Jobbet "Afdelingssygeplejerske med skarpe dialogkompetencer og lederevner søges til afsnit S2, Psykiatrien Vordingborg" er udløbet

Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Dit næste skridt

Et spændende miljø hvor vores kerneværdier

bygges på respekt, ansvarlighed og dynamik

Vi søger en struktureret afdelingssygeplejerske, som brænder for videreudvikling af afsnittets medarbejdere, og som har erfaring med arbejdet omkring målrettede patientplaner og aktiv patientdeltagelse og vil være med til at præge og videreudvikle pleje og behandlingen på afsnittet fremadrettet.

Om afdelingen

S2 er et integreret afsnit der modtager og behandler patienter i alderen 18-75 år med fortrinsvis skizofrenidiagnoser og personlighedsforstyrrelser.

Vi har et godt fagligt og kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi bestræber os på kvalitet i sygeplejens opgaveløsninger med henblik på kontinuerlig læring og kompetenceudvikling til gavn for både patienter, pårørende og medarbejderne.

Vi er en tværfaglig sammensat medarbejdergruppe med forskellige faglige kompetencer og erfaringsniveau. Vi lægger vægt på åben dialog og godt samarbejde både mellem kolleger og i mødet med patienten samt dennes pårørende.

Du vil derfor opleve et fagligt kvalificeret afsnit med en tillidsfuld atmosfære præget af gensidig respekt og arbejdsglæde i plejen og behandlingen af patienterne og med fokus på vidensdeling og læring gennem refleksion i tæt samarbejde med psykiater, psykologer, sygeplejersker, sekretær m.fl.

Om stillingen

Fast stilling med ugentlig arbejdstid på 37 timer. Stillingen ønskes besat snarest muligt og efter aftale.

Vi søger en afdelingssygeplejerske der

  • Har erfaring indenfor de psykiatriske speciale og meget gerne ledelseserfaring fra en lignende stilling.

  • Tager udgangspunkt i patienten og dennes behov samt medvirker til at sikre et godt forløb for den enkelte patient

  • Lægger vægt på ledelse, ansvar, dialog og samarbejde, både med patienter, pårørende og kollegaer

  • Har relevant ledelseserfaring eller motivation og lyst til at indgå i ledelsesrollen

  • Indgå i et tæt samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe i Psykiatrien Syd

  • Er udviklingsorienteret og sætter den faglige fane højt

  • Er samarbejdsorienteret og en tydelig kommunikator

  • Evner at lede forandrings- og forbedringsaktiviteter

  • Evner at inddrage medarbejdernes kompetencer

  • Kan arbejde målrettet med det gode arbejdsmiljø

  • Arbejder systematisk med rekruttering og fastholdelse af medarbejdere

  • Har en åben og dialogbaseret ledelsesstil, men samtidig træffe de nødvendige ledelsesbeslutninger, når dette kræves

  • Har gode samarbejdsevner både internt i afsnittet, men i særdeleshed evner at samarbejde med den øvrige ledelsesgruppe, både i sengeafsnit og ambulatorier.

  • Vi kan tilbyde dig

  • En god introduktion til Psykiatrien Syd og afsnittet

  • Mange spændende og udfordrende opgaver

  • Et afsnit der vægter høj faglighed, sparring, refleksion og ikke mindst humor

  • Vi arbejder med Safewards, relationer og deeskalering

Hvis du kan sige ja til dette, er det måske dig vi søger

Kom gerne på besøg

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe for at høre nærmere om stillingen hos ledende oversygeplejerske Mia Hesselberg, tlf. 51 51 23 14

 

Ansøgningsfrist: 04.06.2021

 

Ansættelsessamtaler: 09.06.2021

 

Løn og ansættelsesforhold: Løn efter gældende overenskomst.

 

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager den psykiatriske forsknings-, uddannelses- og akutforpligtelse i Region Sjælland. Vi udvikler og formidler løbende en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere.

Med ibrugtagning af det nye psykiatrisygehus i Slagelse i 2015 har Psykiatrien samlet sengeafsnit og specialiserede funktioner tre steder: Slagelse, Roskilde og Vordingborg. De ambulante enheder er placeret i de større byer i regionen.

Psykiatrisygehuset i Slagelse er et af Europas største og mest moderne sygehuse. I byggeriet er inddraget banebrydende elementer indenfor arkitektur, brugen af lys samt kunst og natur, der også har behandlingsmæssig betydning.