Ledende lægesekretær
Stilling som ledende lægesekretær ved Neurologisk Afdeling, Nordsjællands Hospital, Hillerød, er ledig til besættelse pr. 01.08.21, eller efter nærmere aftale.
Vi søger en ledende lægesekretær, som er uddannet lægesekretær, og har erfaring fra hospitalsansættelse, gerne med ledelseserfaring/-uddannelse. Erfaring med Sundhedsplatformen er nødvendig.
Vi ønsker en leder, der har personligt overskud og gode samarbejdsevner – også tværfagligt. Vi har brug for en udviklingsorienteret og handlekraftig leder, som sikrer løbende medinddragelse af sekretærgruppen. Vi værdsætter en leder, som har empati, vægter de bløde værdier og prioriterer arbejdsglæde højt.
Sekretærgruppen udgøres af 14 kompetente og engagerede lægesekretærer/sekretærer, som varetager en række specialiserede opgaver i relation til patientforløbene i de to stationære sengeafsnit såvel som i ambulatorierne. Sekretærgruppen er aktuelt delt i tre teams; to der primært varetager opgaver for sengeafsnittene, og et der primært varetager opgaver for ambulatorierne.
Det ene sengeafsnit er forbeholdt patienter med apopleksi, det andet patienter med andre neurologiske tilstande. Ambulatorierne varetages af subspecialiserede teams bestående af fast tilknyttede sekretærer, speciallæger og sygeplejersker indenfor bl.a. multipel sklerose, epilepsi, demens, hjernekræft og akutte udredninger.
Nordsjællands Hospital etablerer sig om 3-4 år i helt nyt, moderne hospitalsbyggeri, hvor de nye arbejdsgange skal tilpasses fremtidens patientforløb, karakteriseret ved bl.a. færre fremmødekontakter og relativt flere virtuelle kontakter samt endnu større fokus på tilrettelæggelsen af patientforløbene på den, for patienterne, mest hensigtsmæssige måde.
Stillingen indebærer således, udover selve personaleledelsesdelen, også væsentlige aspekter i relation til sekretærgruppens faglige udvikling såvel som organisationsudvikling for afdelingen som helhed.
Der vil være løbende implementering af ny teknologi og optimeret anvendelse af Sundhedsplatformen som redskab for dokumentation, patientsikkerhed og faglig kvalitet.
Stillingen kan udover ledelsesfunktionerne i vekslende omfang indebære varetagelse af driftsopgaver i sekretærgruppen samt specifikke opgaver for Afdelingsledelsen.
Den ledende lægesekretær refererer til Afdelingsledelsen og indgår i afdelingens ledergruppe på lige vilkår med afdelingssygeplejersker, afdelingsterapeuter og områdeansvarlige overlæger.
Arbejdstid 37 timer pr. uge. Løn i henhold til overenskomst.
Ansøgningsfrist tirsdag den 25. maj klokken 12:00.
Ansøgning stiles til Afdelingsledelsen.
Yderligere oplysninger ved henvendelse til ledende oversygeplejerske Lene Hamberg lene.hamberg@regionh.dk eller ledende overlæge Kai Jensen kai.jensen@regionh.dk.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 27. og 28. maj 2021.
-
Jobbet er udløbet...
- Føj til favoritter
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Nordsjællands Hospital - Adresse
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Kai Jensen - Stillingstyper
Ledende lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-08-2021 - Regionens jobnr.
231550 - Quick-nr.
408659 - Indrykningsdato
23-04-2021 -
Ansøgningsfrist
25-05-2021 (udløbet)
Du er ikke logget ind
For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?
Ja, tak! Opret bruger ×