Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Blegdamsvej 9, 2100 København Ø

Erfaren Opvågningssygeplejerske til Afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning i HovedOrtoCentret på Rigshospitalet

Er du opvågningssygeplejerske med stor erfaring og bred faglig viden, og ved du, hvad god kvalitet er? Så er det dig, vi søger i Afsnit for Operationsmodtagelse og Opvågning (OMO).

OMO har fornyeligt fejret 1-års fødselsdag! Og trods sin unge alder er OMO på rekordtid blevet et helt centralt og meget velfungerende afsnit i Rigshospitalets nye Nordfløj.
Afsnittet varetager både klassisk opvågning og dagkirurgi og har 40 opvågningspladser samt flere store hvileområder. OMO er placeret på både 1. og 2. sal i Nordfløjen - i umiddelbar forlængelse af operationsgangene. De kirurgiske specialer, som vi modtager patienter fra, er Ortopædkirurgi, Øre-næse-halskirurgi, Tand-mund-kæbekirurgi, Plastik-, brandsår- og brystkirurgi og Øjenkirurgi.

Vi er et afsnit i rivende udvikling og vokser, i takt med at nye patientforløb og spændende opgaver kommer til. Ved udgangen af 2021 forventes OMO at have et dagligt flow på ca. 100 patienter. En del af disse patienter er børn i alderen 0-18 år, hvortil der er etableret et selvstændigt område til børneopvågning – også kaldet BOMO.

Vi søger en kompetent og erfaren opvågningssygeplejerske til en fast stilling pr 1. juni eller 1.juli på 32-37 timer ugentligt.

Du kan forvente at arbejde halvdelen af din arbejdstid i morgenvagter med mødetider mellem kl. 7 og 9, og den anden halvdel vil være i senere vagter fra kl. 10 og 12 eller i aften- og nattevagt. I weekenden har vi 12-timers rådighedsvagter fra egen bolig ca. hver 6. uge (eller hyppigere, hvis ønsket). Vi ved, at det er vigtigt at arbejds- og familieliv går op i en højere enhed, og derfor stræber vi efter stor indflydelse på egen vagtplan i form af ønskeplaner.

Vi tilbyder en stilling, hvor dine kompetencer udfordres med:

  • At sætte en høj faglig standard som grundlag for afsnittets kvalitet af pleje og behandling.
  • At være rollemodel og vise vejen til systematisk observation og behandling af patienter i det perioperative forløb.
  • Vejledning og støtte til kollegaer i forhold til komplicerede opvågningsforløb.
  • Organisatoriske opgaver i forhold til at prioritere og skabe flow i opvågningen, herunder gennemskue flaskehalse og håndtere disse på en god og diplomatisk måde.

Vi ønsker os en kollega som:

  • Brænder for sygeplejefaget og har lyst til, at være med i udviklingen og opbygningen af et ”ungt” afsnit.
  • Kan bidrage med klinisk erfaring fra opvågningsspecialet.
  • Har en anerkendende og respektfuld tilgang til patienter og kollegaer.
  • Finder glæde i at gå på arbejde og aktivt bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø.
  • Har energi og lyst til at medvirke til at skabe en ny kultur.

Ved ansættelse i OMO kan du se frem til en grundig introduktion uden for normering kombineret med et veltilrettelagt 5 ugers teoretisk og praktisk oplæringsforløb.

For yderligere oplysninger om stillingen kan du kontakte afdelingssygeplejerske Marie Schultz på tlf.: 3545 8166 eller Klinisk Sygeplejespecialist Bente Buch 35454542. Du er også meget velkommen til at lave en aftale om at kigge forbi til en uformel snak.

Frist for ansøgning er den 14. maj 2021. Samtaler vil blive afholdt løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst.

Stillinger i Afdeling for Bedøvelse, Operation og Opvågning er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest.

Rigshospitalet er en røgfri arbejdsplads.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Kontaktperson
    Marie Schultz
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231374
  • Quick-nr.
    408291
  • Indrykningsdato
    16-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Blegdamsvej
  • Adresse
    Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
  • Kontaktperson
    Marie Schultz
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-06-2021
  • Regionens jobnr.
    231374
  • Quick-nr.
    408291
  • Indrykningsdato
    16-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    14-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.