Overlæge til Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Odense
Har du lyst til at arbejde med traumatiserede flygtninge, og kan du se dig selv som en del af en afdeling med høj faglighed, gode kollegaer og et veludviklet fagligt behandlingskoncept, så skal du søge en stilling hos os.
Vores nuværende overlæge går på pension, og vi søger derfor en overlæge eller afdelingslæge med speciale i psykiatri og med interesse for arbejdet med traumatiserede borgere, herunder flygtninge og indvandrere med PTSD. Tjenestested er vores matrikel i Lokalpsykiatriens Hus i Odense.
Afdelingen varetager lige nu højt specialiseret funktion for udredning og behandling af veteraner med PTSD og traumatiserede flygtninge og indvandrere med PTSD. En stor del af vores patienter har komorbide lidelser.
Vi er i rivende udvikling med bl.a. etablering af en forskningsenhed. Vi har vision om at blive et kraftcenter for udredning og behandling af belastningstilstande i psykiatrien i Region Syddanmark, hvor klinik, forskning og undervisning/udvikling går hånd i hånd.
Vi ønsker til stadighed at udvikle vores udrednings- og behandlingstiltag i takt med ny viden på området. Vores nye overlæge vil blive en naturlig del af dette udviklingsarbejde i tæt samarbejde med ledelsen, kollegaer samt ikke mindst vores patienter og pårørende.
Afdelingen har ca. 60 ansatte med forskellige faglige profiler, herunder en overlæge, der varetager behandlingen på vores matrikel i Vejle. Du vil være tilknyttet to tværfagligt sammensatte behandlingsteams og vil have det overordnede patientansvar for de patienter, der er knyttet til vores matrikel i Odense.
Dine opgaver bliver bl.a.:
- Udredning, vurdering og behandling, herunder at varetage psykofarmakologisk behandling i samarbejde med områdets praktiserende læger
- Tage aktivt del i den fortsatte udvikling af afdelingens kerneopgave
- Bidrage til afdelingens forskningsindsats i samarbejde med forskningsenhed
- Vejledning og undervisning af de tværfaglige behandlerteams
- Deltagelse på tværfaglige behandlingskonferencer
- Mulighed for psykoterapeutiske behandlingsforløb.
Vi ønsker os en kandidat:
- Med bred almenpsykiatrisk erfaring
- Med erfaring med depression og angstlidelser
- Med lyst til at skabe netværk og samarbejde på tværs af vores samarbejdsflader
- Med kendskab til det regionale sundhedsområde og evne til at koble dette kendskab med teknologiske udviklingsmuligheder
- Der ikke er bange for at træde ind i et felt, hvor andre sprog og kulturer ”forstyrrer” den vante tankegang og kan være en vigtig del af den diagnostiske udredning.
Vi tilbyder:
- Ansættelse på en attraktiv arbejdsplads med høj faglighed og gode udviklingsmuligheder
- Mulighed for relevant kompetenceudvikling og supervision
- Ansættelse i et ambulatorium uden vagtforpligtelser
- En velfungerende arbejdsplads præget af en uhøjtidelig omgangstone, gode kollegaer og fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø.
Yderligere oplysninger om stillingen
Stillingen er på fuldtid og tiltrædelsesdato er den 1. august eller efter aftale.
Søg stillingen på job.regionsyddanmark.dk under jobnummer 215259.
Overlægekandidater skal opfylde Sundhedsstyrelsens syv kvalifikationskrav for overlæger. Dokumentation heraf skal indgå i ansøgningen.
Ansøgningsfristen er den 28. maj, og ansættelsessamtaler forventes gennemført primo juni på ATT, Toldbodhusevej 4, 2. sal, Odense.
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til indgåede aftaler mellem Danske Regioner og Foreningen af speciallæger/FAS om overenskomst for overlæger. Stillingen er omfattet af lokal løndannelse.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef ATT Louise Schwartz på tlf.: 2344 4665 eller mail louise.schwartz@rsyd.dk, overlæge ATT Susana Fernandes på tlf.: 9944 4675 eller mail susana.fernandes@rsyd.dk og lægefaglig direktør, sygehusledelsen Anders Meinert Pedersen anders.meinert.pedersen@rsyd.dk.
Du kan finde mere information om ATT på http://www.psykiatrienisyddanmark.dk/wm512309 og generelt om psykiatrien i region Syddanmark på www.psykiatrienisyddanmark.dk.
Lidt om Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT)
ATT er en selvstændig ambulant afdeling i Psykiatrisygehuset i Region Syddanmark. Vores opgave er specialiseret udredning og behandling af flygtninge med PTSD samt højt specialiseret funktion for behandling af veteraner med PTSD i samarbejde med Psykiatrisk afdeling, OUH. Vi tilbyder specialiseret, differentieret behandling på et psykodynamisk, mentaliseringsbaseret grundlag og varetager behandling, der forudsætter fagligt velfunderet og kvalificeret personale. De seneste år har afdelingen specialiseret sig i traumefokuserede behandlingsmetoder.
Vi er en velfungerende afdeling, der er delt på to matrikler i hhv. Odense og Vejle med samlet omkring 60 medarbejdere. Afdelingen er organiseret i teams, herunder fire tværfaglige teams der varetager udredning og behandling og er bestående af overlæger, psykologer, fysioterapeuter, sygeplejersker og socialrådgivere. Afdelingen er præget af høj faglighed, ønske om udvikling af nye udrednings- og behandlingstiltag, stabilitet og høj grad af social kapital og trivsel.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien i Region Syddanmark - Adresse
Toldbodhusevej 4, 5000 Odense -
Kontaktperson
Tinna Lund Jensen - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
215259 - Quick-nr.
408489 - Indrykningsdato
20-04-2021 -
Ansøgningsfrist
28-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×Andre job fra Region Syddanmark der minder om dette
-
Speciallæge søges til sengeafsnit og uddannelsesfunktion, PA Vejle
Psykiatrien i Region Syddanmark, Vejle | Nordbanen 5, 7100 Vejle
Afdelingslæge & Læge & Overlæge | PsykiatriOpslået
28-02-2024Ansøgningsfrist
14-04-2024 -
Overlæge søges til OPUS, Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion
Psykiatrien i Region Syddanmark, Odense | J.B. Winsløws Vej 18, 5000 Odense C
Overlæge | PsykiatriOpslået
14-03-2024Ansøgningsfrist
04-04-2024