du deltager i kontaktteammøde (hver 3. uge), hvor du og dine kollegaer får faglig vejledning og arbejder med borgerens delmål med afsæt i den Neuropædagogiske tilgang.
Hos os vil du møde følgende:
  • Spændende og komplekse opgaver med mulighed for både faglig og personlig udvikling.
  • En organisation, der vægter rummelighed, respekt, samarbejde, tværfaglighed, monofaglighed og udvikling.
  • Engagerede og ansvarlige kollegaer, konsulenter og ledelse med bred erfaring inden for specialet.
  • Intern Fagpilotuddannelse i Neuropædagogik.
  • Løbende faglig vejledning og supervision – planlagt i fast rul, men kan også etableres ved behov.
  • Monofaglige fagdage i fast rul – nuværende 1 dag hver 2. uge.
  • Monofaglige møder med sparring sammen med sygeplejerske.
  • Akutte sundhedsfaglige opgaver, der skal løses på tværs af hele Svalevej.
  • Skiftende arbejdstider (dag/aften + helligdage) og weekendvagt hver 3. weekend.
Vi forventer, at du
  • Har en stærk grundfaglighed, som du bringer i spil.
  • Har lyst til at lære nyt og udvikle dig fagligt og personligt.
  • Stærke kommunikative evner med lyst til formidling, læring og samarbejde.
  • IT-kompetencer – vi anvender Sensum.
  • Systematik og målrettet opgaveløsning.
  • Kan bevare overblik og fokus i en travl hverdag.
  • Evner ro og refleksion og tid til eftertanke.
Ansøgningsfrist hurtigst muligt
Samtaler forventes afholdt løbende

Du er velkommen til at kontakte afdelingsleder Marian Engdal på 30714475 hverdage mellem kl. 8-15 eller projektsygeplejerske Rikke Valentin på 40253423 hverdage mellem kl. 8-15.

Svalevej er en del af Specialområde Hjerneskade under Socialområdet i Region Midtjylland. Specialområde Hjerneskade består af syv døgntilbud og tre dagtilbud i Østjylland. Målgruppen er personer over 18 år med erhvervet hjerneskade og/eller en varig fysisk funktionsnedsættelse. Du kan læse mere om Specialområdet Hjerneskade på www.soh.rm.dk

Stillingen skal søges online via regionens hjemmeside, www.rm.dk/job. Gå ind under stillingsopslaget og følg link til ansøgningsformular.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Kontaktperson
    Marian Engdal
  • Adresse
    Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    30073
  • Quick-nr.
    408261
  • Indrykningsdato
    15-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Socialområdet
  • Adresse
    Svalevej 5 og 6, 8960 Randers SØ
  • Kontaktperson
    Marian Engdal
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    30073
  • Quick-nr.
    408261
  • Indrykningsdato
    15-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    16-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.