Region Sjælland

Region Sjælland

Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk

Jordemoder til Holbæk Sygehus

 

På Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling på Holbæk Sygehus søger vi 1 til 2 jordemødre til faste stillinger. Stillingerne er i udgangspunktet på fuld tid og til besættelse pr. 1. Juli 2021 eller efter aftale.

I vores afdeling brænder vi for at skabe kvalitet og kontinuitet for de ca. 1600 kvinder og familier, der hvert år søger vores omsorg og behandling under graviditet, fødsel og barsel.

Vi vægter højt at være en afdeling, hvor der planlægges gode individuelle patientforløb med ønske om at skabe lighed i sundhed, og at der ledelse og medarbejder imellem er mulighed for åbent at drøfte faglige og organisatoriske udviklingsmuligheder. For at styrke den faglige sparring i alle vagtlag, har vi klinisk jordemodersupervisorfunktion hele døgnet.

Vi arbejder aktivt og kontinuerligt med faglige såvel som arbejdsmiljømæssige indsatsområder, og prioriterer systematisk faglig træning, herunder skemalagt obstetrisk teamtræning for alle faggrupper. Herudover holder vi ad hoc både faglige og arbejdsmiljømæssige workshops med fokus på læring og forbedringsarbejde.

Vi har gode fysiske rammer med sammenhængende føde-, svangre-barselsafsnit og svangreambulatorium. Det oplever vi er med til at understøtte nærhed og sammenhæng i patientforløbene og give optimale betingelser for det tværfaglige samarbejde. Derudover giver det mulighed for, at man som jordemoder kan arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde. Da vi geografisk set dækker et stort område, har vi jordemoderkonsultationer i både Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Tølløse, Ringsted og Holbæk.

 

På Holbæk Sygehus kan vi tilbyde dig:

  • Et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt med dejlige kollegaer og et dynamisk og positivt tværfagligt samarbejde

  • En arbejdsplads hvor du som jordemoder kan arbejde med hele dit virksomhedsområde, både graviditet, fødsel og barsel, hvilket giver variation i arbejdsopgaverne, og er med til at holde dig opdateret indenfor hele dit faglige vi

  • En arbejdsplads, hvor der bliver taget positivt imod nye idéer, og hvor du i høj grad kan være med til at påvirke faglig udvikling og optimering af arbejdsprocesser

  • Størst mulig indflydelse på vagttilrettelæggelsen under hensyn til fællesskabet, og et vedholdende arbejde hen imod at kunne tilbyde normreduktion, dvs. afspadsering af ulempetillæg, således at man i en ansættelse på 37 timer, gennemsnitligt arbejder ca. 32 timer om ugen

  • Mentorforløb for nyansatte

  • Social og sundhedsassistenter i alle vagtlag til at hjælpe med patientforløbene – praktisk og fagligt for at sikre bedst mulig flow og ro til jordemoder- og lægefaglige kerneopgaver.

  • At man får mulighed for at få jordemoderkonsultation så snart det kan lade sig gøre, - herunder specialkonsultation

 

Vi søger en jordemoderkollega, der:

  • Sætter en ære i at bidrage til et godt forløb for patienterne og deres familier

  • Værdsætter teamsamarbejde og vidensdeling med afdelingens forskellige personalegrupper, studerende og samarbejdspartnere som f.eks. neonatalafdelingen, anæstesi/OP

  • Er fagligt engageret, opdateret og nysgerrig

  • Kan bidrage socialt med åbenhed og engagement

  • Ønsker at arbejde bredt i hele jordemoderens virksomhedsområde

Jordemoder Catja Rhoads:

"Størrelsen på Holbæk føde- og barselsafsnit er tilpas stor, således man føler, at hverdagen både er spændende og alsidig, men også tilpas lille til at man kan lærer ALLE sine kolleger at kende, og kunne overskue ens arbejdsopgaver"

Jordemoder Stine Frantsen:

"Jeg sætter pris på, at vi tværfagligt taler hinanden op og anvender vores individuelle styrker. Min ledelse er tydelig og tilstedeværende"

Holbæk Sygehus ligger i det naturskønne Vestsjælland ca. 45 minutter i bil fra Storkøbenhavn. Hvis du er i tog ligger stationen lige ved Sygehuset. Der er mulighed for at byde ind på nyistandsatte vagtværelser/lejligheder på Sygehusets matrikel.

Vi vil glæde os til at møde dig.

Ansøgningsfrist: mandag den 24. maj 2021.

Samtaler: onsdag 26. maj eller torsdag den 27. maj 2021.

 

Om Holbæk Sygehus

Holbæk Sygehus er en innovativ arbejdsplads med masser af muligheder for personlig og faglig udvikling. Vi vil være førende i diagnostik og behandling af almene og hyppigt forekommende sygdomme, og vi har velfungerende forskningsmiljøer på disse områder.

Vi er et ambitiøst og veldrevet sygehus med en flad ledelsesstruktur – så vejen fra idé til handling er kort. Vi glæder os til at byde dig velkommen på holdet. Du kan se mere om  job på Holbæk Sygehus her.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Kontaktperson
    Signe Dueholm
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012589
  • Quick-nr.
    409365
  • Indrykningsdato
    01-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Holbæk Sygehus
  • Adresse
    Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Signe Dueholm
  • Stillingstyper
    Jordemoder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-07-2021
  • Regionens jobnr.
    012589
  • Quick-nr.
    409365
  • Indrykningsdato
    01-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    24-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.