Læge søges til Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, Afdeling for Depression og Angst, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Ved Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse, Afdeling for Depression og Angst (ADA), Aarhus Universitetshospital Psykiatrien, er en uklassificeret fuldtidsstilling som lægevikar i 6 mdr. ledig til besættelse pr. 01.09.2021.
Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse består af 3 specialiserede enheder under fælles ledelse, Enhed for Personlighedsforstyrrelse, Enhed for Selvmordsforebyggelse samt Enhed for Sexologiske lidelser.
Enhed for Personlighedsforstyrrelser tilbyder specialiseret ambulant psykiatrisk behandling til patienter med personlighedsforstyrrelser på både hovedfunktions- og regionsfunktionsniveau. Enhed for Personlighedsforstyrrelser har aktuelt ca. 25 medarbejdere med en tværfaglig sammensætning, som arbejder tæt sammen som et team bygget op om en struktur med ugentlige behandlingskonferencer og supervision. Enhedens behandlingstilbud består af psykoterapi i gruppe, og/eller individuel terapi, psykoedukation og evt. medikamentel behandling. Der arbejdes primært ud fra en psykoanalytisk orienteret referenceramme
Enhed for Selvmordsforebyggelse tilbyder specialiseret ambulant behandling til patienter, både unge og voksne, uden kendt psykiatrisk lidelse, men med selvmordsproblematik. Enheden består af 8 psykologer og 2 sekretærer, som arbejder som et team i samarbejde med psykiater og daglig ledelse. Behandlingen består af psykoterapi, primært individuelt, typisk i forløb af 8-10 sessioner. Ofte er der tale om ”shared care” samarbejde med patientens egen læge.
Enhed for Sexologiske lidelser tilbyder specialiseret ambulant udredning, rådgivning og behandling til patienter med almene sexologiske problemstillinger såvel som patienter med seksuelle afvigelser og kønsidentitetsproblemer. Enheden består aktuelt af 2 psykologer samt speciallæge konsulent ansat 6 timer pr uge.
Klinik for Personlighedsforstyrrelser og Selvmordsforebyggelse er en del af Afdeling for Depression og Angst (ADA), der desuden omfatter sengeafsnit, Klinik for Depression og Mani samt Klinik for PTSD og Angstlidelser. Klinikken varetager dertil løbende undervisnings- og supervisionsopgaver og i samarbejde med Aarhus Universitet er der etableret forskningsprojekter.
Arbejdsområde
Det primære arbejdsområde vil bestå i medikamentel vurdering samt behandling af patienter med personlighedsforstyrrelse.
Vi ønsker læge med
- interesse i klinikkens målgrupper, gerne med erfaring med diagnosticering af klinikkens målgrupper
- evne til at arbejde selvstændigt
- evne til at arbejde tværfagligt
- fleksible og gode samarbejdsevner
Vi kan tilbyde
- mulighed for viden om individuel og gruppeterapeutisk behandling af personlighedsforstyrrelser samt mulighed for erfaring med individuel psykoterapeutisk behandling af klinikkens målgrupper
- mulighed for erfaring i findiagnostik og differentialdiagnostik i forhold til personlighedsforstyrrelser
- fagligt engagerede og dygtige kolleger
- et dynamisk og tværfagligt miljø
- gode muligheder for selvstændig planlægning af arbejdsopgaverne
Løn- og ansættelsesforhold
Stillingen aflønnes i henhold til den gældende overenskomst på området. Lægen skal indgå i vagt efter nærmere aftale.
Yderligere oplysninger
Kan fås ved henvendelse til klinikkens ledelse overlæge Charlotte Freund eller psykolog Rikke Bøye telefon 78 47 21 70.
Ansøgningsfrist: mandag d. 10.05.21
Samtaler: Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fredag d. 21.05.21
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 175, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Charlotte Freund - Stillingstype
Læge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-09-2021 - Regionens jobnr.
30106 - Quick-nr.
408361 - Indrykningsdato
17-04-2021 -
Ansøgningsfrist
10-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×