Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Maglevænget 36, 2750 Ballerup

Reservelægestilling med mulighed for at få erfaring med samtalebehandling er ledig i Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Stillingen er ledig i vores team 1-2, som behandler patienter med moderat til svær spiseforstyrrelse.

Om stillingen
Du vil komme til at arbejde lægefagligt i et tværfagligt team med tæt samarbejde mellem psykologer, socialrådgivere, sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister og ambulatoriets øvrige læger.

Der vil være rig mulighed for at stifte bekendtskab med forskellige psykoterapeutiske retninger og opnå erfaring med at bruge samtalen som et lægefagligt værktøj i patientbehandlingen.

Om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er opdelt i 3 teams med såvel hovedfunktion, regionsfunktion som højt specialiseret funktion. Ambulatoriet modtager voksne med moderate til meget svære spiseforstyrrelser, der vurderes at kunne profitere af ambulant psykoterapi.

Behandlingen i Team 1-2 med hoved- og regionsfunktion er flersporet og omfatter systemisk-narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand. Vi tilbyder desuden afklarende motivationsterapi, kropsterapi og i mindre omfang individuel og par- og familieterapi.

Behandlingen i Team 3 med højt specialiseret funktion er også flersporet og omfatter individuel psykoterapi på psykodynamisk og eklektisk grundlag med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand, samt DAT- og MBT-gruppe.

I alle tre teams har lægen en vigtig rolle i den afklarende fase og løbende i forhold til somatisk og psykiatrisk vurdering samt for motivation og compliance. Desuden vil der også være mulighed for som læge at have individuelle forløb af mere terapeutisk karakter med sidemandsoplæring i basale terapeutiske metoder og samtaleteknikker.

Dine arbejdsopgaver

  • Deltagelse i somatisk og psykiatrisk udredning og visitation af ambulante spiseforstyrrede patienter i samarbejde med overlæger og andre reservelæger i ambulatoriet.
  • Psykofarmakologisk behandling
  • Psykoterapi under supervision
  • Psykoedukation af patienter og pårørende

Du skal deltage i fælles lægelige opgaver i vagthold på hele PCB med en ugentlig dag-eller aften/nattevagt, typisk som forvagt. Der er desuden mellemvagt med tilstedeværelse, speciallæge, som superviserer i modtagelsen om eftermiddagen, og bagvagt, så man står ikke alene i vagterne.

Ambulatoriet tilbyder

  • Mulighed for at få kendskab til psykoterapi som led i behandlingen
  • Oplæring i psykiatrisk ko-morbiditet og brug af psykofarmaka
  • Samarbejde med fast tilknyttet mediciner om somatiske problemstillinger og mulighed for at stifte bekendtskab med ernæringsterapi
  • Systematisk supervision og deltagelse i centrets uddannelsesaktiviteter 
  • Fast tilknytning til et team
  • Indflydelse på egne opgaver og arbejdstidstilrettelæggelse
  • Mulighed for at deltage i forskningsprojekter, forskningsvejledning mm.

Dine kompetencer

  • Lyst til og erfaring med patientarbejde indenfor psykiatrien
  • Lyst til og erfaring med patient-samtaler.
  • Fleksibilitet og evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt behandlerteam

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer inkl. vagt, og er til besættelse 1. juni 2021 eller snarest muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. 

Ansættelsesprocedure
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos afsnitsledende overlæge Else Marie Olsen på 38 64 53 68 eller else.marie.olsen@regionh.dk eller hos klinikchef Jens Drachmann Bukh på 22 62 28 13 eller jens.drachmann.bukh@regionh.dk.

Ansøgningsfristen er den 24. maj 2021.
Motiveret ansøgning med CV indeholdende oplysning om uddannelse, eksamensbevis og evt. andre kvalifikationer sendes elektronisk via link på siden.

Om Psykiatrisk Center Ballerup
Vi er et stort universitetshospital i vækst med en lang række ambulante tilbud, døgnåben akutmodtagelse og 160 sengepladser, med 5 intensive afsnit. Vi har lands- og specialfunktioner inden for døvepsykiatri, transkulturel psykiatri og spiseforstyrrelse

Læs og hør mere om Region Hovedstadens Psykiatri som arbejdsplads på  "Job i Psykiatrien".

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Kontaktperson
    Else Marie Olsen
  • Adresse
    Maglevænget 36, 2750 Ballerup
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231622
  • Quick-nr.
    408827
  • Indrykningsdato
    27-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Psykiatrisk Center Ballerup
  • Adresse
    Maglevænget 36, 2750 Ballerup
  • Kontaktperson
    Else Marie Olsen
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    231622
  • Quick-nr.
    408827
  • Indrykningsdato
    27-04-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.