Region Nordjylland

Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring

Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg

Afdelingslægestilling ved Ortopædkirurgisk Afdeling, Hjørring, Aalborg Universitetshospital, Klinik Hoved-Orto.

En afdelingslægestilling tilknyttet fagområdet for traumatologi er ledig til besættelse pr 1. august 2021 eller efter aftale.

Stillingen ønskes besat af en speciallæge med interesse for traumatologi og med ønske om at subspecialisere sig indenfor fagområdet.  Vi tilbyder en stilling med gode muligheder for kirurgisk udvikling og for at erhverve nye kompetencer. Der kan tilbydes supplerende uddannelsesdage indenfor fagområdet i Aalborg. Alle speciallæger i regionen har egen uddannelseskonto. Der vil blive udarbejdet en individuel udviklingsplan med henblik på at opnå overlægekvalificering.

Udover din videreuddannelse har afdelingen et stort fokus på uddannelse generelt, og der forventes deltagelse i supervision og uddannelse af yngre læger i KBU-, intro- og hoveduddannelsesstillinger.
 
Du indgår i afdelingens øvrige drift med stuegangs- og vagtfunktion, som er en bagvagtsfunktion. Rullet er 8-skiftet i døgnvagt i tilstedeværelse, og normperioden 16 uger med 2 friuger.
 
Afdelingen varetager traumatologi, artroskopisk behandling af skulder, hofte og knæled, håndkirurgi, øvrig skulder-/albuekirurgi, fod-/ankelkirurgi, sår- og infektionskirurgi og amputationskirurgi.

Som afdeling dækker vi følgende funktioner:
  • Et sengeafsnit med 19 senge og i tilknytning et sårambulatorium med telemedicinsk funktion
  • Et afsnit for dagkirurgi med 10 senge
  • Et ambulatorium med akut og elektiv funktion indenfor traumatologi, hånd- og fodankelkirurgi
  • Artroskopisk Center med egne operationsstuer, opvågning og ambulatorium, som varetager den artroskopiske skulder-, hofte-, og knækirurgi
  • Skadestuefunktion
  • Traumecenter Level II
Vores lægelige bemanding er i øjeblikket 6 overlæger, heraf 1 specialeansvarlig, 3 afdelingslæger, 2 u-klassificerede 1.reservelæge, 2 læger i hoveduddannelse (fase I og III), 2 læger i introduktionsuddannelse, 3 KBU-læger og 4 u-klassificerede forvagtstillinger.
 
Tjenestebolig tæt på sygehuset kan lejes, og der er børnepasningsgaranti i Hjørring
Kommune.
 
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner og Yngre Læger. 

Det gøres opmærksom på, at børneattest indhentes ved tilbud om ansættelse.
 
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Charlotte Buch Gøthgen, chbg@rn.dk. Mobil: 24776893.
 
Ansøgningsfrist 31. maj 2021. Samtaler vil forventeligt foregå i uge 23 eller 24, virtuelt eller fysisk.
 

Om Region Nordjylland
Region Nordjylland leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi er ca. 15.000 medarbejdere om opgaven, heraf 90 % inden for sundhed. Vi vil skabe et godt liv for alle nordjyske borgere og et sammenhængende Nordjylland. Vi gør digital kontakt med sundhedsvæsnet til et nemt og naturligt valg for nordjyderne. Læs mere om regionen på www.rn.dk.
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch Gøthgen
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    10075
  • Quick-nr.
    409842
  • Indrykningsdato
    11-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2021 (udløbet)


  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrovej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Charlotte Buch Gøthgen
  • Stillingstype
    Afdelingslæge
  • Speciale
    Ortopædisk kirurgi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-08-2021
  • Regionens jobnr.
    10075
  • Quick-nr.
    409842
  • Indrykningsdato
    11-05-2021
  • Ansøgningsfrist
    31-05-2021 (udløbet)

Du er ikke logget ind

For at kunne oprette en jobagent på baggrund af dette job skal du først logge ind. Vil du logge ind nu?

Ja, tak! Opret bruger ×
På baggrund af dette job

Sundhedsjobs

Sundhedsjobs.dk er en portal, der samler alle regionernes stillingsopslag i sundhedssektoren. Portalen drives af Danske Regioner og de 5 regioner i fællesskab.